- Nu skal vi ud at finde kunder
Et kig over fjorden fra Aabenraa Havn til industrihavnen, som om et år får mere end fordoblet arealet.

- Nu skal vi ud at finde kunder

Med en kommende fordobling af arealet i industrihavnen skal ledelsen af Aabenraa Havn også opgraderes. Derfor søger havnen en Business Developer, som, i tæt samarbejde med den øvrige ledelse, skal skabe salg i det nye – og grønnere - erhvervsområde

Af Lisbeth Petersen

Om præcist et år, når energiselskabet Vattenfall har fjernet den sidste lille million ton kul, og både national- og verdensøkonomien forhåbentlig har fundet sit leje efter Coronakrisen, har Aabenraa industrihavn fordoblet sin størrelse og er i fuld gang med at byde nye virksomheder velkommen.

Det er planen, som blev realiseret, da handelsaftalen blev underskrevet den 4. februar, godt tre uger før den første dansker blev konstateret smittet med Coronavirus, og fem uger før nedlukningen af grænserne og store dele af samfundet. Og i Aabenraa sidder havnedirektør Henrik Thykjær med lidt modsatrettede følelser:

- Vi glæder os meget til at overtage de nye arealer. Og samtidigt tænker jeg på, hvordan Coronapandemien får indflydelse på vores planer. For dét, vi står i nu, får nok på en eller anden måde effekt på hele verdensmarkedet i lang tid fremover, siger han.

Foreløbigt er Aabenraa Havn sluppet med en omsætningsnedgang på syv procent i forhold til sidste års første kvartal. Men det skyldes faktisk i højere grad 2020’s regnfulde vintermåneder, som påvirkede omsætningen for havnens kernekunder indenfor landbrug og byggebranchen.

- Så det er billigt sluppet, og vi kan i denne tid være glade for, at vi ’bare er en lille bulkhavn’. Mange andre havne har det langt værre i øjeblikket, siger Henrik Thykjær.

En langt større forretning
På trods af en ukendt fremtid, er der også optimisme at læse i det stillingsopslag, som i begyndelsen af april blev offentliggjort. Her søger Aabenraa Havn en Business Developer, og det er en nyoprettet stilling, som træder i stedet for den nedlagte post som udviklingschef og peger frem mod den udvikling, det udvidede industrihavnsareal på det gamle Enstedområde skal være klar til om et år.

Øverst markedet med blåt: den bynære Aabenraa Havn. Den øverste del af det grønne område, hvor der stadig er mure omkring, udgør det nyindkøbte område, som bliver en del af Aabenraa Industrihavn om et år. Den nederste del af det grønne område viser den nuværende industrihavn. Aabenraa Industripark til højre indenfor den røde stiplede linje, ejes i dag af Aabenraa Kommune, og bliver også snart overdraget til industrihavnen. Nederst længst til højre olieselskabet Ensted Olie Terminal, EOT, som bliver liggende på området.

Vattenfallsgrunden rummer bl.a. 500 meter sammenhængende kajplads med 18 meters vanddybde. Sammen med de 155.000 kvadratmeter, som havnen for fem år siden købte af Dong, og som blev starten på Aabenraa Industrihavn, kommer det samlede areal op på 318.000 kvadratmeter.

- Og størstedelen af de nye 163.000 kvadratmeter er hidtil blevet brugt til oplagring af kul. Når det er væk, har vi dette store, nærmest jomfruelige areal lige til at tage i brug. Industrihavnen bliver en langt større forretning, og nu hvor vi har udviklingsplanerne for både byhavnen og industrihavnen på plads, skal vi ud at finde kunder, siger havnedirektøren og uddyber:

- Jeg har været – og vil stadig også være – meget involveret i det arbejde, men jeg er jo ikke uddannet inden for shipping og logistik, og derfor vil vi ansætte én, som har en mere specifik uddannelse på området, én som kender branchen bedre og som kan sælge. Og det skal ske i et tæt parløb med både mig og den øvrige ledelse af havnen.

Vi vælger de grønneste virksomheder
Kunderne på det udvidede industriområde bliver sandsynligvis en blanding af nye virksomheder og nuværende kunder som gerne vil flytte fra den bynære Aabenraa Havn hen over fjorden til industrihavnen på Enstedgrunden.

- Det kan måske være et ønske for nogle af dem, fordi de gerne vil kunne udvide virksomheden mere en planloven tillader det i forhold til byen, eller fordi industrihavnen ligger meget tættere på motorvejen syd for byen og derfor er lettere og hurtigere at komme til, fortæller havnedirektøren.

