De rigtige pallereoler skaber optimalt flow
For at sikre et produktudbud af højeste kvalitet til bedste pris fremstiller AJ Produkter selv en stor del af produkterne i sortimentet.

De rigtige pallereoler skaber optimalt flow

Leverandøren af udstyr til lagerindretning, AJ Produkter, giver sit bud på, hvordan man etablerer de bedste løsninger på lageret

De rigtige pallereoler og en gennemtænkt lageropsætning effektiviserer logistikarbejdet og bidrager til reducering af virksomhedens omkostninger. For at opnå det bedste resultat er det vigtigt at vælge et reolsystem, der passer til virksomheden, opbygge et godt flow samt have stor fokus på sikkerheden.

Sådan ser man på sagen hos postordre- og onlineleverandøren af udstyr til kontor- og lagerindretning, AJ Produkter. Siden starten i 1975 har virksomheden leveret udstyr til rigtigt mange kunder, som dermed har fået indrettet den helt rigtige lagerløsning.

Sats på udnyttelse af volumen i store lagre

- På et stort logistiklager med store mængder gods er det ofte bedst at fokusere på effektive lagersystemer, som maksimerer lagerpladsen og udnytter lagerets volumen til fulde. Det kan eksempelvis være mobile pallereoler eller ’pushback’-løsninger, fortæller Oscar Rydsjö, chef for produktudvikling hos AJ Solutions.

Mobile pallereoler er monteret på vogne og kan flyttes sidelæns. Det er en måde at udnytte pladsen bedst muligt på, og det minimerer antallet af truckgange.

’Pushback’ giver mulighed for lagring af flere paller i dybden i henhold til FILO-princippet (first in, last out). Når en palle trækkes ud, ruller pallerne bagved automatisk frem.

Mindre lager…….fokusér på tilbehør

På et lille eller mellemstort lager passer standard pallereoler ofte bedst. Vælg gerne tilpasningsvenlige pallereoler med en pladsbesparende konstruktion. Tænk også på, at det skal være nemt at udbygge reolsystemet, hvis lagerbehovet vokser.

- Fokusér gerne på at komplementere med smart tilbehør. Det kan eksempelvis være værktøjstavler, som fastmonteres på pallereolen, ophængningsbeslag til affaldsbeholdere og inddelere, som gør det let at adskille løst gods på bæreplader, foreslår Oscar Rydsjö.

Skab et optimalt flow

- Tag udgangspunkt i hvor ind- og udlastningsportene er placeret og tilpas pallereolens placering efter det. Specielt på store lagre er det vigtigt at få varerne væk, inden næste levering ankommer, og så er det godt at vælge løsninger, der hurtigt kan få store kvantiteter af vejen, fortæller Oscar.

Det er også vigtigt at analysere sit sortiment for at finde ud af hvilke produkter, der er højfrekvente (omsættes hurtigst) og lavfrekvente (har lavere omsætning). Placér de højfrekvente produkter på de mest tilgængelige pladser, så de får den kortest mulige vej gennem lageret.

Minimér risikoen for ulykker

- Et sikkert lagermiljø kræver både passiv og aktiv sikkerhed. Passiv sikkerhed beskytter, når der sker en ulykke. Det betyder, at man eksempelvis udstyrer pallereolen med stolpe- og gavlbeskyttere samt bagplader.

Aktiv sikkerhed reducerer risikoen for en ulykke. På et lager med trucks kan det betyde, at man samler al manuel plukning ét sted og, så vidt det er muligt, begrænser trucktrafik på de områder, hvor folk går, forklarer Oscar Rydsjö og kommer ind på, at AJ Produkter har mange års erfaring i levering af inventar til lagre i alle størrelser.

- Vi hjælper med helhedsløsninger for at forbedre lagerindretningslogistik og rentabilitet.

-hawin

 

 

16/6 2017
  • Når reolen bliver en del af kunstinstallationen

    Når reolen bliver en del af kunstinstallationen

    lagerindretning ›Hovedsamlingerne med glas og keramik på Holmegaard Værk opbevares i to åbne magasiner, som Constructor har leveret reoler til 
  • Sikkerhed på lageret: Sådan undgår du farlige påkørsler

    Sikkerhed på lageret: Sådan undgår du farlige påkørsler

    lagerindretning ›Forestil dig et travlt lager, hvor kørende trucks og gående medarbejdere deler de samme smalle gange. Et øjebliks uopmærksomhed kan føre til alvorlige ulykker, dyre skader og forsinkelser. Sikkerhed på lageret er derfor ikke bare en prioritet – men en nødvendighed for at beskytte både medarbejdere, materiel og drift SPONSORERET INDHOLD
  • Når der er rygsmerter på lager

    Når der er rygsmerter på lager

    lagerindretning ›Rygsmerter rammer nogle brancher hårdere end andre, viser nye tal fra udbyderen af sundhedsforsikringer, Dansk Sundhedssikring. Og samfundet kan spare milliarder, hvis arbejdspladserne bliver endnu bedre til at forebygge dem, lyder det fra selskabet
  • Forbedret checkvejer med intelligente optioner

    Forbedret checkvejer med intelligente optioner

    lagerindretning ›Mettler-Toledo har annonceret en større opdatering af sin førende C31 StandardLine-checkvejer. Den indeholder en række nye muligheder, der giver større fleksibilitet, hurtigere implementering og forbedret overholdelse af fødevaresikkerheden
  • Komplet, rullende arbejdsplads fra Norris Print Tech

    Komplet, rullende arbejdsplads fra Norris Print Tech

    lagerindretning ›En stor tablet, labelprinter og egen kraftig strømforsyning er NPTs nyeste bud på en mobil arbejdsstation til lagre og produktionsmiljøer. Løsningen hedder Newcastle NB Slim Cart og er kombineret med Zebras nye KC50 tablet
  • Constructors lagerløsning holder maskinparken i gang

    Constructors lagerløsning holder maskinparken i gang

    lagerindretning ›Ineffektivitet og mangel på plads på lageret førte til at den engelske maskinleverandør Smallridge Bros afsøgte mulighederne for at optimere både varehåndtering og serviceydelserne til kunderne. En mezzaninløsning fra Constructor har effektiviseret både lageret og varehåndteringen og rustet virksomheden til fremtidens vækst
  • Beskyttelsesfelt forhindrer kollision mellem robot og mennesker

    Beskyttelsesfelt forhindrer kollision mellem robot og mennesker

    lagerindretning ›End-of-Arm-Safeguard er et sikkerhedssystem fra SICK og Universal Robots. Sensorsystemet danner et beskyttelsesfelt rundt om robotværktøjet, og da det ikke behøver ekstra afskærmning, frigør det mere plads til både maskinerne og menneskene omkring dem
  • Bama Storkjøkken automatiserer lageret

    Bama Storkjøkken automatiserer lageret

    lagerindretning ›Den norske virksomhed Bama Storkjøkken har underskrevet en kontrakt med norske ITO PallPack og svenske Else om levering af et nyt, automatiseret sorterings- og palleteringsanlæg. Investeringen er et vigtigt skridt i virksomhedens strategi for yderligere vækst og rationalisering