Grænseoverskridende brandtestDoor Systems brandskydeport monteret i panelvæg blev testet hos DBI, og den holdt i mere end 1 time og 8 min.

Grænseoverskridende brandtest

Door System har fået testet og godkendt sin brandskydeport med gangdør, tætninger og vindue, og monteret i panelvæg. Brandtesten blev som altid foretaget på Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI), og brandporten klarede den vigtige grænse på 1 time og 8 minutter, som betyder en del i forhold til portens anvendelsesmuligheder

Den østjyske dørproducent Door System kan nu også tilbyde brandskydeporte, der er testet og godkendt til at sidde i panelvægge.

En panelvæg bevæger sig meget under brand, og det stiller særlige krav til bl.a. opbygning af karmen, så den spiller optimalt sammen med skydeporten. Derfor kræves der også en test af skydeporten monteret i en panelvæg.

Brandtesten foregik som altid hos DBI, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. Brandskydeporten blev testet i panelvæggen med gangdør, vinduer og tætninger.

Gangdøren var monteret med niveaufri adgang, og den vil således kunne benyttes som flugtvej. Der var isat vinduer i både gangdør og i selve skydeporten.

- Det var vigtigt for os at få godkendt brandskydeporten monteret i panelvæggen med både gangdør og vinduer, da vi oplever en stor efterspørgsel på disse løsninger fra vores kunder, fortæller kvalitetschef Brita Rosenbech fra Door System.

Klarede den vigtige grænse på 1 time og 8 minutter

Brandskydeporten klarede de vigtige tidsgrænser på i første omgang 1 time og dernæst 1 time og 8 minutter, og det giver porten langt flere anvendelsesmuligheder. De sidste minutter betyder en hel del i den sammenhæng.

Brandporten klarede testen med gangdør med niveaufri adgang og med vinduer i både gangdør og selve skydeporten.

For at kunne tilbyde flest mulige til- og fravalg udarbejdes en EXAP (Extended Application Report) i et samarbejde mellem DBI og Door System.

EXAP’en giver Door System mulighed for at opfylde flere krav fra kunderne med hensyn til bl.a. højde, bredde, placering af vindue, dør, låsekasse, maling af port, montering af sparkeplade mm.

På baggrund af EXAP’en udarbejder DBI en Klassifikationsrapport, som er dokumentation for portens godkendelse og nøje beskriver, hvad brandskydeporten er godkendt til.

Som et led i godkendelsesprocessen har DBI inden selve brandtesten også været på besøg hos Door System for at overvåge og godkende samlingen af døren.

- Alt i alt er processen et godt billede på, at kravene til brandsikkerhed, og ikke mindst dokumentationen, er skærpet kraftigt. Test, godkendelse og CE-mærkning sker nu i henhold til den nye europæiske standard EN 16034, som har erstattet den danske standard DS 1052, fortæller Brita Rosenbech.

Door System er langt fremme inden for brandområdet og investerer fortsat mange ressourcer i at udvikle og teste nye brandløsninger.

-hawin

 

18/6 2021
  • Nyt ledelsesteam hos Door System

    Nyt ledelsesteam hos Door System

    industriporte ›Den østjyske dørproducent Door System blev i november sidste år en del af ASSA ABLOY gruppen, og det nye ledelsesteam, der skal videreføre den meget positive udvikling i virksomheden, er nu på plads
  • Når porten åbner millioner af gange

    Når porten åbner millioner af gange

    industriporte ›I fødevareindustrien bliver porte åbnet og lukket tusindvis af gange hver dag. Samtidig skal de kunne modstå både hårdt slid, fugt og skrap rengøring. Derfor er design, materialevalg og driftssikkerhed blevet afgørende parametre i moderne produktions- og logistikmiljøer
  • Hurtigport minimerer kuldetab og nedetid

    Hurtigport minimerer kuldetab og nedetid

    industriporte ›Dan-Doors’ hurtigport, DAN-Freeze High-Speed, effektiviserer nogle af Europas største logistikvirksomheder. Høj isoleringsevne, robust konstruktion og høj stabilitet hører til egenskaberne
  • Total integration på rampen

    Total integration på rampen

    industriporte ›ASSA ABLOY Smart Loading Bay er en ny, fuldt integreret løsning til industrielle læsseramper, som kombinerer effektivitet og sikkerhed
  • Hörmann opkøber portproducent

    Hörmann opkøber portproducent

    industriporte ›Med opkøbet af portproducenten, Holler, udvider Hörmann sin portefølje inden for adgangs- og sikkerhedsløsninger og kan nu også tilbyde industrielle skydelåger og hegnssystemer i aluminium til sikring af erhvervsområder, logistikcentre og industrielle anlæg
  • Når portene sænker energiforbruget

    Når portene sænker energiforbruget

    industriporte ›Stigende energipriser, strengere isoleringskrav og fokus på arbejdsmiljø i lager- og logistikindustrien har skabt efterspørgsel på industriporte, der lever op til kravene. ASSA ABLOY er klar med løsningerne
  • Visionær portstyring

    Visionær portstyring

    industriporte ›Portproducenten, Novoferm, opdaterer sin i-Vision-portefølje af styringsenheder. Nu får et enkelt tryk på kontrolenheden rampe- og portløsningen til at falde i hak, når lastbilerne bakker op til ramperne
  • Nye porte til plastgrossisten

    Nye porte til plastgrossisten

    industriporte ›Byggeriet af plastgrossisten, Nordisk Plasts nye produktions- og lagerbygning på Randerskanten er ved at være færdigt. Totalentreprenøren, KT Erhvervsbyg har styr på projektet, hvor Hörmann har leveret porte og døre