Logistikken er vigtig for portleverancenLars Westmark, adm. dir. hos Hörmann og ceo i Taulov Dry Port, Jesper Gemmer på stedet hvor totalentreprenøren, DS Flexhal har opført den nyeste del af Taulov Dry Ports logistikcenter.

Logistikken er vigtig for portleverancen

Levering og montering af industriporte i store logistikbyggerier stiller krav til leverandørernes portproduktion og monteringskapacitet, samtidig med at logistikken og samspillet med byggeriets parter skal spille optimalt. Hörmann havde styr på alle processer i leveringen af 509 port-og dørenheder i Taulov Dry Ports seneste udbygning

Af Hans Windeløv

Det er det fjerde logistik- og administrationsbyggeri i Taulov Dry Port, som DS Flexhal A/S har været totalentreprenør på.

Nu står det færdigt her ved indgangen i 2025. 97.700 m2 lager- og logistikbygninger er opført som 18 bygninger på hver 5000 m2, hver med en mezzanin på 230 m2 til brug for administration.

Ligeledes er der opført en selvstændig administrationsbygning. Flere af lejemålene er allerede udlejet, og flere potentielle kunder står på spring for at kunne udnytte de nye bygninger og deres optimale beliggenhed i Trekantsområdet til optimering af deres logistik.

Paller ind – paller ud
En vigtig del af entreprisen for byggeriet handler om portene, som spiller en stor rolle for logistikvirksomhedernes effektive varehåndtering. Det er Hörmann, som har leveret de 158 ledhejseporte, 155 læsseramper, 5 hurtigporte, 50 brandskydeporte og 141 brandståldøre.

- Det er standardporte. De krav, vi har stillet til dem, handler i hovedtrækkene om, at portene skal fungere upåklageligt år ud og år ind. De nye bygninger er jo også tæt på at være standardiserede.

- Portene skal grundlæggende understøtte de operationer, som logistikbygningerne lægger op til. Altså effektiv drift og håndtering af gods og paller ud og ind ad logistikbygningen.

- Hörmann vandt udbuddet på portentreprisen, og vi er godt tilfredse med resultatet. Og så ser vi da gerne, at de også afgiver bud på fremtidige projekter, siger Jesper Gemmer, ceo i Tulov Dry Port, med et smil.

Velafprøvet teknologi
Hos DS Flexhal, som sendte portentreprisen i udbud, er man også godt tilfredse. Ud over kravene om høj kvalitet i standardportene handlede udbuddet også om sikker levering og montering samt om hurtig og optimal servicering af portene efterfølgende.

Ud over standardporte, ramper og slusehuse til brug ved modtagelse og afsendelse af gods  af logistikcentret har Hörmann også leveret brandporte inden for i sektioneringen af hallerne.

 - Hörmann er en markant spiller på portmarkedet. Deres produkter beror på velafprøvet teknologi, og portene er kendt for deres holdbarhed. Når det handler om porte til logistikindustrien, er det sidste en vigtig faktor.

- Der er jo tale om porte, som nogle steder kører i døgndrift alt afhængig af kunderne. De skal holde til lidt af hvert, når en lind strøm af lastbiler bakker op til dem, og en heftig trafik med lagertruck læsser varer af og på bilerne.

- Vi har kun gode erfaringer med Hörmans porte, sluser og ramper. Er uheldet ude, og bliver portene eksempelvis påkørt, er servicen i orden.

- Hörmann og deres samarbejdspartnere agerer hurtigt. Samtidig er det også Hörmann, som foretager det årlige porteftersyn, siger Jeppe Ramskov Jeppesen projektdirektør hos DS Flexhal.

Pålidelighed – på flere niveauer
I aftalen med Hörmann hæfter både bygherren og totalentreprenøren sig endvidere ved, at pålideligheden er et tema, som går igen på flere niveauer.

- Ud over at vi kan få leveret ledhejseporte, hurtigporte og brandporte og -døre af høj kvalitet, er det altså også vigtigt, at vi har en samarbejdspartner med en vis tyngde. Det har båret frugt både i det netop færdigleverede projekt og kan da også komme på tale fremover, siger Jesper Gemmer.

Han kommer ind på, at logistikindustrien er i vækst, og at der er efterspørgsel på både nybyggede lokaler og på lejemål i eksisterende logistikbyggeri.

Og med vedtagelsen af de nye 200.000 m2 logistikbygninger, som er undervejs i den kommende årrække i det nye Hertugens Kvarter i Taulov Dry Port, kigger bygherren netop på samarbejdspartnere, som kan løfte opgaver af en sådan art.

- Når man opfører logistikbygninger, som det netop færdiggjorte logistikbyggeri, handler det både om leveringen af portene, monteringen og serviceringen.

- Derfor er det vigtigt, at det er leverandører, som har en historik fra lignende projekter og samtidig er en virksomhed, som også eksisterer om fem år.

- Det garanterer, at vi kan have en løbende dialog også i fremtiden med henblik på servicering og eventuelle tilretninger. Det er dog også garanti for, at vi kan få leveret produkter magen til de netop leverede for at sikre ensartetheden i byggeriet, siger Jesper Gemmer.

Vækst i logistiksektoren – eksperter påkrævet
Direktøren ser da også frem til endnu flere lejere af logistikbygningerne både i det eksisterende og i det kommende byggeri.

Taulov Dry Port har en unik beliggenhed i Trekantsområdet med kort afstand til alle afkroge af Danmark og hurtig adgang til Tyskland og Sverige.

ADP ejer 51 % af Taulov Dry Port, og med Fredericia Havn i nærheden er fremtidsscenarierne for logistikknudepunktet inde i havnens ‘Hinterland’ omfattende.

Et optimalt logistikflow i leverings- og montagefasen for de 158 ledhejseporte, 155 læsseramper, 5 hurtigporte, 50 brandskydeporte og 141 brandståldøre var afgørende for opførelsen af logistikbygningerne inden for tidsfristen. Hörmann har fuld kontrol over arbejdsflowet.   

- Vi har blandt andet planer om at binde havnen og logistikcentret bedre sammen med dedikeret elektrisk lastbiltrafik. Billund Lufthavn ligger også tæt på logistikcentret.

- Samlet set giver det lejerne af logistikbygningerne optimale betingelser for varetransport og forsendelse af stigende godsmængder. Derfor samarbejder vi også med eksperterne, når det handler om opførelse af bygningerne, siger Jesper Gemmer.

Styr på portproduktion og monteringslogistik
Han bliver suppleret af Jeppe Ramskov Jeppesen, som kommer ind på, at byggeri i denne størrelsesorden stiller høje krav til leverandørerne.

- Selve den logistik, der handler om byggeriet, består af et ret omfattende planlægningsarbejde.

- Det er nødvendigt, at leverandørerne har ekspertisen og evnerne til at få deres leverancer til at spille sammen med både byggeriets fremadskriden og med de øvrige leverandører og parter.

- Dygtige medarbejdere, der kan indgå i planlægningsfasen, er også et must, samtidig med at økonomien i virksomheden skal kunne bære den omfattende produktion af elementerne.

- Har man fuldstændig styr på produktion og leverancerne i forhold til koordineringsplanen, bliver hele byggeprocessen også forholdsvis nem og overskuelig og sikker for alle parter.

- Det var også tilfælde med Hörmanns leverancer og montage i dette byggeri, som blev afleveret til tiden, siger Jeppe Ramskov Jeppesen.

Tæt dialog med entreprenøren
Hos Hörmann er der også stor tilfredshed med hele projektet. Ledhejseporte, læsseramper, brandskydeporte, hurtigporte og branddøre blev produceret i Holland, Østrig og Tyskland.

Og trods et meget fugtigt forår i 2024, som satte bygge- og leveringsprocesser en smule under pres, forløb levering og montage uden problemer. Det fortæller administrerende direktør i Hörmanns danske afdeling, Lars Westmark.

- Produktionen og leverancen af standardportene forløb helt planmæssigt og gnidningsfrit og var ikke det mest udfordrende ved opgaven.

- I logistikbyggeri i denne størrelsesorden er det, som nævnt, faktisk logistikken og koordineringen af de forskellige parters leverancer, som kan være en kritisk faktor.

- Men trods nogle hårde deadlines, som vejret besværliggjorde for alle aktører, var det et fint forløb hele vejen igennem.

- Vi havde godt styr på vores del af projektet, og de små korrektioner, der var tale om i forhold til den overordnede logistik og planlægning, klarede vi, fordi vi hele vejen havde en tæt dialog med totalentreprenøren, DS Flexhal.

- Og vi er da også klar til at gå i dialog med både DS Flexhal og Taulov Dry Port om fremtidige projekter, siger Lars Westmark.

 

10/3 2025
  • Nyt ledelsesteam hos Door System

    Nyt ledelsesteam hos Door System

    industriporte ›Den østjyske dørproducent Door System blev i november sidste år en del af ASSA ABLOY gruppen, og det nye ledelsesteam, der skal videreføre den meget positive udvikling i virksomheden, er nu på plads
  • Når porten åbner millioner af gange

    Når porten åbner millioner af gange

    industriporte ›I fødevareindustrien bliver porte åbnet og lukket tusindvis af gange hver dag. Samtidig skal de kunne modstå både hårdt slid, fugt og skrap rengøring. Derfor er design, materialevalg og driftssikkerhed blevet afgørende parametre i moderne produktions- og logistikmiljøer
  • Hurtigport minimerer kuldetab og nedetid

    Hurtigport minimerer kuldetab og nedetid

    industriporte ›Dan-Doors’ hurtigport, DAN-Freeze High-Speed, effektiviserer nogle af Europas største logistikvirksomheder. Høj isoleringsevne, robust konstruktion og høj stabilitet hører til egenskaberne
  • Total integration på rampen

    Total integration på rampen

    industriporte ›ASSA ABLOY Smart Loading Bay er en ny, fuldt integreret løsning til industrielle læsseramper, som kombinerer effektivitet og sikkerhed
  • Hörmann opkøber portproducent

    Hörmann opkøber portproducent

    industriporte ›Med opkøbet af portproducenten, Holler, udvider Hörmann sin portefølje inden for adgangs- og sikkerhedsløsninger og kan nu også tilbyde industrielle skydelåger og hegnssystemer i aluminium til sikring af erhvervsområder, logistikcentre og industrielle anlæg
  • Når portene sænker energiforbruget

    Når portene sænker energiforbruget

    industriporte ›Stigende energipriser, strengere isoleringskrav og fokus på arbejdsmiljø i lager- og logistikindustrien har skabt efterspørgsel på industriporte, der lever op til kravene. ASSA ABLOY er klar med løsningerne
  • Visionær portstyring

    Visionær portstyring

    industriporte ›Portproducenten, Novoferm, opdaterer sin i-Vision-portefølje af styringsenheder. Nu får et enkelt tryk på kontrolenheden rampe- og portløsningen til at falde i hak, når lastbilerne bakker op til ramperne
  • Nye porte til plastgrossisten

    Nye porte til plastgrossisten

    industriporte ›Byggeriet af plastgrossisten, Nordisk Plasts nye produktions- og lagerbygning på Randerskanten er ved at være færdigt. Totalentreprenøren, KT Erhvervsbyg har styr på projektet, hvor Hörmann har leveret porte og døre