Nyheder til lagerhåndteringen fra Norris Print Tech
Opdaterede industrilabelprintere fra Honeywell, Cloud-baseret labelsoftware fra BarTender og en storebror til to af Zebras populære Android håndterminaler er blandt produktnyhederne til produktions- og logistikopgaverne
Honeywell PX45 og PX65 industri-labelprintere
De kendte PX4i og PX6i printere fra Honeywell har fået en opdatering og hedder nu PX45 og PX65. -Disse spydspidser i Honeywells labelprinterprogram har gennem mange år bevist deres værd som solide label-arbejdsheste, ikke mindst i dansk fødevareproduktion. Positioner hvor der virkelig skal præsteres med maksimal effektivitet og stabilitet, og det lever disse printere op til.
Honeywell PX45 og PX65 industri-labelprintere, lyder det fra forhandleren Norris Print Tech (npt)
Den nyeste aftapning af Honeywells top-industrielle labelprintere har fået hurtigere processor samt udvidet RAM og Flash-hukommelse. PX45 og PX65 printerne bearbejder printjobs hurtigere end forgængerne. Første print kommer endnu hurtigere i gang.
PX-serie printerne er fortsat holdt i et enkelt og meget robust design, hvor fokus for alvor er pålidelighed uden dikkedarer.
Ud over enkelheden er disse printere ganske kompakte og dermed velegnede til integration i produktionslinjer med applikatorer eller labelpåsætningsrobotter. Her vælges udgaverne med peel/dispenserfunktion og intern opruller til label-bagpapiret i kombination med applikator-interface-option.
PX45 er printeren til f.eks. kollimærkning og printer i 110 mm bredde. Den brede model PX65 bringes i spil til palle-etikettering, hvor printbredden med 167,4 mm rigeligt rækker til den klassiske A5-størrelse. PX-printerne accepterer labelruller på 38 og 76 mm kerne og rullediameter op til 213 mm, således også her stor produktionskapacitet. Printes der med thermo transfer teknologi, kan der både anvendes udvendig- og indvendigt oprullet farvebånd med op til 450 m længde. Den mest populære printkvalitet er 300 dpi, men PX-printere fås også med 203 dpi printhoved.
Bartender Cloud
Norris Print Tech melder om klart stigende interessenfor nemt at kunne printe labels uden først at skulle installere software. Dertil kommer udfordringen, at labelprintere kan være placeret på en anden lokation og i et fremmed netværk.
Som producent modtager man f.eks. labelfiler til den kundespecifikke vareopmærkning, eller man ønsker at en leverandør printer og mærker produkterne op baseret på ens egne labelfiler. Her byder BarTender Cloud på en let tilgængelig løsning.
- Giv dine kunder eller leverandører en BarTender Cloud adgang til de ønskede BarTender labelskabeloner/designs, de skal printe for dig. Lad dine samarbejdspartnere selv udfylde labels med de aktuelle data via indtastning og link til datakilder. Herefter gælder det ellers bare om at printe løs.
-Du styrer hvem der skal have adgang til løsningen og hvilke labels de forskellige partnere skal kunne printe for dig. Printaktiviteten hos de forskellige brugere kan naturligvis følges løbende, fortæller leverandøren om produktnyheden.
BarTender Cloud sikrer kunderne reelt adgang til at benytte labelprintere, der i virkeligheden er helt uden for deres rækkevidde. Og det er lettere at få samarbejdspartnerne til at printe labels for een, når de ikke selv skal installere og investere i software.
Zebra TV22 og TC27 håndterminaler
Zebras populære entry-level Android håndterminaler får nu en storebror i form af modellerne TC22 og TC27, hvor begge generationer dog fortsat vil kunne leveres side om side en rum tid endnu.
De nye håndterminaler har hele 6" stor FHD+ touch-skærm, Android 13 OS og mere processorkraft og hukommelse end de i forvejen velfungerende mobile enheder.
TC22 og TC27 håndterminalerne er Zebras nyeste angreb i kampen om de mange små og mellemstore kunder i warehousing og detailhandel. Et segment hvor nogle indimellem falder for fristelsen til at bruge et almindeligt consumer-device fra f.eks. Samsung eller Apple til deres logistikarbejde, men hvor betjening, produktsikkerhed og robusthed bare ikke helt lever op til den aktuelle brugsintensitet og et ofte "slidsomt liv".
-Specifikationerne lader således heller ikke noget tilbage at ønske i forhold til konkurrencen nedefra. Nyeste Android 13 er på fra start og Zebra oplyser at disse TC-terminaler vil kunne anvendes til og med Android 16. Det hjælpes godt på vej med fordoblet RAM og Flash-hukommelse ifht. den nuværende generation, ligesom øget processorkraft også giver fordoblet performance, lyder det fra npt, som uddyber:
-Robustheden har også fået med speederen, så vi nu er på IP68 og IP65 niveau mht. partikel og væsketæthed. TC22 og TC27 terminalerne er desuden sluppet nydeligt fra mødet med det nyeste amerikanske MIL-810H testprogram, der har testet for gentagne fald på beton ved varierende driftstemperaturer i hele det spænd, som terminalerne er egnet til (-10 gr. C til +50 gr. C).
-Stregkode- og 2D-kode læsearbejdet klares overlegent og med Zebras SE55 Advanced Scan Engine endda i et stort spænd scanningsafstande i kraft af IntelliFocus-teknologien. Det ene øjeblik læses arbejdssedler og lagerkort tæt på, det næste øjeblik kan du læse koder mange meter væk eller oppe i højden på lageret.
TC22 udgaven til intern brug med WiFi-opkobling (WiFi 6) og TC27 tilbyder dertil 5G data.
-lipe