Ystad Havn kom på landkortet hos politikerneDe svenske og danske transportudvalg var for nylig på besøg i Ystad Havn.

Ystad Havn kom på landkortet hos politikerne

Den 8. november, besøgte Folketingets Transportudvalg og Sveriges tilsvarende Transportudvalg sammen Ystad Havn. Formålet med mødet var at diskutere, hvordan transportkorridorer over grænsen kan sikres, så Bornholm ikke bliver afskåret fra København og fastlandet, og så man fra Sverige stadig forsat har adgang til Københavns Lufthavn. Værterne for besøget var Ystads kommune og Ystad Havn

Den 8. november, besøgte Folketingets Transportudvalg og Sveriges tilsvarende Transportudvalg sammen Ystad Havn.

Formålet med mødet var at diskutere, hvordan transportkorridorer over grænsen kan sikres, så Bornholm ikke bliver afskåret fra København og fastlandet, og så man fra Sverige stadig forsat har adgang til Københavns Lufthavn.

Værterne for besøget var Ystads kommune og Ystad Havn.

- Det er en ære at have besøg af trafikudvalgene fra begge landes parlamenter for at kunne vise dem de udfordringer, som vi står over for. Diskussionen har været meget konstruktiv, og jeg er glad for at opleve den interesse, som medlemmerne har vist for den store investering, som kommunen for nylig har lagt i Ystad Havn, siger Björn Boström, direktør for Ystad Havn.

En af mødets ordførere var Bornholms borgmester, Thomas Thors (Socialdemokratiet), der argumenterede for en øget færgetrafik til Bornholm samt en udvidelse af E65, så der kommer til at være motorvej hele vejen til Ystad.

Thors understregede vigtigheden af, at landene garanterer, at der for fremtiden altid vil være åbne transportkorridorer gennem Sydsverige, mellem Bornholm og resten af Denmark, også i krisetider.

Mange af de besøgende politikere deltog i diskussion, heriblandt også Peter Juel-Jensen, der er Venstres bornholmske folketingsmedlem. 

- Det er gennem denne type besøg, at udvalgene får et konkret og fælles billede af de problemer, som mennesker og virksomheder står over for i deres hverdag. Forbindelsen via Ystad Havn er Bornholms vigtigste forbindelse til det danske fastland.

- Det er tydeligt, at ruten til Bornholm ikke har fungeret under pandemien og ligeså har svenskerne haft svært ved at komme til Kastrup. Der er meget læring at tage med til fremtidige kriser. Vi skal skabe en større forståelse mellem landene, så Øresundsregionen og Bornholm kan udvikle sig til deres fulde potentiale, siger Peter Juel-Jensen.

Elin Gustafsson, der svensk rigsdagsmedlem for Socialdemokraterna, og repræsenterer Skånes sydlige län, som blandt andet omfatter Ystad, er en del af det svenske Transportudvalg:

- I dag har jeg haft det privilegium at få mine svenske og danske kollegaer på besøg i min valgkreds og i Øresundsregion med det formål at undersøge nogle af vores fælles udfordringer. Jeg er især glad for at mine svenske kolleger har haft mulighed for at få et indblik i den rolle, som Ystad Havn spiller for Skåne og for hele Sverige, og et indblik i behovet for forbedringer af infrastrukturer, især gennem havnens forsatte udvikling og ved at føre E65 til Ystad, siger Elin Gustafsson.

De to transportudvalgs besøg i Ystad Havn var en del af en studiedag, der havde til formål at styrke det politiske samarbejde på tværs af grænsen, at få et indblik i de faktiske forhold i Øresundsregionen og diskutere en række transportpolitiske spørgsmål.

Udover besøget i Ystad Havn var Øresundsbroen også et emne for diskussion, hvor blandt andet kapaciteten, godstransport og flere faste forbindelser over Øresund blev diskuteret.

-hawin

12/11 2021
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau