Ny hængslet branddør til frostrumDoor Systems nye EI260-C branddør til frostrum er blevet testet hos DBI, hvor den klarede den vigtige tidsgrænse på mere end 1 time og 8 minutter.

Ny hængslet branddør til frostrum

Door System kan nu også tilbyde hængslede EI260-C branddøre til frostrum. Den nye branddør er blevet brandtestet hos DBI

Door System har udviklet en ny 1-fløjet hængslet EI260-C branddør til frostrum.

Branddøren er danskproduceret og er blevet testet hos det danske testinstitut Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI).

Døren klarede de vigtige tidsgrænser på i første omgang 1 time og dernæst 1 time og 8 minutter, som giver den flere anvendelsesmuligheder.

Flere ressourcer til udvikling
Den nye frostrumsbranddør har været højt prioriteret hos Door System, men der har generelt været et stort tryk på udviklingsarbejdet hos den østjyske dørproducent, da efterspørgslen på specialtilpassede løsninger har været stærkt stigende.

Det var også baggrunden for, at Door System sidste år ansatte Liubava Znova som udviklingsingeniør.

Liubava Znova, der er uddannet maskiningeniør fra Poltava State Agrarian Academy i Ukraine, har boet i Danmark i 10 år og har flere års erfaring bl.a. med udvikling af selvkørende landbrugsværktøjsbærer-maskiner.

- Efterspørgslen og behovet for dørløsninger, der er tilpasset specifikt til den enkelte kunde, er steget markant de seneste år. Selvfølgelig også i takt med at vi er inde i en periode med stor vækst.

- Det har derfor været rigtigt godt at få Liubava med ombord og styrke vores arbejde med udvikling af dørløsninger og optimering af produkter og processer, fortæller Preben Søndergaard, ejer og direktør i Door System.

Sikkerheden har været i fokus
Preben Søndergaard har været hovedarkitekten bag den nye frostrumsbranddør.

- Vi har i udviklingen af den nye branddør til frostrum haft stor fokus på sikkerheden, fortæller Preben Søndergaard, og fortsætter: 

- Den nye branddør er for eksempel udviklet med et helt nyt greb udvendig med varme og pushbar indvendig, som begge er med til at give en større tryghed og sikkerhed, når man arbejder i frostrummet.

Preben Søndergaard, ejer og direktør i Door System.

EI260-C branddøren til frostrum er testet med murhulsmål 1460 x 2550 mm (lysningsmål 1220 x 2430 mm).

- Da døren holdt i mere end 68 minutter, får vi mulighed for at levere i en dørstørrelse, der er større end den testede dør samt levere døren med flere muligheder.

- Det får vi svar på, når vi modtager den endelige testrapport fra DBI, forklarer Brita Rosenbech, teknisk chef hos Door System.

Branddøren er udstyret med varmetråde ved dørblad og i karm til hindring af kondensdannelse.

Desuden er døren testet med Door Systems almindelige frostrumstætninger, så døren giver optimal tætning og har en god isoleringsevne.

Døren fås både i rustfri og galvaniseret udførelse, og kan leveres som selvlukkende frostrumsbranddør. Døren har hævehængsler, som sikrer, at den går fri af gulvet.

-hawin

 

Om Door System A/S
Door System udvikler, producerer og monterer døre og porte til fødevareindustrien, den farmaceutiske industri og detailhandlen. Lige siden starten i 1998 har det været virksomhedens grundfilosofi, at dørløsningerne skal være af allerhøjeste kvalitet. Det betyder også, at virksomhedens løsninger måske ikke umiddelbart er de billigste på markedet. Men høj driftssikkerhed og store besparelser i energiforbrug og vedligeholdelsesudgifter gør det til en favorabel investering set over den samlede levetid.

Alle døre og porte udvikles og produceres på egen fabrik i Hørning, hvor dygtige medarbejdere, der gennem mange år har sikret sig stor viden og indsigt, er en af de væsentligste årsager til den høje kvalitet. Virksomheden har egne servicemontører og tilbyder fuld skala serviceaftaler. Door System har distributør i England og Sverige, og de to lande er virksomhedens væsentligste eksportmarkeder. Virksomheden beskæftiger i alt mere end 70 medarbejdere.

31/1 2024
  • Ny salgsmanager på Sjælland

    Ny salgsmanager på Sjælland

    industriporte ›Jens Andersen er ny area sales manager for Sjælland hos Door System - med tæt kontakt til virksomheder i lægemiddel- og fødevareindustrien
  • Nyborg Havn åbnede dørene for borgerne

    Nyborg Havn åbnede dørene for borgerne

    industriporte ›Flere hundrede borgere fra Nyborg og omegn besøgte lørdag 30. maj, Nyborg Havn, hvor et Åben Havn-arrangement bød på aktiviteter for hele familien samt information om den igangværende proces for udvidelse af havnen
  • Nyt ledelsesteam hos Door System

    Nyt ledelsesteam hos Door System

    industriporte ›Den østjyske dørproducent Door System blev i november sidste år en del af ASSA ABLOY gruppen, og det nye ledelsesteam, der skal videreføre den meget positive udvikling i virksomheden, er nu på plads
  • Når porten åbner millioner af gange

    Når porten åbner millioner af gange

    industriporte ›I fødevareindustrien bliver porte åbnet og lukket tusindvis af gange hver dag. Samtidig skal de kunne modstå både hårdt slid, fugt og skrap rengøring. Derfor er design, materialevalg og driftssikkerhed blevet afgørende parametre i moderne produktions- og logistikmiljøer
  • Hurtigport minimerer kuldetab og nedetid

    Hurtigport minimerer kuldetab og nedetid

    industriporte ›Dan-Doors’ hurtigport, DAN-Freeze High-Speed, effektiviserer nogle af Europas største logistikvirksomheder. Høj isoleringsevne, robust konstruktion og høj stabilitet hører til egenskaberne
  • Total integration på rampen

    Total integration på rampen

    industriporte ›ASSA ABLOY Smart Loading Bay er en ny, fuldt integreret løsning til industrielle læsseramper, som kombinerer effektivitet og sikkerhed
  • Hörmann opkøber portproducent

    Hörmann opkøber portproducent

    industriporte ›Med opkøbet af portproducenten, Holler, udvider Hörmann sin portefølje inden for adgangs- og sikkerhedsløsninger og kan nu også tilbyde industrielle skydelåger og hegnssystemer i aluminium til sikring af erhvervsområder, logistikcentre og industrielle anlæg
  • Når portene sænker energiforbruget

    Når portene sænker energiforbruget

    industriporte ›Stigende energipriser, strengere isoleringskrav og fokus på arbejdsmiljø i lager- og logistikindustrien har skabt efterspørgsel på industriporte, der lever op til kravene. ASSA ABLOY er klar med løsningerne