Virksomheder øger den fysiske sikkerhed - med hegn og porte

Virksomheder øger den fysiske sikkerhed - med hegn og porte

Danske virksomheder opruster i stigende grad deres sikkerhedsforanstaltninger for at sikre sig mod fysiske trusler, lyder det fra dansk portleverandør

Danske virksomheder har de senere år intensiveret indsatsen for at beskytte sig mod cyberangreb.

Men set i lyset af den senere tids destabilisering i Europa, især som følge af krigen mellem Rusland og Ukraine, har man hos  leverandøren af hegn og porte, Heras Danmark set en stigende efterspørgsel fra danske virksomheder på fysiske sikkerhedsforanstaltninger.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse, hvori Country Manager hos Heras Danmark, Morten Erikstrup forklarer:

- Der er ingen tvivl om, at det er vigtigere end nogensinde før, at virksomhederne forbereder sig på et opjusteret trusselsbillede. Set i det lys oplever vi en enorm stigning på sikkerhedsforanstaltninger hos danske virksomheder, der i langt højere grad er begyndt at kigge på deres fysiske rammer og sikkerhed.

Hos Dansk Industri ser man også løbende ind i trusselsbilledet, og organisationen opfordrer sine medlemmer til at sætte fokus på den fysiske sikkerhed.

- Det er klart, at situationen i især Europa har ændret sig markant. Og vi ser med det nye Beredskabsministerium, at det er kommet endnu mere på regeringens dagsorden, at vi som land og enkelte borgere bliver bedt om at være forberedte.

- Det samme råd giver vi til alle vores medlemmer. Vi vil ikke skræmme nogen, men vi opfordrer til, at man forbereder sig og tager stilling og kigger sit eget sikkerhedsniveau godt efter i sømmene.

- De fleste virksomheder vil have et ømt punkt i deres forretningsmodel, og derfor råder vi til, at man får lavet en beredskabsplan, udtaler Marie Gad, der er underdirektør i Dansk Industri.

Stigende fokus på fysisk sikkerhed
Den stigende efterspørgsel på fysiske sikkerhedsforanstaltninger, man oplever hos Heras Danmark, skiller sig ud ved, at det ikke længere kun er hos de virksomheder, der længe har haft et højt sikkerhedsniveau såsom datacentre.

Det gælder nu også virksomheder i mindre risikobetonede brancher.

- Vi oplever i højere grad at blive kontaktet af virksomheder indenfor stort set alle brancher lige fra forsyningsselskaber til produktions- og logistikvirksomheder.

- De har i stigende grad fokus på sikkerhed hele vejen rundt og vil derfor have oprustet deres fysiske sikkerhedsforanstaltninger.

- Tidligere er virksomhederne gået tillidsbaseret til værks, men nu er de blevet mere opmærksomme på, om dem der kommer ind, har reelle hensigter, siger Morten Erikstrup.

Forberedelse er essentiel
I takt med det ændrede trusselsbillede og det højere beredskabsniveau bliver forberedelse essentielt for virksomheder.

Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt truslerne er reelle, men om hvordan virksomhederne bedst kan være proaktive og beskytte sig imod dem.

- Som situationen er i dag, handler sikkerhed ikke kun om at installere et hegn eller en port.

- Vi rådgiver om den rette fysiske sikkerhedsløsning ved at samarbejde tæt med kunden og eventuelle andre parter på projektet, så vores løsninger bedst muligt integreres med bygningsanlæg og kundens øvrige tekniske systemer, siger Morten Erikstrup og uddyber:

- Den bedste løsning skabes, når vi bliver involveret i hele udviklingen af virksomhedens indretning.

- Det handler ikke bare om at sikre produkterne men også om at tænke over, om der er plads til de køretøjer, der skal igennem, og hvordan portene bedst placeres.

- Ved at inkludere os i projekteringsfasen kan vi sikre, at sikkerheden er tænkt ind i alle led. Det er her, vi kan skabe størst værdi.

 -hawin

19/9 2024
  • Hurtigport minimerer kuldetab og nedetid

    Hurtigport minimerer kuldetab og nedetid

    industriporte ›Dan-Doors’ hurtigport, DAN-Freeze High-Speed, effektiviserer nogle af Europas største logistikvirksomheder. Høj isoleringsevne, robust konstruktion og høj stabilitet hører til egenskaberne
  • Total integration på rampen

    Total integration på rampen

    industriporte ›ASSA ABLOY Smart Loading Bay er en ny, fuldt integreret løsning til industrielle læsseramper, som kombinerer effektivitet og sikkerhed
  • Hörmann opkøber portproducent

    Hörmann opkøber portproducent

    industriporte ›Med opkøbet af portproducenten, Holler, udvider Hörmann sin portefølje inden for adgangs- og sikkerhedsløsninger og kan nu også tilbyde industrielle skydelåger og hegnssystemer i aluminium til sikring af erhvervsområder, logistikcentre og industrielle anlæg
  • Når portene sænker energiforbruget

    Når portene sænker energiforbruget

    industriporte ›Stigende energipriser, strengere isoleringskrav og fokus på arbejdsmiljø i lager- og logistikindustrien har skabt efterspørgsel på industriporte, der lever op til kravene. ASSA ABLOY er klar med løsningerne
  • Visionær portstyring

    Visionær portstyring

    industriporte ›Portproducenten, Novoferm, opdaterer sin i-Vision-portefølje af styringsenheder. Nu får et enkelt tryk på kontrolenheden rampe- og portløsningen til at falde i hak, når lastbilerne bakker op til ramperne
  • Nye porte til plastgrossisten

    Nye porte til plastgrossisten

    industriporte ›Byggeriet af plastgrossisten, Nordisk Plasts nye produktions- og lagerbygning på Randerskanten er ved at være færdigt. Totalentreprenøren, KT Erhvervsbyg har styr på projektet, hvor Hörmann har leveret porte og døre
  • Novoferm styrker salget på Sjælland og Fyn

    Novoferm styrker salget på Sjælland og Fyn

    industriporte ›Mads Krag Nielsen er ansat som key account manager hos Novoferm Danmark. Han har flere års erfaring med salg til byggebranchen og får i sin nye stilling ansvar for Fyn og Sjælland
  • 10 års garanti på portene

    10 års garanti på portene

    industriporte ›Tektra kan nu lancere 10 års garanti på basiskonstruktionen på EFAFLEX’ porte