Door System får en stærk partner i England
Søren Rahbek, salgschef hos Door System.

Door System får en stærk partner i England

Den østjyske dørproducent Door System har indgået nyt partnerskab i England med Miramar Engineering Ltd. Door Systems engelske datterselskab er lukket ned, og alle aktiviteter er flyttet over i det nye partnerskab. Miramar Engineering har en stærk position i England, bl.a. inden for kølesystemer til fødevarebranchen, og det styrker Door Systems salg på det engelske marked

Door System, med eget datterselskab i Grimsby, har haft svært ved at indfri sine vækstmål på det engelske marked. Samtidig har dørproducenten også mærket konsekvenserne af Brexit, og derfor har man længe ledt efter en samarbejdspartner, der kunne styrke virksomhedens position og salg i England.

Den ideelle partner er nu fundet i Miramar Engineering, der leverer, installerer og servicerer kølesystemer til bl.a. fødevarebranchen, hvor de har en stærk position. Miramar var også selv på udkig efter en partner inden for industridøre og porte, så det er et særdeles godt match. Der er også masser af ligheder og den samme filosofi i de to ejerledede virksomheder.

Gregory Pelling, den ene af de to grundlæggere af Miramar Engineering, ligner på mange måder Preben Søndergaard, der selv etablerede Door System for 22 år siden. De er begge drevet af nye ideer og initiativer, er altid motiveret af at løse selv de mest umulige opgaver, og sidst, men ikke mindst, skal der ikke kunne sættes en finger på kvaliteten i arbejdet.

- Det er fantastisk, at vi har fået etableret dette partnerskab, og det sker jo, fordi begge parter kan se et stort potentiale ved at gå sammen. I mit team går vi kompromisløst efter hver gang at levere den allerbedste service, og det får vi nu mulighed for at gøre sammen med Door Systems kvalitetsprodukter, fortæller direktør og medejer Gregory Pelling.

Door Systems eksportstrategi er at etablere partnerskaber uden eget kontor i de lande, hvor virksomheden ser et særligt potentiale for sine produkter og løsninger.

Datterselskabet og kontoret i England var derfor egentlig atypisk. Det nye partnerskab med Miramar Engineering betyder, at Door System har lukket sit engelske selskab og overflyttet alle aktiviteter til det nye set-up, inklusiv Area Sales Manager Steve Andrews, der følger med over og fortsat vil betjene Door Systems engelske kunder.

- Miramar har en stor kontaktflade i England, og det vil give os nye muligheder for at komme bredere ud med vores dør- og portløsninger. På trods af Brexit ser vi derfor muligheder for at vækste og øge salget på det engelske marked. Samtidig er det et ekstra plus for os, at Steve følger med over i det nye set-up, og vores kunder kommer på den måde ikke til at mærke forskel, fortæller Søren Rahbek, salgschef hos Door System.

På serviceområdet giver partnerskabet med Miramar Engineering umiddelbart et stort løft. Miramar har 12 kørende montører, der servicerer markedet, og det vil gøre Door System i stand til at levere hurtig og effektiv service på dør- og portleverancerne. Det nye partnerskab er trådt i kraft her i august 2020.

-hawin

 

Om Miramar Engineering Ltd.

Miramar Engineering er startet af virksomhedens to nuværende direktører, der begge havde et stærkt ønske om at udnytte de store muligheder, de så i markedet. Gregory og Haydn havde mange års erfaring og et indgående kendskab til det britiske marked for køleservice, hvor de hver især havde skabt gode resultater og fået et omfattende netværk. Da muligheden bød sig, gik de sammen og etablerede Miramar Engineering.

Allerede i løbet af de første 6 måneder indgik Miramar betydelige kontrakter både på service/vedligeholdelse og på installation. Fokus har fra starten været rettet mod fødevareproduktion og distributionssektoren, og det er stadig her, man finder langt størsteparten af virksomhedens kunder. Miramar Engineering har 12 kørende montører.

