Lindab holder porten åben for StarkStark har opført nyt distributionscenter på hele 29.000 kvadratmeter uden for Aarhus. Til byggeriet har Lindab leveret en komplet portløsning bestående af i alt 22 porte.

Lindab holder porten åben for Stark

I byggebranchen, hvor selv en mindre forsinkelse kan have store konsekvenser, er tryghed for en sikker levering afgørende. Det ved man hos Stark, der for nylig har indviet sit nye distributionscenter i Årslev uden for Aarhus. Casa var totalentreprenør på byggeriet, og Lindab leverede en komplet portløsning

Med det nye distributionscenter sikrer Stark at virksomheden også i fremtiden kan bringe byggematerialer sikkert og hurtigt ud til sine kunder.

Distributionscenteret, der strækker sig over hele 29.000 kvadratmeter, er bygget til at håndtere tunge byggematerialer og er det største af sin slags i Danmark ifølge Stark.

Det handler ikke om markedsandele

Hos Casa, der har været totalentreprenør på byggeriet, har man også lagt stor vægt på sikre leveringer og fleksibilitet fra samarbejdspartnere. Det gælder blandt andet Lindab, der har forsynet byggeriet med en komplet løsning af porte.

- Det er vores erfaring i Casa, at en god samarbejdspartner ikke nødvendigvis handler om markedsandele eller antallet af medarbejdere, men derimod om medarbejdernes mentalitet og tilgang. I Lindab har vi haft en god, selvkørende og fleksibel samarbejdspartner, fortæller projektleder Rune Danielsen fra Casa.

Netop behovet for en omstillingsparat leverandør blev understreget undervejs i byggeriet, da bygherren sent i forløbet ændrede ordren på nogle af portene.

- Bygherren ændrede en port meget sent i forløbet, men det skabte ingen problemer i forhold til leverancen fra Lindab. Selv med de ændrede ordrer blev alting leveret til den rette tid. Det giver stor tryghed for os, når vi ved, at vores samarbejdspartnere kan løfte den slags uforudsete udfordringer, siger Rune Danielsen.   

Med egen produktion af porte i Danmark er Lindab en omstillingsparat leverandør, hvis der opstår uforudsete udfordringer.

Bygget til at blive brugt

Det er forventningen, at mere end 25.000 vognlæs med byggematerialer hvert år skal rulle ud gennem portene og ud til kunderne. Det er med andre ord et byggeri, der vil blive brugt, og det stiller krav til portenes driftssikkerhed og service.

- Med erhvervsbyggerier som disse sker der altid skader. Kort tid efter at distributionscenteret blev taget i brug kørte et par truckchauffører ind i nogle af portene. I sådan en situation er det en klar fordel at have én hovedleverandør med en serviceordning og ét nummer, man kan ringe til, siger Hans Henrik Stark fra Lindab.

Til byggeriet leverede Lindab en komplet portløsning bestående af i alt 22 porte. Ti ledhejseporte, otte indvendige brandskydeporte til brandzoner, to hurtige lamelrulleporte til adskillelse af varme og kolde områder og to læsseramper til af- og pålæsning af bilerne.  

-hawin

 

13/4 2018
  • Nyt ledelsesteam hos Door System

    Nyt ledelsesteam hos Door System

    industriporte ›Den østjyske dørproducent Door System blev i november sidste år en del af ASSA ABLOY gruppen, og det nye ledelsesteam, der skal videreføre den meget positive udvikling i virksomheden, er nu på plads
  • Når porten åbner millioner af gange

    Når porten åbner millioner af gange

    industriporte ›I fødevareindustrien bliver porte åbnet og lukket tusindvis af gange hver dag. Samtidig skal de kunne modstå både hårdt slid, fugt og skrap rengøring. Derfor er design, materialevalg og driftssikkerhed blevet afgørende parametre i moderne produktions- og logistikmiljøer
  • Hurtigport minimerer kuldetab og nedetid

    Hurtigport minimerer kuldetab og nedetid

    industriporte ›Dan-Doors’ hurtigport, DAN-Freeze High-Speed, effektiviserer nogle af Europas største logistikvirksomheder. Høj isoleringsevne, robust konstruktion og høj stabilitet hører til egenskaberne
  • Total integration på rampen

    Total integration på rampen

    industriporte ›ASSA ABLOY Smart Loading Bay er en ny, fuldt integreret løsning til industrielle læsseramper, som kombinerer effektivitet og sikkerhed
  • Hörmann opkøber portproducent

    Hörmann opkøber portproducent

    industriporte ›Med opkøbet af portproducenten, Holler, udvider Hörmann sin portefølje inden for adgangs- og sikkerhedsløsninger og kan nu også tilbyde industrielle skydelåger og hegnssystemer i aluminium til sikring af erhvervsområder, logistikcentre og industrielle anlæg
  • Når portene sænker energiforbruget

    Når portene sænker energiforbruget

    industriporte ›Stigende energipriser, strengere isoleringskrav og fokus på arbejdsmiljø i lager- og logistikindustrien har skabt efterspørgsel på industriporte, der lever op til kravene. ASSA ABLOY er klar med løsningerne
  • Visionær portstyring

    Visionær portstyring

    industriporte ›Portproducenten, Novoferm, opdaterer sin i-Vision-portefølje af styringsenheder. Nu får et enkelt tryk på kontrolenheden rampe- og portløsningen til at falde i hak, når lastbilerne bakker op til ramperne
  • Nye porte til plastgrossisten

    Nye porte til plastgrossisten

    industriporte ›Byggeriet af plastgrossisten, Nordisk Plasts nye produktions- og lagerbygning på Randerskanten er ved at være færdigt. Totalentreprenøren, KT Erhvervsbyg har styr på projektet, hvor Hörmann har leveret porte og døre