PowerCon skal sætte strøm til containertrafikken

Den jyske ingeniørvirksomhed går nu i gang med udvikling af et landstrømsanlæg til containerskibe. EU støtter projektet, der er en videreudvikling af PowerCons krydstogtanlæg, og flere europæiske havne har allerede meldt deres interesse for det grønne initiativ

Af Lisbeth Petersen 

Elektrisk energi, produceret med vindkraft, transporteret gennem et eksisterende forsyningsnetværk til en havn, hvor et landstrømsanlæg derefter konverterer strømmen, så et containerskib kan slukke sin dieselmotor.  

Det er den ultimative, grønne løsning på skibstrafikkens miljøbelastning, hvis man spørger PowerCon. Og det er der mange, der gør, for ingeniørvirksomheden i Hadsund har netop fået ca. 18 mio. kr. i udviklingsstøtte fra EU til at bygge et landstrømsanlæg til containerhavne.  

Det er fire år siden, virksomheden - med et lignende tilskud - udviklede et tilsvarende landstrømsanlægtil krydstogtskibe og tilbød det ganske gratis til Københavns Havn, som dog i første omgang takkede nej. Det var de til gengæld glade for i Kristiansand i Norge, som kunne indvie pilotanlægget i 2018, og siden da har PowerCon solgt fem anlæg til havne i Bergen og Rostock, og mere end fordoblet medarbejderstaben fra 25 til 55. 

Strømforsyning og ladestation  
Et landstrømsanlæg til containerskibe ligger derfor lige til højrebenet, og forretningsudvikler i PowerCon,Jacob Bjarkam, fortæller da også, at forskellen på de to anlæg, set ud fra en rent teknologisk vinkel, ikke vil være stor. 

- Det er i grove træk en videreudvikling, men vi tilføjer en helt ny feature, så containerskibene, ud over at få landstrøm, mens de ligger i havn, også kan lade deres batterier op. Selv om det ikke er så udbredt endnu, er det en voksende trend i den maritime branche at installere batteripakker på containerskibene, for at nedbringe CO2-udledningen. Blandt andre kører Maersk et pilotprojekt på skibet Maersk Cape Town, siger Jacob Bjarkam, og uddyber fordelene: 

- Batterier kan af gode grunde ikke holde et containerskib sejlende i særligt lang tid, men de kan bruges i to hovedtilfælde: Til at manøvrere skibet ind og ud af havneterminalerne, så dieselmotorerne kan slukkes allerede ved indsejlingen, og til ’Peaksaving’ – dvs. situationer, hvor skibet har ekstra stort kraftbehov i et kort tidsrum.  

Nyt anlæg bygges i moduler 
Udover ladefunktionen fremhæver Jacob Bjarkam andre fordele ved det kommende landstrømsanlæg.  

- Det geniale ved vores koncept er, at vi opbygger anlægget i moduler, som bliver integreret i traditionelle shippingcontainere. Derfor kan vi skalere udstyret efter den enkelte havns behov og økonomi, og senere udbygge kapaciteten lidt efter lidt, fortæller han og tilføjer, at PowerCon både bygger og tester anlæggene hjemme på virksomheden, så selve installeringen på havnene kan foregå hurtigt.  

Anlægget til containerskibe skal opbygges af containermoduler, på samme måde som PowerCons nyopførte landstrømsanlæg til krydstogtskibe på havnen i Rostock.  Anlægget kan forsyne to krydstogtskibe med 16 megawatt hver ad gangen. 

I første omgang skal PowerCon udvikle og producere et pilotanlæg, der skal opstilles i en endnu ikke navngivet europæisk havn, og anlægget skal levere strøm til to containerskibe. Pilotanlægget vil rent fysisk bestå af fire til fem containere, som indeholder netforbindelse, transformere og en specialudviklet frekvensomformer, som sikrer, at containerskibet vil modtage de 60Hz, det skal bruge. 

Landstrømsanlægget optager dermed ikke noget stort areal, og takket være det høje spændingsniveau, behøver anlægget ikke stå helt ude ved kajkanten. Her bliver der i stedet konstrueret små tilslutningsbokse, som containerskibene kan slutte deres strømkabler til. Og i modsætning til anlæg påkrydstogtkajerne, der helst skal have ’rene linjer’ uden for meget teknik og udstyr, vil en konstruktion bestående af containere næppe skæmme billedet på en containerhavn.  

Bæredygtig shipping et voksende krav 
Selv om PowerCon først nu skal i gang med hele udviklingsprojektet, som er estimeret til et par år eller tre, har virksomheden allerede fået masser af interesserede henvendelser fra såvel havne som andre potentielle samarbejdspartnere i både Skandinavien og det øvrige Europa. Det tager de positivt imod i Hadsund, hvor udviklingsprojektet sagtens kan bruge kvalificerede input fra eksterne partnere, lige som det sandsynligvis også vil generere endnu flere medarbejdere i virksomheden. 

- Sådan et projekt kræver jo bl.a. kontakt og aftaler med en række myndigheder, virksomheder og forsyningsselskaber ud over selve udviklingen og fremstillingen af anlægget. Og selv om vi har godeerfaringer fra krydstogtanlæggene, er der et andet markedsperspektiv i det nye. Mens krydstogtrederier nok lettere kan lægge de ekstra omkostninger på billetpriserne, har containerrederierne nogle andre forretningsmodeller, hvor det ofte handler om at have den laveste pris på transporten.
Men bæredygtighed bliver et stadigt stigende krav fra både forbrugerne og shipping-tunge virksomheder som f.eks. Ikea, Lego og Nestlé, der har opstillet ambitiøse klimamål om CO2-neutral transport inden for de kommende år. Vores anlæg bliver af en art, man ikke ser andre steder. Teknologien er til det, og derfor tror vi på, at ikke mindst det europæiske marked for landstrøm til containerbranchen bliver endnu større end krydstogtindustrien, understreger Jacob Bjarkam.