Danmarks første ubemandede butik er åbnet ved Faxe

Danmarks første ubemandede butik er åbnet ved Faxe

Med en række tekniske løsninger fra Retail360 og Delfi Technologies har butikskæden Nærkøb, som den første i Danmark, nu indviet en lille, døgnåben købmandsbutik uden personale

NærKøb Express, som butikken hedder, er godt beliggende ved den største indfaldsvej til Faxe by sammen med et Go’on benzinanlæg, og på sigt en moderne vaskehal.
Her kan forbipasserende og lokale fremover handle de mest fornødne varer, i alle døgnets 24 timer.

Butikken rummer ca. 550 af de mest omsættelige varer. Butikken er koblet op på NærKøb i Jungshoved, hvorfra varerne hentes til opfyldning. Det er indehaveren af butikken i Jungshoved, Alice Laursen, som kommer til at stå for den daglige drift af den nye, ubemandede investering i Faxe.

Plug-and-play-butikker, der er klar på et par dage
Butikken, som i bund og grund er en specialudviklet container, indeholder både køl- og fryseafdeling, diverse kolonialvarer, slik og chips samt friskbagt brød. Sortimentet henvender sig både til personen på farten, som er sulten for sjov, men kan også sagtens benyttes som redning til den hurtige aftensmad eller diverse mangler i husholdningen.

Hele konceptet er udviklet af Retail360, som har stået for al teknikken, adgangskontrol, betaling samt udvikling og produktion af containeren. Retail360 spår om et stort potentiale og mulighed for, at disse containere kommer til at stå mange forskellige steder rundt om i landet. Og de første indikationer fra interesserede har allerede gjort sig bemærket.

- Det er planen, at disse containere skal være plug-and-play, så der bare skal tilsluttes strøm, internet og fyldes varer på hylderne. 1-2 dage efter at containeren er blevet læsset af, er du altså køreklar”, siger Mads Laursen, direktør hos Retail360.

Elektroniske prisskilte gør det muligt
Når nu butikken er ubemandet, er det et must at priser og prisskilte let kan styres og ændres uden at kræve fysisk tilstedeværelse. Derfor har butikken valgt at implementere elektroniske prisskilte fra Delfi Technologies.

Med de elektroniske prisskilte kan personalet i butikken i Jungshoved, ændre priserne i begge forretninger i deres ERP-system. Så snart der er en prisændring, opdateres de elektroniske prisskilte automatisk i den ubemandede butik. Tilmed er man med elektroniske prisskilte også sikker på, at prisen i kassen og på skiltet er identiske.

- Det ville ikke være muligt at have en ubemandet butik i den skala her, uden at have elektroniske prisskilte. Vi har 30 kilometers kørsel fra butikken i Jungshoved, til den nye butik i Faxe. Hvis vi skulle køre denne distance hver gang vi ændrede en pris, for at opdatere prisskiltet i butikken, ville det ikke være optimalt”, siger Alice Laursen.

Integration til eksisterende system
Kommunikationen til de elektroniske prisskilte sker via en trådløs antenne, som er opsat i containeren, samt en cloud baseret softwarepakke. Delfis software er standardiseret og lige til at tilslutte i NærKøbs ERP-systemer, hvor produktinformationer og priser hentes fra. De elektroniske skilte findes i forskellige størrelser, hvor NærKøb Express har valgt den samme størrelse til hele butikken. I fryseskabene benyttes en særlig type af hyldeforkanterne, som tåler minusgrader.

Ved hjælp af Delfi Technologies’ app, kan butikken hurtigt tilknytte nye varer til de elektroniske prisskilte, samt ændre design på skiltet direkte med deres smartphone. Man scanner blot varens stregkode og stregkoden på skiltet, så bliver de to koblet sammen.

Om NærKøb
Danmarks største kæde for selvstændige butiksejere. Butikskæden omfatter både kiosker, nærbutikker, tankstationer, campingpladser og havnekiosker fordelt over hele landet. Efter 20 år, ramte kæden i år 2021 550 medlemmer/butikker.

