DAN-doors leverer højisolerede hurtigporte til DSV’s logistikbygning

DAN-doors leverer højisolerede hurtigporte til DSV’s logistikbygning

Entreprenørvirksomheden DS Flexhal har netop opført en kæmpestor logistikbygning på 95.000 kvadratmeter for DSV ved Hedehusene. DAN-Doors har leveret samtlige døre og porte til logistikcenterets fryse- og kølerum. Portene er spækket med den nyeste teknologi på markedet, er fuldt isolerede og udført i rustfri stål

Når DSV opretter et nyt og supermoderne logistikcenter, så gør de det ordentligt. Der bliver ikke sparet på noget, hverken på antallet af kvadratmeter eller inventaret i logistikbygningen.

Den nye 95.000 m2 store logistikbygning er netop blevet færdiggjort i Hedehusene af totalentreprenørvirksomheden DS Flexhal.

Bygningen indeholder adskillige fryserum og kølerum, som alle er forsynet med intelligente og rustfri døre og porte, der er leveret af DAN-Doors.

Røgventilationsdørene er placeret helt oppe ved loftet og åbner automatisk ved registrering af røg.

- DSV har fået leveret high-speed porte og døre, der er spækket med den nyeste teknologi på området. Der er tale om isolerede stand-alone high-speed porte af premium kvalitet, og vi er stolte over, at vores gode samarbejdspartner DS Flexhal har valgt os som leverandør til logistikbygningen, siger Per Pedersen, som er salgsdirektør ved DAN-doors.

Fryserum og kølerum i gigastørrelse
Den nye logistikbygning indeholder to fryserum og flere kølerum. Alle rum er dimensioneret efter gigantiske proportioner og er forsynet med topmoderne automatiske high speed porte, adgangskontrol, røgventilation og brandskydeporte - alt sammen leveret af DAN-Doors.

De to enorme frostrum kører ved henholdsvis minus 25 grader Celsius og minus 45 grader Celsius. Der vil i dagligdagen være meget trafik med truck i de store frostrum, og det er en af årsagerne til, at de – udover almindelige frostdøre - er forsynet med seks meter høje high-speed porte, som er udviklet specifikt til at isolere frostrummet bedst muligt. De har en åbnehastighed på blot fire sekunder.

Her ses salgskonsulent Peter Dybdal fra DAN-Doors ved en af high speed portene, der er seks meter høje. De to store orange pullerter sikrer dørene mod påkørsel af gaffeltrucks.

Med minus 45 grader i et frostlager af denne størrelse er det vigtigt at minimere energitabet, så portenes lynhurtige åbne- og lukkehastighed, den høje isoleringsevne fra den 160 millimeter tykke dug og automatisk adgangskontrol er afgørende for at minimere kuldetabet.

- De løsninger, DSV har valgt til deres køle- og frostrum fortjener at blive særligt fremhævet af flere forskellige årsager. Det har været vigtigt for DSV at finde løsninger, som gør det muligt at få hurtig adgang til køle- og frostrummene med truck, da det er en vigtig del af logistikken. Det var også vigtigt at få løsninger, som er både driftssikre og vedligeholdelsesfrie. Begge dele får de med de porte, vi har leveret. Det fremtidssikrer logistikcenterets portløsninger i mange år frem, siger Per Pedersen.

Røgventilationsdøre i 12 meters højde
DSV har haft stor fokus på sikkerhed i projekteringen af det nye logistikcenter. Både kølerum og frostrum er forsynet med røgventilationsdøre, som er placeret helt oppe ved loftet - dvs. i 12 meters højde.

Dørene sikrer, at personer kan få adgang til de to frostrum. Dørene er forsynet med adgangskontrol, så uvedkommende ikke kan få adgang til frostrummene. Ligeledes er samtlige døre og porte isolerede for at minimere kuldetabet til omgivelserne.

Røgventilationsdørene er fuldautomatiske og tilkoblet et ABV-anlæg, som automatisk sender en brandmelding, hvis der registreres røg.

Når røgventilationsdørene åbnes, ledes røgen ud af rummet, på samme måde som automatikken gør det muligt at lukke dørene, når årsagen til røgmeldingen er under kontrol igen.

Med døre i 12 meters højde er denne funktion lige så relevant, som åbningsmekanismen er i forbindelse med alarm.

DSV’s logistikbygning blev taget i brug midt i marts 2022.

-hawin

 

 

 

 

3/5 2022
  • Door System styrker organisationen

    Door System styrker organisationen

    industriporte ›Door System fortsætter den positive udvikling og udbygger organisationen. Virksomheden har etableret en selvstændig serviceafdeling, og der er oprettet en ny projektafdeling. Til at understøtte de nye tiltag har ansat nye profiler
  • Innovation, tradition og lokal stolthed

    Innovation, tradition og lokal stolthed

    industriporte ›Hvordan man forener stolte håndværkstraditioner med moderne krav til kvalitet, innovation og ansvarlighed, var netop dét, Skanderborgs borgmester Frands Fischer og kommunaldirektør Lars Clement fik et indblik i, da de for nyligt besøgte DAN-doors
  • Valport servicerer konkursramte Hegn og Portes kunder

    Valport servicerer konkursramte Hegn og Portes kunder

    industriporte ›Den landsdækkende portspecialist Valport har overtaget den fremadrettede drift for virksomheden Hegn og Porte. Dermed får kunderne nu deres porte og hegn etableret og får løst både periodisk service og det lovpligtig eftersyn hos Valport
  • DAN-doors’ ceo, Jesper Aablad, fejrer 50-års fødselsdag

    DAN-doors’ ceo, Jesper Aablad, fejrer 50-års fødselsdag

    industriporte ›DAN-doors markerer en milepæl for sin ceo, Jesper Aablad, som er fyldt 50 år. Jesper tiltrådte stillingen i august 2024 med en klar vision om at styrke DAN-doors’ position i markedet og fremtidssikre virksomheden
  • Portene bidrager til arbejdsmiljøet hos Banedanmark

    Portene bidrager til arbejdsmiljøet hos Banedanmark

    industriporte ›Hörmann har leveret porte og døre til Just Gruppens logistikbyggeri i Ringsted, som Banedanmark har lejet på en 10-årig kontrakt. Portenes lave U-værdi er med til at minimere energiforbruget, ligesom lysindfaldet igennem dem bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Novoferm lancerer nyt servicekoncept

    Novoferm lancerer nyt servicekoncept

    industriporte ›Novoferm styrker serviceforretningen med et nyt koncept til slutbrugeren. Det nye servicekoncept giver kunderne mulighed for at vælge mellem tre forskellige aftaler, der sikrer regelmæssig vedligeholdelse og overholdelse af lovpligtige eftersyn
  • ASSA ABLOY overtager Door System

    ASSA ABLOY overtager Door System

    industriporte ›Det bliver under det nuværende navn, at de nye ejere driver Door System videre. Det sker for at kunne udnytte det stærke brand, som virksomheden har oparbejdet de seneste mange år
  • Reduceret energitab med højisolerede porte

    Reduceret energitab med højisolerede porte

    industriporte ›Høje krav til energieffektiv drift og høj kvalitet fik den svenske virksomhed, Frigoscandia til at vælge DAN-doors’ porte og døre til sit nye 36000 m2 fødevarelogistikcenter i Hyllinge i Sverige