DAN-doors fejrer 40-års jubilæum med åbent hus d. 2. maj 2023DAN-doors fejrer 40-års jubilæum med åbent hus d. 2. maj 2023 kl. 12-16.

DAN-doors fejrer 40-års jubilæum med åbent hus d. 2. maj 2023

Gennem 40 år har DAN-doors specialiseret sig i udvikling og produktion af dørløsninger til industrien, og den flotte milepæl fejres med åbent hus på virksomhedens adresse i Stilling ved Skanderborg, hvor kunder, leverandører, partnere, medarbejdere, venner af huset og folk fra lokalområdet er inviteret

DAN-doors’ løsninger er i dag repræsenteret i hele verden og den danske dørproducent er kendt for at levere løsninger, som holder i mange år.

Flere af de tidligste løsninger er stadig i anvendelse og fuldt funktionsdygtige, selv efter 40 års brug, og DAN-doors er i dag en af verdens førende dørproducenter med kunder i mere end 100 forskellige lande.

- Der er sket meget med DAN-doors og resten af verden de sidste 40 år, siger DAN-doors’ direktør, Amdi Simon Kjærgaard, og fortsætter:

- I 1983 var der kun én TV-kanal, og walkman til kassettebånd var det helt store hit. De sidste 40 år har vi set en kæmpe industriel og digital udvikling, og naturligt nok har det også haft indflydelse på vores forretning. Kundernes behov har ændret sig, og vi har løbende udviklet nye løsninger til at imødekomme nye krav fra vores kunder.

- Sidste år lancerede vi for eksempel en højisoleret High Speed port, der er både hurtig og godt isoleret på samme tid, og i 2023 har vi udviklet røgventilationsdøre i forbindelse med et projekt for en af vores store kunder.

De to oprindelige ejere, Hans Christian Holm Hansen og Erling Uldall-Jessen, foran kontoret på Industrivej 19 i Stilling.

Moderne produktion med traditionelle håndværksmæssige værdier
DAN-doors har været en vigtig aktør i den danske byggebranche siden 1983, og selv om meget er ændret i løbet af de 40 år, er der stadig også ting, som ikke har forandret sig.

- Det gode håndværk er stadig i fokus, siger Amdi Simon Kjærgaard, og fortsætter:

- Vi har gjort nogle store investeringer i moderne anlæg i vores pladeafdeling, fordi det minimerer risikoen for fejl, øger kapaciteten og skåner vores medarbejdere, men det er stadig mennesker, der producerer vores døre, ikke maskiner. Det er vores medarbejdere, der med omhyggelighed og præcision sørger for, at hver eneste dør og port er produceret korrekt i forhold til dørens størrelse og anvendelse.

- Det betyder for eksempel, at de sørger for at indsætte stålbeslag som ekstra forstærkning, hvis det er døre over en vis størrelse, så de ikke sætter sig i hængslerne efter lidt tid. Eller at dørene er perfekt isoleret, så der ikke opstår kuldebroer. Vi er så privilegerede, at mange af vores folk har været hos os i 25, 30 eller 35 år, og de sikrer, at deres viden og håndværk føres videre til nyere medarbejdere. Det er noget, jeg er virkelig taknemmelig for og stolt af, smiler Amdi.

Alt kan lade sig gøre – også når det synes umuligt
DAN-doors er specialist i at producere kundetilpassede løsninger og har ry for at finde løsninger på opgaver, der synes umulige.

Blandt de mere kuriøse DAN-doors-løsninger er en ny ståldør til et lighus i en fredet bygning. Døren skulle produceres som en tro kopi af den oprindelige dør, men fordi senge er blevet bredere i løbet af de sidste 100 år, kunne de nye bårer kunne ikke komme ind gennem den gamle dør, og den nye dør skulle gøres bredere end den oprindelige. 

Døren til ligrummet – før og efter.

En anden udfordring var at udtænke en diskret brandløsning til en rutchebane hos en luksusbilforhandler. Rutchebanen var en vigtig del af bygningens eksklusive indretning, men uden en brandløsning ville den ikke blive godkendt af brandmyndighederne. Løsningen blev en lille brandskydeport, udviklet og designet specifikt til dette formål.

DAN-doors holder åbent hus d. 2. maj 2023 på Industrivej 19, i Skanderborg kl. 12-16.

-hawin

Fakta om DAN-doors
DAN-doors har siden 1983 specialiseret sig i at udvikle og producere døre og porte i rustfri stål. Med hovedkontor og egenproduktion i Stilling ved Skanderborg er DAN-doors en af de førende leverandører af døre og porte til Europa og resten af verden. DAN-doors er kendt for at kunne levere specialløsninger i alle størrelser og for at være på forkant med udvikling af nye dørløsninger, der følger med nye eller skærpede krav til blandt andet energibesparelser og brandsikkerhed.
Cirka 50% af virksomhedens produktion eksporteres til udlandet, og DAN-doors’ døre og porte findes i dag i mere end 100 lande verden over. 

13/4 2023
  • Nye porte til plastgrossisten

    Nye porte til plastgrossisten

    industriporte ›Byggeriet af plastgrossisten, Nordisk Plasts nye produktions- og lagerbygning på Randerskanten er ved at være færdigt. Totalentreprenøren, KT Erhvervsbyg har styr på projektet, hvor Hörmann har leveret porte og døre
  • Novoferm styrker salget på Sjælland og Fyn

    Novoferm styrker salget på Sjælland og Fyn

    industriporte ›Mads Krag Nielsen er ansat som key account manager hos Novoferm Danmark. Han har flere års erfaring med salg til byggebranchen og får i sin nye stilling ansvar for Fyn og Sjælland
  • 10 års garanti på portene

    10 års garanti på portene

    industriporte ›Tektra kan nu lancere 10 års garanti på basiskonstruktionen på EFAFLEX’ porte
  • Brandporte fuldender porteføljen

    Brandporte fuldender porteføljen

    industriporte ›ASSA ABLOY udvider sit sortiment af porte til industrien med en række brandklassificerede løsninger, som er et vigtigt bidrag til øget sikkerhed i moderne byggeri
  • 22 nye sikkerhedsdøre - med og uden brandsikring

    22 nye sikkerhedsdøre - med og uden brandsikring

    industriporte ›Efterspørgslen på robuste sikkerhedsdøre er stigende i byggeriet, og DAN-doors løfter barren for sikkerhed med et helt nyt produktprogram med 22 nye sikkerhedsdøre
  • Konference om brand og sikkerhed i Danmark

    Konference om brand og sikkerhed i Danmark

    industriporte ›Door System og Jansen Tore Denmark inviterer til et spændende og aktuelt arrangement med fokus på brand og sikkerhed i Danmark
  • DAN-doors lancerer ny branddør til frostrum

    DAN-doors lancerer ny branddør til frostrum

    industriporte ›Op til 90 minutters brandsikkerhed – kombineret med de egenskaber, der gør en forskel. DAN-doors lancerer markedets første danskproducerede EI290-branddør til frostrum - ned til -30°C
  • Door System styrker organisationen

    Door System styrker organisationen

    industriporte ›Door System fortsætter den positive udvikling og udbygger organisationen. Virksomheden har etableret en selvstændig serviceafdeling, og der er oprettet en ny projektafdeling. Til at understøtte de nye tiltag har ansat nye profiler