Om Door System A/S

Door System udvikler, producerer og monterer døre og porte til fødevareindustrien, den farmaceutiske industri og detailhandlen. Lige siden starten i 1998 har det været virksomhedens grundfilosofi, at dørløsningerne skal være af allerhøjeste kvalitet. Det betyder også, at virksomhedens løsninger måske ikke umiddelbart er de billigste på markedet. Men høj driftssikkerhed og store besparelser i energiforbrug og vedligeholdelsesudgifter gør det til en favorabel investering set over den samlede levetid.

Alle døre og porte udvikles og produceres på den nye fabrik i Hørning, hvor dygtige medarbejdere, der gennem mange år har sikret sig stor viden og indsigt, er en af de væsentligste årsager til den høje kvalitet. Virksomheden har egne servicemontører og tilbyder fuld skala serviceaftaler. Door System har nu distributør i England og Sverige, som er virksomhedens væsentligste eksportmarkeder.

Door System bekæftiger i alt 40 medarbejdere.

26/8 2020
26/8 2020
  • Door System styrker organisationen

    Door System styrker organisationen

    industriporte ›Door System fortsætter den positive udvikling og udbygger organisationen. Virksomheden har etableret en selvstændig serviceafdeling, og der er oprettet en ny projektafdeling. Til at understøtte de nye tiltag har ansat nye profiler
  • Innovation, tradition og lokal stolthed

    Innovation, tradition og lokal stolthed

    industriporte ›Hvordan man forener stolte håndværkstraditioner med moderne krav til kvalitet, innovation og ansvarlighed, var netop dét, Skanderborgs borgmester Frands Fischer og kommunaldirektør Lars Clement fik et indblik i, da de for nyligt besøgte DAN-doors
  • Valport servicerer konkursramte Hegn og Portes kunder

    Valport servicerer konkursramte Hegn og Portes kunder

    industriporte ›Den landsdækkende portspecialist Valport har overtaget den fremadrettede drift for virksomheden Hegn og Porte. Dermed får kunderne nu deres porte og hegn etableret og får løst både periodisk service og det lovpligtig eftersyn hos Valport
  • DAN-doors’ ceo, Jesper Aablad, fejrer 50-års fødselsdag

    DAN-doors’ ceo, Jesper Aablad, fejrer 50-års fødselsdag

    industriporte ›DAN-doors markerer en milepæl for sin ceo, Jesper Aablad, som er fyldt 50 år. Jesper tiltrådte stillingen i august 2024 med en klar vision om at styrke DAN-doors’ position i markedet og fremtidssikre virksomheden
  • Portene bidrager til arbejdsmiljøet hos Banedanmark

    Portene bidrager til arbejdsmiljøet hos Banedanmark

    industriporte ›Hörmann har leveret porte og døre til Just Gruppens logistikbyggeri i Ringsted, som Banedanmark har lejet på en 10-årig kontrakt. Portenes lave U-værdi er med til at minimere energiforbruget, ligesom lysindfaldet igennem dem bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Novoferm lancerer nyt servicekoncept

    Novoferm lancerer nyt servicekoncept

    industriporte ›Novoferm styrker serviceforretningen med et nyt koncept til slutbrugeren. Det nye servicekoncept giver kunderne mulighed for at vælge mellem tre forskellige aftaler, der sikrer regelmæssig vedligeholdelse og overholdelse af lovpligtige eftersyn
  • ASSA ABLOY overtager Door System

    ASSA ABLOY overtager Door System

    industriporte ›Det bliver under det nuværende navn, at de nye ejere driver Door System videre. Det sker for at kunne udnytte det stærke brand, som virksomheden har oparbejdet de seneste mange år
  • Reduceret energitab med højisolerede porte

    Reduceret energitab med højisolerede porte

    industriporte ›Høje krav til energieffektiv drift og høj kvalitet fik den svenske virksomhed, Frigoscandia til at vælge DAN-doors’ porte og døre til sit nye 36000 m2 fødevarelogistikcenter i Hyllinge i Sverige