Assa Abloy fastholder sikker logistik

Assa Abloy fastholder sikker logistik

Et nyt fastholdelsessystem fra Assa Abloy sikrer, at lastbiler og trailere ikke triller væk eller ved en fejl kører fra ramperne under varehåndteringen på lagre og distributionscentre

Af Hans Windeløv

Assa Abloy Entrance Systems er kendt for sine indgangsløsninger med blandt andet porte og ramper, der skaber hurtig flow og effektiv logistik.

For nyligt lancerede Assa Abloy Entrance Systems et nyt system, som fastholder lastbiler og trailere ved portramperne. Dermed bliver det endnu mere sikkert at håndtere de varer, som ankommer og forlader lagre og distributionscentre.

Lastbiler guides på plads

Det nye system er en konstruktion af rustfrit og galvaniseret stål, som er forankret i befæstningen uden for portene. Det består af et sæt ’wheel guides’ og så selve fastholdelsesenheden. Wheel guiden sluser lastbiler og trailere sikkert frem til læsserampen, så man undgår at ødelægge hverken porte, ramper eller biler.

Foran rampen er fastholdelsesystemet monteret i den ene side. Systemet er hydraulisk og fungerer ved, at en stålarm skyder frem foran lastbilens eller trailerens bagerste hjul og dermed fastholder køretøjet.

Det forhindrer, at bilerne bevæger sig og triller væk fra rampen i forbindelse med, at lagertruck kører ombord i bilerne. Ligeledes kan bilerne heller ikke køre, fordi chaufføren fejlagtigt tror, at varehåndteringsprocesserne er overstået.

Faktisk kan man ikke starte på varehåndteringen i bilerne, før systemet er aktiveret, og stålarmen er låst foran hjulet. Først når det er sket, åbner porten. Ligeledes kræver det, at porten er lukket, før man kan slå systemet fra, og armen dermed bliver frigjort.

Ulykker koster liv

- De seneste år har vi set flere ulykker på lagre og i distributionscentre. Både i Danmark og i udlandet er der eksempler på, at lastbiler er kørt fra rampen, inden truck og truckførere har forladt lastbilen. Herhjemme har det ført til personskader og ødelagt materiel, og i Tyskland har det desværre kostet menneskeliv. Derfor lancerer vi nu fastholdelsessystemet  Assa Abloy DE6090AR, siger Torben Kristensen, som er salgskonsulent hos Assa Abloy i Danmark.

Nogle af de virksomheder, som i Danmark har været ramt af ulykker, ønsker nu at reducere risikoen for ulykker og skader fuldkomment. Den målrettede indsats har ført til en tæt dialog med Assa Abloy om udviklingen og monteringen af et sikkert system, der dæmmer op for ulykkerne.

Hurtig og enkel installation

Som Torben Kristensen forklarer, er det hurtigt og enkelt at installere fastholdelsessystemet. Assa Abloys teknikere sørger for at installere det. Både med henblik på monteringen i befæstningen og med kablingen til styringen indenfor.  

Selve styringen spiller sammen med port- og rampeautomatikken, og man skal altså først aktivere fastholdelsessystemet, før portene kan betjenes.

Selve systemet med stålarmen, som skyder ind foran hjulene, er utroligt stærkt og klarer helt op til 200 kilo Newton, hvilket svarer til et pres på 20 tons.

- Man kan først få armen på plads, når bilerne holder helt tæt på rampen. Fastholdelsessystemet skyder armen på plads fra siden frem for, at den bliver skubbet på plads af lastbilen. Det er en vigtig pointe, fordi man dermed undgår at påføre systemet unødig slitage. Det betyder, at det kun har behov for minimal service og vedligehold. Det fungerer simpelthen bare, siger Torben Kristensen.

Fastholder et effektivt vareflow

Han kommer ind på, at der også eksisterer en manuel udgave af fastholdelsesudstyret. Her skal man ud på siden af lastbilerne og manuelt skubbe hjularmen ind foran hjulene. Ellers er det samme procedure, hvor portene ikke kan åbne og lukke, før stålarmen er låst og blokerer hjulet.

Det er dog det automatiske system, som skaber størst interesse hos kunderne.

- Fra det tidspunkt biler og trailere er bakket op til rampen, lagermedarbejderne har aktiveret systemet, og hjularmen er på plads, og porten lukker op, går der kun kort tid, før traileren er fastholdt. På den måde opretholder man et hurtigt arbejdsflow uden at skabe flaskehalse.

Torben Kristensen fortæller samtidig, at optimeringerne af systemet sørger for, at det ikke laver skader på hverken lastbiler og trailere.

- Det er nøje tilpasset forholdene, så det hverken ødelægger stænkklapper, ridser eller buler skærme eller beskadiger undervognen.

 

2/4 2019
  • Nye porte til plastgrossisten

    Nye porte til plastgrossisten

    industriporte ›Byggeriet af plastgrossisten, Nordisk Plasts nye produktions- og lagerbygning på Randerskanten er ved at være færdigt. Totalentreprenøren, KT Erhvervsbyg har styr på projektet, hvor Hörmann har leveret porte og døre
  • Novoferm styrker salget på Sjælland og Fyn

    Novoferm styrker salget på Sjælland og Fyn

    industriporte ›Mads Krag Nielsen er ansat som key account manager hos Novoferm Danmark. Han har flere års erfaring med salg til byggebranchen og får i sin nye stilling ansvar for Fyn og Sjælland
  • 10 års garanti på portene

    10 års garanti på portene

    industriporte ›Tektra kan nu lancere 10 års garanti på basiskonstruktionen på EFAFLEX’ porte
  • Brandporte fuldender porteføljen

    Brandporte fuldender porteføljen

    industriporte ›ASSA ABLOY udvider sit sortiment af porte til industrien med en række brandklassificerede løsninger, som er et vigtigt bidrag til øget sikkerhed i moderne byggeri
  • 22 nye sikkerhedsdøre - med og uden brandsikring

    22 nye sikkerhedsdøre - med og uden brandsikring

    industriporte ›Efterspørgslen på robuste sikkerhedsdøre er stigende i byggeriet, og DAN-doors løfter barren for sikkerhed med et helt nyt produktprogram med 22 nye sikkerhedsdøre
  • Konference om brand og sikkerhed i Danmark

    Konference om brand og sikkerhed i Danmark

    industriporte ›Door System og Jansen Tore Denmark inviterer til et spændende og aktuelt arrangement med fokus på brand og sikkerhed i Danmark
  • DAN-doors lancerer ny branddør til frostrum

    DAN-doors lancerer ny branddør til frostrum

    industriporte ›Op til 90 minutters brandsikkerhed – kombineret med de egenskaber, der gør en forskel. DAN-doors lancerer markedets første danskproducerede EI290-branddør til frostrum - ned til -30°C
  • Door System styrker organisationen

    Door System styrker organisationen

    industriporte ›Door System fortsætter den positive udvikling og udbygger organisationen. Virksomheden har etableret en selvstændig serviceafdeling, og der er oprettet en ny projektafdeling. Til at understøtte de nye tiltag har ansat nye profiler