Delfi Technologies
Europæisk it-virksomhed, der udvikler og sælger stregkodeløsninger i forbindelse med vareregistrering og elektroniske hyldeforkanter - primært til detail-, lager & logistikbranchen, samt sundhedsvæsnet. Delfi Technologies har mere end 30 års erfaring fra branchen og er vokset markant de senere år. I dag råder virksomheden over mere end 110 medarbejdere med kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Italien og Vietnam.

-lipe

7/2 2022
  • Ny direktør i WMS-virksomheden

    Ny direktør i WMS-virksomheden

    lagerstyring ›Specialisterne i lagerstyringssystemer, Roima Intelligence har ansat Martin Sørensen som ny direktør for virksomhedens forretningsenhed i Aalborg
  • Tecsys’ Eliteplatform effektiviserer Roches globale laboratorielogistik

    Tecsys’ Eliteplatform effektiviserer Roches globale laboratorielogistik

    lagerstyring ›Tecsys’ cloudbaserede lagerstyringssystem, Elite, bliver rullet ud i diagnostikvirksomheden Roches internationale laboratorienetværk i mere end 50 lande. Systemet, der kan skaleres op til endnu flere lokationer, sikrer effektiv og sikker varehåndtering af in vitro-diagnostik-produkter
  • Testpilot i Hvidovre rulles ud til terminaler i hele Europa

    Testpilot i Hvidovre rulles ud til terminaler i hele Europa

    lagerstyring ›I 2024 blev Dachsers filial i Hvidovre testpilot for en ny teknologi, der skulle automatisere og effektivisere terminaldriften. I dag står det klart: Resultaterne har oversteget forventningerne – og sat retningen for fremtiden
  • DHL Danmark indfører papirløs returnering

    DHL Danmark indfører papirløs returnering

    lagerstyring ›Med produktet "Label Free" kan logistikvirksomhedens kunder nu tilbyde forbrugerne en nemmere og mere miljøvenlig returmetode. I stedet for at skulle printe returlabels, kan forbrugerne blot anmode om en returnering og modtage en QR-kode, som de kan bruge til at returnere deres varer
  • Getac lancerer let og robust 10-tommer tablet til transport og logistik

    Getac lancerer let og robust 10-tommer tablet til transport og logistik

    lagerstyring ›Den nye ZX10 kombinerer effektiv AI-optimeret ydeevne, brugervenlig android-funktionalitet og fuld robusthed, hvilket gør den perfekt til krævende opgaver i felten
  • Oracle hjælper kunder med at navigere i et nyt toldlandskab

    Oracle hjælper kunder med at navigere i et nyt toldlandskab

    lagerstyring ›Nye funktioner i Oracle cloud SCM hjælper organisationer med at håndtere aktuelle handelsforstyrrelser, minimere omkostninger og øge effektiviteten
  • Scanvaegt Systems i strategisk partnerskab med Bent Nygaard Elektronik

    Scanvaegt Systems i strategisk partnerskab med Bent Nygaard Elektronik

    lagerstyring ›Scanvaegt Systems har med virkning fra 1. maj 2025 erhvervet aktiemajoriteten i Bent Nygaard Elektronik. Opkøbet markerer begyndelsen på et strategisk partnerskab, som er et vigtigt skridt i Scanvaegt-koncernens vækststrategi
  • Toldadministration skal gå hånd i hånd med teknologien

    Toldadministration skal gå hånd i hånd med teknologien

    lagerstyring ›Toldadministration har bevæget sig fra manuelle, papirbaserede processer til digitale løsninger. Moderne IT-systemer med avanceret software kan være en nøgleressource i bestræbelserne på at imødegå manglen på kompetencer inden for toldadministration. Sådan ser man på sagen hos Descartes, hvis senior account executive ser nærmere på sagen i nedenstående indlæg