Ny løfte-teknologi aflaster lagermedarbejdere hos Dachser

Ny løfte-teknologi aflaster lagermedarbejdere hos Dachser

Transport- og logistikvirksomheden har for første gang testet aktive exoskeletter i det daglige arbejde på et lager. Resultaterne er imponerende, så nu bliver teknologien taget i brug andre steder

Arbejdet på et lager indebærer en masse manuelle opgaver, som til tider kan være fysisk anstrengende – for eksempel ved losning eller plukning af varer. Dachser har gennem en længere periode undersøgt muligheden for at give medarbejderne tekniske hjælpemidler, som kan hjælpe dem med at udføre anstrengende opgaver.

Især exoskeletter ser lovende ud. Inden for lægevidenskaben har man længe benyttet sig af eksterne støttestrukturer af denne type, og nu er et stigende antal markedsklare enheder ved at blive tilgængelige til brug i industrien.

Allerede i 2019 gennemførte Dachser indledende tests på lagre, primært af passive exoskeletter med mekaniske fjedersystemer, skinner eller lodder, der hjælper med at løfte tunge genstande. I mellemtiden har aktive exoskeletter nået et modenhedsniveau, der gør, at de også kan være med til at forbedre arbejdsgangene på lagre.

Aktive exoskeletter bruger batteridrevne robotmotorer til at lette løfteopgaver, hvilket i høj grad letter belastningen af den nedre del af ryggen for personer, der løfter tungere genstande. Eftersom brugerne ikke bliver nær så trætte, er de bedre i stand til at opretholde en god kropsholdning.

Aktive exoskeletter i Magdeburg
I løbet af foråret har aktive exoskeletter produceret af den tyske producent German Bionic fået lov at vise, hvad de duer til, på lageret ved Dachsers logistikcenter i Magdeburg. Målet var at indsamle empiriske data under autentiske forhold og at få feedback fra medarbejderne. 'Cray X'-enheder blev taget i brug som hjælp til forskellige processer i forbindelse med indgående varer, ordreplukning og ved pakkebordet. Exoskelettet kan aflaste 30 kg pr. løft og hjælper også med at bære.

-De positive effekter af exoskeletterne blev hurtigt tydelige, fortæller Stephan Heinemann, Contract Logistics Manager på Dachsers logistikcenter i Magdeburg, og uddyber:

Vores medarbejdere får direkte aflastning, når de håndterer tungere genstande, og deres krop stabiliseres i en mere ergonomisk stilling. Det har også fordele på lang sigt, da exoskeletterne forhindrer overanstrengelse og arbejdsulykker, som kan være sundhedsskadelige. Et andet imponerende aspekt ved skeletterne var deres brugervenlighed, som betød, at testbrugerne lynhurtigt accepterede dem.

Teknologi med en lys fremtid
Der vil blive bygget videre på denne positive oplevelse.

-Under testningen bemærkede alle – som vi havde håbet – hvordan exoskelettet reducerede belastningen af den nedre del af ryggen, hvilket de opfattede som positivt, fortsætter Stephan Heinemann. Derfor vil afdelingen bruge de tre aktive exoskeletter regelmæssigt i fremtiden.

Andre arbejdspladser i Dachser-netværket vil også tage den nye teknologi i brug på deres lagre, herunder logistikcentret i Ulms til efteråret.

Thomas Klare, chef for Corporate Contract Logistics hos Dachser, siger:

-Vi arbejder løbende på at effektivisere Dachsers processer, herunder på lagrene, ved at indføre nye teknologier og innovationer. Det omfatter frem for alt at støtte medarbejderne i alle aspekter af deres aktiviteter på lagrene.
-Vores brug af aktive exoskeletter er en demonstration af, hvordan moderne teknologi ikke kun gør arbejdet lettere her og nu, men også kan have en positiv indvirkning på vores logistikmedarbejderes helbred på lang sigt

-lipe

25/8 2022
  • Lagersikkerhed i 2025: Sådan beskytter du medarbejdere og materiel effektivt

    Lagersikkerhed i 2025: Sådan beskytter du medarbejdere og materiel effektivt

    lagerindretning ›Lager- og logistikbranchen udvikler sig konstant med nye teknologier og smartere arbejdsprocesser. Men én ting ændrer sig ikke: Behovet for et sikkert og effektivt arbejdsmiljø. Mange virksomheder balancerer mellem at øge logistiktempoet og samtidig sikre, at medarbejderne arbejder under de rette forhold SPONSORERET INDHOLD
  • Cirkulære forretningsmodeller øger konkurrencekraften

    Cirkulære forretningsmodeller øger konkurrencekraften

    lagerindretning ›Danske virksomheder går glip af store forretningsmuligheder, fordi de endnu ikke udnytter potentialet i cirkulære forretningsmodeller. Det skal et nyt projekt nu ændre på ved at udvikle og implementere cirkulære løsninger i samarbejde med virksomheder – og dermed styrke deres konkurrencekraft
  • Specialtilpassede transportemballager med 3D-automation

    Specialtilpassede transportemballager med 3D-automation

    lagerindretning ›CMC Packaging Automation præsenterer på årets LogiMAT den første 3D Vertical Bagger og Auto-packer, som kun optager 10 kvadratmeter og kan passes ind i eksisterende produktionsanlæg i selv mindre faciliteter
  • Ranpak lancerer Print on demand til automatiserede pakkelinjer

    Ranpak lancerer Print on demand til automatiserede pakkelinjer

    lagerindretning ›Leverandøren af papirbaserede, automatiserede emballageløsninger til e-handel og industrielle forsyningskæder, præsenterer Print'it på LogiMAT. Inline-løsningen kan udskrive tilpassede designs i fuld farve på op til 15 kasser i forskellige højder pr. minut
  • PTFE-fri teleskopskinne til trinløs justering

    PTFE-fri teleskopskinne til trinløs justering

    lagerindretning ›Igus lancerer glideelementer lavet af iglidur JGPF, som sikrer lav friktion og lydsvag drift af teleskopskinnen drylin NT-60-4 som sikrer trinløs justering på op til to meter
  • PanPac styrker den digitale tilstedeværelse

    PanPac styrker den digitale tilstedeværelse

    lagerindretning ›PanPac Engineering oplever stigende efterspørgsel fra internationale markeder og har derfor styrket sin digitale profil for bedre at kunne imødekomme globale kunders behov
  • Mobil reolløsning står færdig hos Frigoscandia i Hyllinge

    Mobil reolløsning står færdig hos Frigoscandia i Hyllinge

    lagerindretning ›Det er en af de største mobile reolinstallationer i Nordeuropa, som stow for nyligt har færdiggjort på Frigoscandias topmoderne logistikanlæg i Hyllinge, Sverige
  • Let håndtering af det tunge grej

    Let håndtering af det tunge grej

    lagerindretning ›Håndteringen af redskaber til frontlæssere, traktorer og andre entreprenør- og landbrugsmaskiner er blevet nemmere og både mere effektiv og sikker hos MO Implement. Det sørger den lagerløsning for, som Constructor har udviklet og installeret hos grossisten