Slip for støv, træk og energitabDe nye Dynaco renrumsporte fra NASSU er efterspurgte i fødevare- og medicinalindustrien.

Slip for støv, træk og energitab

Portproducenten og leverandøren, NASSAU, har succes med sine nye porte fra den belgiske producent Dynaco. ’Cleanroom’ hurtigportene og portene til køle- og fryserum gør det nemmere for blandt andet sygehuse, produktionsindustrien, medicinalfirmaer og fødevarevirksomheder at leve op til hygiejne- og kvalitetskravene i produktionen og på lageret, samtidig med at de hurtige åbne- og lukkefunktioner minimerer energitab og effektiviserer logistikken

Af Hans Windeløv

Den nye ’Dynaco Cleanroom’ hurtigport fra portleverandøren, NASSAU, holder partikel- og luftgennemstrømningen mellem rum, haller og produktionsmiljøer på et minimum.

Den tætsluttende hurtigport sørger for, at hverken luft eller partikler kan trække og strømme fra det ene lokale eller produktionsmiljø til det andet, når porten er lukket.

- Vi har en lang række kunder, som efterspørger så stabilt et indemiljø som muligt til deres renrum. Det lever Dynacos ’Cleanroom’ hurtigport op til. Ud over at forhindre træk og dermed partikelflugt fra den ene hal til den anden, sørger den hurtige åbne- og lukkehastighed for, at der heller ikke i nævneværdig grad strømmer partikler, kold eller varm luft fra den ene hal til den anden, når porten åbner.

De nye renrumsporte fra NASSAU er så tætsluttende, at de forhindrer træk, når de er lukkede. Dermed forhindres partikler i at strømme mellem de lokaler, portene adskiller. 

Det fortæller Account Manager hos NASSAU, Emil Jensen. Han er ekspert i Dynacos hurtigporte og er begejstret for, at leverandøren har fået både de nye renrums- og køle-fryserumsporte i sortimentet.

Motoren er skjult
Portens design betyder, at portkantens fastgørelse i skinnerne i portkarmen er ekstra tæt og isolerende.

- Porten er forseglet helt perfekt. Der er tale om patenteret såkaldt BEAD-teknologi, der nærmest eliminerer utætheder. Det sikrer, at kontaminerende partikler ikke trækker ind i produktionsmiljøer, samtidig med at det reducerer energiforbruget, når porten er lukket. Samtidig sikrer den patenterede Low Friction teknologi, LF, i samspil med en frekvensreguleret motor, at porten kører let, sikkert og hurtigt, siger Emil Jensen.

Porten har en åbningshastighed på op til 2.7 meter i sekundet og lukkehastighed på 0.5 meter i sekundet. Det lette design betyder også, at den ikke gør krav på meget plads. Selve portbladet ruller op i en kassette og er dermed ikke exponeret i lokalet. Det samme gælder motoren. Den er integreret i kassetten og er ’skjult’, så der ikke er risiko for skader, når personalet interagerer med porten.

Selvjustering skaber højt flow
- Porten bliver iøvrigt ikke den største post på elregningen. Motorkonstruktion og de lette materialer sørger nemlig for, at porten bruger markant mindre strøm end andre porte på markedet. Udover at holde støv og skidt ude holder porten også konstant over- eller undertryk i rummet og sørger for, at temperaturen forbliver stabil efter behov, uddyber Emil Jensen.

I tilfælde af påkørsel eller andre uheld hvor portdugen bliver skubbet ud af skinnerne, kan porten selv justere sig tilbage til funktionsdygtig position. Det resulterer i færre reparationer og eliminerer driftforstyrrelser.

Cleanroom porten kommer med en brugervenlig betjeningsboks, som udover at være let at bruge for personalet, samtidig også kører selvdiagnostik af systemet for proaktivt at undersøge portens tilstand. Porten lever op til alle sikkerhedsstandarder for EN1324. Den er støjsvag, har ingen synlige bevægelige dele, og den specialdesignede portdug er let at vedligeholde og gøre ren.

Den fås i forskellige RAL-farver og bliver produceret i størrelser op til 4000x4000 millimeter. Porten kan bruges i indeklimaer ned til fem grader Celsius og helt op til 40 grader.

Porten er bindeleddet
Den anden nye port, NASSAU har i sortimentet, er Dynaco M2 Freezeroom. Porten er specialdesignet som bindeleddet mellem fryserum eller mellem normalt tempererede lokaler og fryserum eller kølerum.

