Reduceret energitab med højisolerede porte

Reduceret energitab med højisolerede porte

Høje krav til energieffektiv drift og høj kvalitet fik den svenske virksomhed, Frigoscandia til at vælge DAN-doors’ porte og døre til sit nye 36000 m2 fødevarelogistikcenter i Hyllinge i Sverige

Frigoscandias nye fødevarelogistikcenter i Hyllinge dækker over 36.000 m2 og er designet til at rumme ca. 100.000 paller. Forventningen er, at der skal håndteres en årlig gennemstrømning på omkring 1 mio. paller med forskellige temperaturkrav, herunder frost, køl og zoner med normal temperatur. Anlægget er designet og bygget af Logicenters, som har specialiseret sig i logistikcentre til fødevarelogistik.

Og for at imødekomme Frigoscandias høje krav til driften af anlægget, valgte Logicenters at udstyre bygningen med døre og porte fra DAN-doors. 

DAN-doors har til projektet leveret 23 specialudviklede High Speed porte med 80, 100 og 160 mm isolering samt 16 hængslede frostrumsdøre i rustfri stål med 150 mm isolering.  

Skræddersyede løsninger  
Frigoscandias nye anlæg har miljømæssige ambitioner om at opnå en BREEAM Excellent-certificering. Anlægget er blandt andet udstyret med solpaneler på taget, og der er taget en række valg, som skal hjælpe med at reducere bygningens drifts- og energiomkostninger. 

DAN-doors’ løsninger understøtter visionerne ved at muliggøre målrettede tiltag til at reducere energitabet. Portenes effektive isolering minimerer kuldetabet, mens de er lukkede, og den høje åbne- og lukkehastighed begrænser den tid, hvor portene står åbne, så kold luft ikke unødigt slipper ud. 

 Port med 160 mm isolering og hængslet frostrumsdør

Herudover er der gjort et stort arbejde for at sikre minimale temperaturudsving mellem de forskellige temperaturzoner, så presset på kompressoren holdes på et minimum. Der er blandt andet skabt et slusesystem fra læssehusene til frostrummet, så delta-t holdes lavt, og der er installeret isolerede porte ved transportbånd mellem køl og frys og mellem kølezoner med temperaturforskelle.  

Høj driftssikkerhed og lave serviceomkostninger 
Det er ikke kun på energiforbruget, at løsningerne fra DAN-doors er økonomisk attraktive. De leverede High Speed porte er specielt udviklet til lagerhaller med frostrum, og de har en række logistikmæssige og driftsmæssige fordele, som kommer Frigoscandia til gode. De højisolerede porte er ekstremt robuste og skabt til at kunne modstå det travle miljø, der er hverdag i logistikcentre.  

Det betyder, ifølge DAN-doors, at de kan modstå påkørsler uden at gå i stykker eller kræve servicebesøg, og der er ingen nedetid forbundet med påkørsler. Portene kan modstå temperaturer helt ned til minus 30 grader Celcius uden at fryse til, og de kræver ikke en ekstra port som beskyttelse mod at fryse til i løbet af de stille nattetimer. For Frigoscandia betyder det, at de har kunnet nøjes med at investere i én port per åbning.  

Rådgiver og sparringspartner i byggebranchen 
DAN-doors har gennem de sidste mange år markeret sig som leverandør til store byggeprojekter i hele Norden.  

- De senere år har budt på nye krav til byggebranchen, og på vej mod 2030 oplever DAN-doors i stigende grad at få rollen som sparringspartner i store byggeprojekter, hvor det giver tryghed for kunderne at vælge en partner, som følger projektet tæt fra start til slut, og som kan levere den nødvendige dokumentation. DAN-doors’ højisolerede porte er i løbet af de senere år blevet den foretrukne løsning til frostlagerhaller, og vi har leveret til flere af Europas førende logistikvirksomheder, såsom Frigoscandia, Nagel Group og DSV, siger Per Pedersen, salgschef for DAN-doors. 

28/4 2025
  • Ny salgsmanager på Sjælland

    Ny salgsmanager på Sjælland

    industriporte ›Jens Andersen er ny area sales manager for Sjælland hos Door System - med tæt kontakt til virksomheder i lægemiddel- og fødevareindustrien
  • Nyborg Havn åbnede dørene for borgerne

    Nyborg Havn åbnede dørene for borgerne

    industriporte ›Flere hundrede borgere fra Nyborg og omegn besøgte lørdag 30. maj, Nyborg Havn, hvor et Åben Havn-arrangement bød på aktiviteter for hele familien samt information om den igangværende proces for udvidelse af havnen
  • Nyt ledelsesteam hos Door System

    Nyt ledelsesteam hos Door System

    industriporte ›Den østjyske dørproducent Door System blev i november sidste år en del af ASSA ABLOY gruppen, og det nye ledelsesteam, der skal videreføre den meget positive udvikling i virksomheden, er nu på plads
  • Når porten åbner millioner af gange

    Når porten åbner millioner af gange

    industriporte ›I fødevareindustrien bliver porte åbnet og lukket tusindvis af gange hver dag. Samtidig skal de kunne modstå både hårdt slid, fugt og skrap rengøring. Derfor er design, materialevalg og driftssikkerhed blevet afgørende parametre i moderne produktions- og logistikmiljøer
  • Hurtigport minimerer kuldetab og nedetid

    Hurtigport minimerer kuldetab og nedetid

    industriporte ›Dan-Doors’ hurtigport, DAN-Freeze High-Speed, effektiviserer nogle af Europas største logistikvirksomheder. Høj isoleringsevne, robust konstruktion og høj stabilitet hører til egenskaberne
  • Total integration på rampen

    Total integration på rampen

    industriporte ›ASSA ABLOY Smart Loading Bay er en ny, fuldt integreret løsning til industrielle læsseramper, som kombinerer effektivitet og sikkerhed
  • Hörmann opkøber portproducent

    Hörmann opkøber portproducent

    industriporte ›Med opkøbet af portproducenten, Holler, udvider Hörmann sin portefølje inden for adgangs- og sikkerhedsløsninger og kan nu også tilbyde industrielle skydelåger og hegnssystemer i aluminium til sikring af erhvervsområder, logistikcentre og industrielle anlæg
  • Når portene sænker energiforbruget

    Når portene sænker energiforbruget

    industriporte ›Stigende energipriser, strengere isoleringskrav og fokus på arbejdsmiljø i lager- og logistikindustrien har skabt efterspørgsel på industriporte, der lever op til kravene. ASSA ABLOY er klar med løsningerne