DAN-doors lancerer ny, isoleret high speed port til frostrum

DAN-doors lancerer ny, isoleret high speed port til frostrum

Skyhøje energipriser øger efterspørgslen på dørløsninger, der kan minimere energitabet i frostrum, og med den nye port fra DAN-doors er der gode nyheder for virksomheder, der gerne vil spare energi og CO2

For logistik- og grossistvirksomheder, der arbejder med frostvarer, er der mange penge at spare ved at vælge high speed porte, som bidrager til at minimere det kuldetab, der opstår, når portene mellem lagerhallerne åbnes i forbindelse med varehåndtering og kørsel med frostvarer.

Den ideelle portløsning kombinerer behovet for effektiv isolering med behovet for hastighed.

Allerede for to år siden begyndte produktions- og udviklingschef ved DAN-doors, Kim Jensen at udvikle en ny rulleport med 100 millimeter isolering og lynhurtig åbne- og lukkehastighed, så kunder i fødevareindustrien ville få en port, der var effektiv i forhold til logistik og energiforbrug på samme tid. 

- Vi var fra starten meget opmærksomme på, at den port skulle være attraktiv for kunden på mange forskellige parametre, siger Kim Jensen, og fortsætter:

- Vi ville gerne tilbyde kunderne en port, som både havde de vigtige isoleringsegenskaber, de efterspørger, samtidig med lynhurtig åbne- og lukkehastighed, høj driftssikkerhed og sikkerhed generelt, siger han. 

En gennemtænkt konstruktion
En del af fordelene ved den nye port er af teknisk karakter og ikke synlig for det blotte øje, når porten er samlet.

- At portdugen er 25% bedre isoleret end dugen på vores tidligere tilsvarende port, er åbenlys, siger udviklingschefen.

Som han kommer ind på kan man ikke se, at dens konstruktion tager særlig højde for at modvirke kuldebroer hele vejen rundt - også mod gulvet.

- Man kan heller ikke se, at den slutter helt tæt omkring portdugen, at den har et fleksibelt varmesystem i karmbenene, som leder varmen hen, hvor det er mest hensigtsmæssigt, eller at karmbenene er forstærket de rigtige steder, så risikoen for dyre skader ved påkørsel er minimeret, siger han.    

For DAN-doors er det vigtigt at sikre kunderne de bedste muligheder for at optimere deres forretning, og den nye high speed port er udviklet specifikt med det for øje.

- Vores kunders forretning er jo vores forretning. Normalt står valget mellem en hurtig port eller en isoleret port. Her får kunderne en løsning, som er begge dele, og det betyder, at de kan nøjes med at investere i en enkelt enhed per port.

Den nye high speed port har fået det mundrette navn AVR1001F og erstatter DAN-doors' eksisterende vertikale high speed port, AVR0801F, som udgår fra sortimentet.

-hawin


Fordelene ved den nye port tæller blandt andet:

Effektiv isolering:

  • Porten har en lav U-værdi
  • 100 mm isolering minimerer energitabet

Lynhurtig åbne- og lukkehastighed:

  • Reducerer kulde- og varmetabet
  • Optimerer trafikken og work flowet mellem hallerne.
  • Forbedrer sikkerheden for medarbejderne ved at tilpasse åbningsintervallerne til trafikken med truck.

Investering og service:

  • Patenteret lamelsystem, som er ekstremt slidstærkt og tåler hårde kollisioner
  • Behov for færre enheder per port
  • Nem og hurtig reparation af skader
  • Ingen nedetid

----------------------------------

FAKTA:

Om DAN-doors:

DAN-doors har knap 40 års erfaring med at udvikle og producere døre og porte i rustfri stål til alle typer erhverv. Virksomheden er kendt for at levere gennemtænkte løsninger i meget høj kvalitet og med lang levetid, og de leverer i dag døre og porte til kunder i hele verden, herunder USA, Sydamerika, Canada, Australien, Asien, Afrika og Europa.

DAN-doors er blandt de førende producenter af industrielle dørløsninger til det skandinaviske marked. Mere end 50 % af produktionen sendes ud i resten af verden, og DAN-doors’ løsninger i dag er installeret i mere end 100 forskellige lande.

Om den nye isolerede high speed port, AVR1001F:

  • Vertikal port, som kræver et minimum af plads i rummet
  • Patenteret 100 mm isoleret portdug udført i PE skum LD25, som ikke kan optage fugt og modvirker kuldebroer
  • Karm udført i 1 mm og 2 mm rustfri stål
  • Åbnehastighed: 1,5 m/sekund
  • Lukkehastighed: 0,5 m/ sekund
  • Leveres med sikkerhedsforanstaltninger som beskytter mod klem-ulykker
11/11 2022
  • Nyt ledelsesteam hos Door System

    Nyt ledelsesteam hos Door System

    industriporte ›Den østjyske dørproducent Door System blev i november sidste år en del af ASSA ABLOY gruppen, og det nye ledelsesteam, der skal videreføre den meget positive udvikling i virksomheden, er nu på plads
  • Når porten åbner millioner af gange

    Når porten åbner millioner af gange

    industriporte ›I fødevareindustrien bliver porte åbnet og lukket tusindvis af gange hver dag. Samtidig skal de kunne modstå både hårdt slid, fugt og skrap rengøring. Derfor er design, materialevalg og driftssikkerhed blevet afgørende parametre i moderne produktions- og logistikmiljøer
  • Hurtigport minimerer kuldetab og nedetid

    Hurtigport minimerer kuldetab og nedetid

    industriporte ›Dan-Doors’ hurtigport, DAN-Freeze High-Speed, effektiviserer nogle af Europas største logistikvirksomheder. Høj isoleringsevne, robust konstruktion og høj stabilitet hører til egenskaberne
  • Total integration på rampen

    Total integration på rampen

    industriporte ›ASSA ABLOY Smart Loading Bay er en ny, fuldt integreret løsning til industrielle læsseramper, som kombinerer effektivitet og sikkerhed
  • Hörmann opkøber portproducent

    Hörmann opkøber portproducent

    industriporte ›Med opkøbet af portproducenten, Holler, udvider Hörmann sin portefølje inden for adgangs- og sikkerhedsløsninger og kan nu også tilbyde industrielle skydelåger og hegnssystemer i aluminium til sikring af erhvervsområder, logistikcentre og industrielle anlæg
  • Når portene sænker energiforbruget

    Når portene sænker energiforbruget

    industriporte ›Stigende energipriser, strengere isoleringskrav og fokus på arbejdsmiljø i lager- og logistikindustrien har skabt efterspørgsel på industriporte, der lever op til kravene. ASSA ABLOY er klar med løsningerne
  • Visionær portstyring

    Visionær portstyring

    industriporte ›Portproducenten, Novoferm, opdaterer sin i-Vision-portefølje af styringsenheder. Nu får et enkelt tryk på kontrolenheden rampe- og portløsningen til at falde i hak, når lastbilerne bakker op til ramperne
  • Nye porte til plastgrossisten

    Nye porte til plastgrossisten

    industriporte ›Byggeriet af plastgrossisten, Nordisk Plasts nye produktions- og lagerbygning på Randerskanten er ved at være færdigt. Totalentreprenøren, KT Erhvervsbyg har styr på projektet, hvor Hörmann har leveret porte og døre