Med portens høje hastighed og fremragende isoleringsegenskaber er der minimale temperatursudsving, når porten bliver benyttet. Udover portens eksisterende og velisolerede portdug er det muligt at forsyne konstruktionen med en ekstra isolerende portdug. Det resulterer i endnu bedre isolering og dermed et lavere energiforbrug.

NASSAUs nye porte til køle- og frostrum er funktionsdygtige i fryserum med temperaturer helt ned til minus 30 grader Celsius.

Porten fås med en åbningshastighed op til 2,4 meter i sekundet og lukke hastighed på 1,2 meter i sekundet. Bliver porten skubbet ud af sine skinner ved påkørsel af truck eller andre hændelser, har porten også selvdiagnostik og kan altså selv genindsætte dugen. Det minimerer vedligehold og reparationer og sikrer en velkørende og sikker drift.

Tætlukkede sidetætninger
Og ligesom renrumsporten har fryserums- og kølerumsporten tætlukkende sidetætninger, som sikrer, at temperaturen forbliver konstant i det isolerede lokale. Porten har gemt både motor og styring væk for at undgå uhensigtsmæssigt interaktion med bevægelige dele, og samtidig er der også tale om en støjsvag drift.

Porten er ideel til slagterier og fødevarevirksomheder med tilknyttede større frostrum til opbevaring og til større fødevarevirksomheder, der har brug for at opbevare mange forskellige typer frost- og kølevarer.

Køle- og fryserumsporten er funktionsdygtig ned til en temperatur på minus 30 grader Celsius og op til plus fem grader Celsius. Porten fås i forskellige RAL farver, og så lever den op til alle sikkerhedsstandarder for EN13241-1. 

8/5 2023
  • Nyt ledelsesteam hos Door System

    Nyt ledelsesteam hos Door System

    industriporte ›Den østjyske dørproducent Door System blev i november sidste år en del af ASSA ABLOY gruppen, og det nye ledelsesteam, der skal videreføre den meget positive udvikling i virksomheden, er nu på plads
  • Når porten åbner millioner af gange

    Når porten åbner millioner af gange

    industriporte ›I fødevareindustrien bliver porte åbnet og lukket tusindvis af gange hver dag. Samtidig skal de kunne modstå både hårdt slid, fugt og skrap rengøring. Derfor er design, materialevalg og driftssikkerhed blevet afgørende parametre i moderne produktions- og logistikmiljøer
  • Hurtigport minimerer kuldetab og nedetid

    Hurtigport minimerer kuldetab og nedetid

    industriporte ›Dan-Doors’ hurtigport, DAN-Freeze High-Speed, effektiviserer nogle af Europas største logistikvirksomheder. Høj isoleringsevne, robust konstruktion og høj stabilitet hører til egenskaberne
  • Total integration på rampen

    Total integration på rampen

    industriporte ›ASSA ABLOY Smart Loading Bay er en ny, fuldt integreret løsning til industrielle læsseramper, som kombinerer effektivitet og sikkerhed
  • Hörmann opkøber portproducent

    Hörmann opkøber portproducent

    industriporte ›Med opkøbet af portproducenten, Holler, udvider Hörmann sin portefølje inden for adgangs- og sikkerhedsløsninger og kan nu også tilbyde industrielle skydelåger og hegnssystemer i aluminium til sikring af erhvervsområder, logistikcentre og industrielle anlæg
  • Når portene sænker energiforbruget

    Når portene sænker energiforbruget

    industriporte ›Stigende energipriser, strengere isoleringskrav og fokus på arbejdsmiljø i lager- og logistikindustrien har skabt efterspørgsel på industriporte, der lever op til kravene. ASSA ABLOY er klar med løsningerne
  • Visionær portstyring

    Visionær portstyring

    industriporte ›Portproducenten, Novoferm, opdaterer sin i-Vision-portefølje af styringsenheder. Nu får et enkelt tryk på kontrolenheden rampe- og portløsningen til at falde i hak, når lastbilerne bakker op til ramperne
  • Nye porte til plastgrossisten

    Nye porte til plastgrossisten

    industriporte ›Byggeriet af plastgrossisten, Nordisk Plasts nye produktions- og lagerbygning på Randerskanten er ved at være færdigt. Totalentreprenøren, KT Erhvervsbyg har styr på projektet, hvor Hörmann har leveret porte og døre