Specialist i mobilitet gearer op og skifter navn

Specialist i mobilitet gearer op og skifter navn

Efter turbulente år og en vellykket turnaround fokuserer ny ledelse i UB-let på opgradering af design og udvikling til blandt andet industri, byggeri og transport. For at markere gearskiftet ændrer firmaet nu navn til IMMO .

I begyndelsen af 2018 trådte Jacob Gerdes til som ny direktør og hovedaktionær. Han er dermed blevet en del af ejerkredsen af medarbejdere, som efter en konkurs i 2014 rekonstruerede UB-let.

Ejerkredsen bag UB-lets rekonstruktion fokuserede allerede dengang på at udvide markedet ved at satse på at udvikle nye produkter, som kan bidrage til at forbedre arbejdsmiljøet inden for de fleste brancher. Indsatsen giver nu de første resultater:

- I årets første otte måneder har vi omsat for det samme som i hele 2017, og det er en positiv begyndelse, siger administrerende direktør Jacob Gerdes.

- Fra første bekendtskab med virksomheden blev jeg grebet af fremtidsmulighederne og ikke mindst af de særdeles meningsfulde produkter og opgaver, som vi arbejder med.

Bedre arbejdsmiljø giver muligheder for IMMO

Det øgede fokus på arbejdsmiljø åbner for nye muligheder for motoriserede maskiner, der kan hjælpe med løfte-, skubbe-, trække- og vrideopgaver.  IMMO satser derfor på at udvide programmet af standardmaskiner samt tilbyde individuelt skræddersyede maskiner, der løser nyopståede behov/påbud for aflastning af manuelt arbejde. 

- I mange brancher og virksomheder findes der jobfunktioner, hvor behovet er stort for at forebygge problemer med bevægeapparatet ved at afhjælpe tunge løft. Det kan være på byggepladser, værksteder. i lufthavne og mange andre steder i industrien, forklarer Jacob Gerdes.

- Der er så mange vigtige opgaver, der kan løses med vores viden og opfindsomhed, og vi får flere og flere spændende opgaver fra kunderne.

Produktionen bliver i Danmark

Hos IMMO tror ledelsen og ejerkredsen på, at dansk er bedst. Elmotorerne og produkterne bygges på fabrikken i Vejle, hvor produktionen er blevet optimeret.

- I Danmark skal vi leve af høj kvalitet og hurtig reaktion på kundernes behov. Og det kan vi bedst levere, når vi selv bygger produkterne på vores egen fabrik i Danmark, siger Jacob Gerdes.

IMMO står også for miljøvenlighed og bæredygtighed, som tænkes ind i alle led af produktion og indkøb – og i holdbarhed:

- Vi tror på et paradigme skifte i den måde, vi som erhvervsfolk handler og tænker på, for eksempel den cirkulære økonomi. Vi bor i en by, Vejle, der er udtaget til Global Resilient 100 City, der i sin enkelthed går ud på at opnå bæredygtighed i alle henseender. Det kan vi tilslutte os med vores produkter og kan med sindsro sige, at vores produkter fuldt ud lever op til dette, siger Jacob Gerdes.

-hawin

4/9 2018
  • Når reolen bliver en del af kunstinstallationen

    Når reolen bliver en del af kunstinstallationen

    lagerindretning ›Hovedsamlingerne med glas og keramik på Holmegaard Værk opbevares i to åbne magasiner, som Constructor har leveret reoler til 
  • Sikkerhed på lageret: Sådan undgår du farlige påkørsler

    Sikkerhed på lageret: Sådan undgår du farlige påkørsler

    lagerindretning ›Forestil dig et travlt lager, hvor kørende trucks og gående medarbejdere deler de samme smalle gange. Et øjebliks uopmærksomhed kan føre til alvorlige ulykker, dyre skader og forsinkelser. Sikkerhed på lageret er derfor ikke bare en prioritet – men en nødvendighed for at beskytte både medarbejdere, materiel og drift SPONSORERET INDHOLD
  • Når der er rygsmerter på lager

    Når der er rygsmerter på lager

    lagerindretning ›Rygsmerter rammer nogle brancher hårdere end andre, viser nye tal fra udbyderen af sundhedsforsikringer, Dansk Sundhedssikring. Og samfundet kan spare milliarder, hvis arbejdspladserne bliver endnu bedre til at forebygge dem, lyder det fra selskabet
  • Forbedret checkvejer med intelligente optioner

    Forbedret checkvejer med intelligente optioner

    lagerindretning ›Mettler-Toledo har annonceret en større opdatering af sin førende C31 StandardLine-checkvejer. Den indeholder en række nye muligheder, der giver større fleksibilitet, hurtigere implementering og forbedret overholdelse af fødevaresikkerheden
  • Komplet, rullende arbejdsplads fra Norris Print Tech

    Komplet, rullende arbejdsplads fra Norris Print Tech

    lagerindretning ›En stor tablet, labelprinter og egen kraftig strømforsyning er NPTs nyeste bud på en mobil arbejdsstation til lagre og produktionsmiljøer. Løsningen hedder Newcastle NB Slim Cart og er kombineret med Zebras nye KC50 tablet
  • Constructors lagerløsning holder maskinparken i gang

    Constructors lagerløsning holder maskinparken i gang

    lagerindretning ›Ineffektivitet og mangel på plads på lageret førte til at den engelske maskinleverandør Smallridge Bros afsøgte mulighederne for at optimere både varehåndtering og serviceydelserne til kunderne. En mezzaninløsning fra Constructor har effektiviseret både lageret og varehåndteringen og rustet virksomheden til fremtidens vækst
  • Beskyttelsesfelt forhindrer kollision mellem robot og mennesker

    Beskyttelsesfelt forhindrer kollision mellem robot og mennesker

    lagerindretning ›End-of-Arm-Safeguard er et sikkerhedssystem fra SICK og Universal Robots. Sensorsystemet danner et beskyttelsesfelt rundt om robotværktøjet, og da det ikke behøver ekstra afskærmning, frigør det mere plads til både maskinerne og menneskene omkring dem
  • Bama Storkjøkken automatiserer lageret

    Bama Storkjøkken automatiserer lageret

    lagerindretning ›Den norske virksomhed Bama Storkjøkken har underskrevet en kontrakt med norske ITO PallPack og svenske Else om levering af et nyt, automatiseret sorterings- og palleteringsanlæg. Investeringen er et vigtigt skridt i virksomhedens strategi for yderligere vækst og rationalisering