Men fælles for hele området er, at der skal være fokus på bæredygtighed. Det begyndte for halvandet år siden, da recyclingvirksomheden Rimeco A/S samlede sine aktiviteter på den nye industrihavn og bl.a. installerede et anlæg som omdanner metal- og elektronikskrot til nye forædlede produkter.

- Så ’recycling’ er et temaord for os, men i en bredere forstand. Det handler om, at den grønne og bæredygtige tankegang, vi nu har fået ind i hovedet, skal være grundlaget for de aktiviteter, vi vil gå efter, når vi finder kunder til industrihavnen. Vi skal stadig også være en bulkhavn, og de otte medarbejdere, som har arbejdet med kullet for Vattenfall, fortsætter hos os. Måske bliver det virksomheder inden for biomasse- og vindmølleenergi, der skal ligge på havnen i fremtiden. Det bliver i hvert fald sådan, at hvis vi står og skal vælge mellem to forskellige virksomheder, tager vi den mest grønne, siger Henrik Thykjær.

Den kommende Business Developer skal efter planen ansættes hen over sommeren og tiltræde til september.

Fakta:
Aabenraa Industrihavn A/S Efter handlen:
Samlet areal på Ensted: 320.000 m2
Samlet bygningsmasse: 24.000 m2 blandet haller, lagre, værksteder og kontorer

 

 

 

3/6 2020
  • Lars Nordahl træder ind i bestyrelsen for Danske Havne

    Lars Nordahl træder ind i bestyrelsen for Danske Havne

    havne ›Rønne Havn spiller en central rolle i den grønne omstilling i Østersøen og fungerer som en vigtig del af infrastrukturen mellem Bornholm, resten af Danmark og udlandet. Nu skal havnens CEO styrke bestyrelsen i brancheforeningen
  • Grenaa Havn og Hallands Havne danner Kattegat Port Alliance

    Grenaa Havn og Hallands Havne danner Kattegat Port Alliance

    havne ›De to venskabshavne med relationer til Stena Lines færgeforbindelse imellem Grenaa, tidligere Varberg og nu Halmstad i Sverige, tager skridtet videre med et strategisk samarbejde for nøglesegmenterne Cargo Mobility, Energy og Offshore Wind
  • Søtransporten af flydende CO2 er i sikre hænder

    Søtransporten af flydende CO2 er i sikre hænder

    havne ›Et samarbejde om at etablere Europas første operationelle CO2-lagringsanlæg ved hjælp af et specialmodificeret CO2-transportskib til det Ineos-ledede CCS-projekt, Greensand Future har fået Blue Water med om bord som samarbejdspartner
  • Udvidelse af Odense Havn har fået grønt lys

    Udvidelse af Odense Havn har fået grønt lys

    havne ›Et flertal i byrådet i Kerteminde, har vedtaget et omdiskuteret lokalplanforslag om havneområdet ved det tidligere Lindøværft i Munkebo, som ejes af Odense Havn. Med vedtagelsen kan havnen udvides med 28 hektar til bl.a. vindmølleproduktion
  • Kunstige rev styrker biodiversiteten

    Kunstige rev styrker biodiversiteten

    havne ›ReefCircular har testet kunstige rev fremstillet af ler, og de første resultater viser en mere lovende fremtid for havets økosystemer og biodiversiteten. Siden sommer har 2,3 millioner fisk besøgt testrevet i Hundested Havn
  •  Nyt liv i gamle batterier

    Nyt liv i gamle batterier

    havne ›Gamle bilbatterier fra elbiler er nu klar til at blive genbrugt kraftvarmeværket i Rønne Havn. Det EU-finansierede projekt ”Second Life for Power Plants - 2LIPP”, står bag. Målet er at transformere gamle fossil-afhængige kraftvarmeværker til lagerplads for vedvarende energi
  • Rønne Havn modtager ESG Transparency Award

    Rønne Havn modtager ESG Transparency Award

    havne ›Rønne Havn har modtaget prisen ESG Transparency Award, som uddeles af EUPD Research – en organisation, der arbejder med analyser, optimering og anerkendelse af bæredygtighedsinitiativer på tværs af brancher
  • Esbjerg Havn sender jacket-fundamenter til USA

    Esbjerg Havn sender jacket-fundamenter til USA

    havne ›Det første fundament til USA’s største offshore vindprojekt, Coastal Virginia Offshore Wind (CVOW), blev for nyligt færdiggjort og afskibet fra Esbjerg Havn, som er den eneste havn i verden med infrastruktur og kapacitet til at facilitere produktionen af fundamenter i denne skala