Satsning på produktion i Danmark giver pote

Satsning på produktion i Danmark giver pote

Det går stærkt hos dørproducenten Door System, og virksomheden søger nu flere medarbejdere til karm- og skumafdelingerne og i service- og montageafdelingen

Væksten fortsætter hos den østjyske dør- og portproducent, Door System. De første måneder i 2022 har givet en ekstraordinær stor ordreindgang, og virksomheden søger flere dygtige medarbejdere til produktionen og i service- og montageafdelingen. 

- I produktionen søger vi lige nu en smed til vores karmafdeling og en ny medarbejder til skumafdelingen. Vi producerer alle vores døre og porte på vores fabrik i Hørning, og den øgede ordreindgang giver travlhed hele vejen rundt, fortæller produktionschef Johnny Brønd. 

Door System har specialiseret sig i dørløsninger til fødevareindustrien, medicinalindustrien og detailhandlen, og den øgede aktivitet er bredt fordelt på alle områder. Den stigende efterspørgsel kommer ovenpå et 2021, hvor virksomheden landede en rekordstor omsætning. Fremgangen er fortsat ind i 2022 og bekræfter dermed hele grundtanken om den danskproducerende virksomhed: 

- Preben Søndergaard startede Door System i 1998 ud fra den filosofi, at man gennem innovativ tankegang kan skabe konkurrencedygtige dørløsninger af højeste kvalitet – produceret i Danmark. Produktionsfaciliteterne var i mange år spredt på flere adresser i Hasselager, men i 2018 flyttede vi til et nyt domicil i Hørning, hvor vi har 6000 m2 med produktion, salg og administration samlet under ét tag, siger Johnny Brønd og tilføjer: 

- Vi har en stærk produktion i Hørning med dygtige folk, der leverer høj kvalitet hver dag med stor fleksibilitet. Det sætter kunderne pris på, og det er derfor, de bliver ved med at købe hos os. Vi vil samtidig også godt prale lidt af at have en fantastisk holdånd i virksomheden, så man bliver en del af et virkeligt stærkt fællesskab.  

 Produktionschef Johnny Brønd og service- og montagechef Brian A. Jakobsen søger begge flere medarbejdere til at håndtere den stærkt øgede ordreindgang hos Door System 

Driftssikkerhed er helt afgørende 
Travlheden mærkes også i service- og montageafdelingen, der er vokset markant de seneste år. 

- Vi er over de sidste tre år blevet dobbelt så mange montører og søger lige nu en på Sjælland. Som led i en strategisk satsning - og i takt med det stigende aktivitetsniveau - søger vi også en projekt- og montagekoordinator, der skal være internt bindeled mellem salg, PTA, produktion og ud til kunderne og planlægge opgaverne i samarbejde med vores servicekoordinator, siger service- og montagechef Brian A. Jakobsen og tilføjer:  

- Driftssikkerhed er helt afgørende, når vi leverer dørløsninger, og servicemontørernes arbejde er en meget vigtig del af den filosofi. Det gælder både ved installation af nye døre og porte og ved service på eksisterende dørløsninger. 

I den danske service- og montageafdeling er der i øjeblikket 18 medarbejdere - heraf 15 kørende montører. I alt beskæftiger Door System mere end 50 medarbejdere. 

-lipe 

 

 

 

 

 

6/5 2022
  • Nye porte til plastgrossisten

    Nye porte til plastgrossisten

    industriporte ›Byggeriet af plastgrossisten, Nordisk Plasts nye produktions- og lagerbygning på Randerskanten er ved at være færdigt. Totalentreprenøren, KT Erhvervsbyg har styr på projektet, hvor Hörmann har leveret porte og døre
  • Novoferm styrker salget på Sjælland og Fyn

    Novoferm styrker salget på Sjælland og Fyn

    industriporte ›Mads Krag Nielsen er ansat som key account manager hos Novoferm Danmark. Han har flere års erfaring med salg til byggebranchen og får i sin nye stilling ansvar for Fyn og Sjælland
  • 10 års garanti på portene

    10 års garanti på portene

    industriporte ›Tektra kan nu lancere 10 års garanti på basiskonstruktionen på EFAFLEX’ porte
  • Brandporte fuldender porteføljen

    Brandporte fuldender porteføljen

    industriporte ›ASSA ABLOY udvider sit sortiment af porte til industrien med en række brandklassificerede løsninger, som er et vigtigt bidrag til øget sikkerhed i moderne byggeri
  • 22 nye sikkerhedsdøre - med og uden brandsikring

    22 nye sikkerhedsdøre - med og uden brandsikring

    industriporte ›Efterspørgslen på robuste sikkerhedsdøre er stigende i byggeriet, og DAN-doors løfter barren for sikkerhed med et helt nyt produktprogram med 22 nye sikkerhedsdøre
  • Konference om brand og sikkerhed i Danmark

    Konference om brand og sikkerhed i Danmark

    industriporte ›Door System og Jansen Tore Denmark inviterer til et spændende og aktuelt arrangement med fokus på brand og sikkerhed i Danmark
  • DAN-doors lancerer ny branddør til frostrum

    DAN-doors lancerer ny branddør til frostrum

    industriporte ›Op til 90 minutters brandsikkerhed – kombineret med de egenskaber, der gør en forskel. DAN-doors lancerer markedets første danskproducerede EI290-branddør til frostrum - ned til -30°C
  • Door System styrker organisationen

    Door System styrker organisationen

    industriporte ›Door System fortsætter den positive udvikling og udbygger organisationen. Virksomheden har etableret en selvstændig serviceafdeling, og der er oprettet en ny projektafdeling. Til at understøtte de nye tiltag har ansat nye profiler