Dansk virksomhed skal udbrede satellitnetværk til hele verden

Dansk virksomhed skal udbrede satellitnetværk til hele verden

GateHouse Telecom har med støtte fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse indgået en millionaftale med det europæiske rumagentur, ESA, om en IoT løsning, der vil bl.a. er interessant for transportbranchen

Med aftalen skal den danske satellitkommunikationsvirksomhed udvikle en løsning, der skal hjælpe med at udrulle satellitbaseret Internet-of-Things netværk til alle verdenshjørner.Udover aftalen med ESA vil GateHouse Telecom også selv poste penge i projektet, og virksomheden forventer i den kommende tid at skulle finde op mod 15 nye medarbejdere til opgaven.

Løsningen skal tage udgangspunkt i en eksisterende teknologi, der i dag benyttes til landbaserede netværk. Denne vil GateHouse Telecom tilpasse til satellitter og på den måde forlænge eksisterende netværks rækkevidde til fjerntliggende regioner, der for nuværende ikke er dækket.

Satelitter tager over, når jordnetværk ikke rækker
- I dag er størstedelen af kommunikationsnetværk båret af landbaserede master eller kabler, hvilket gør det enten umuligt eller meget dyrt at kommunikere med enheder i fjerne egne som eksempelvis på havet eller polerne. Her skal GateHouses løsning fungere som netværksoperatørernes forlængede arm ved at lade satellitter tage over, hvor deres jordnetværk ikke rækker længere, så det bliver billigere at levere data til afsides områder, siger business development manager hos GateHouse Telecom Per Koch.

Kommunikation med bl.a. skibe, målestationer og overvågningsenheder
Ifølge ham vil softwareløsningen være særligt interessant for virksomheder, der benytter sig af IoT-løsninger til at kommunikere med eksempelvis skibe til søs, fly i luften eller målestationer og overvågningsenheder i fjerne egne. Det er således et stort marked, GateHouse Telecom nu træder ind på, og derfor har virksomheden også selv valgt at investere i projektet, fortæller Per Koch:



- Vi er utroligt glade for samarbejdet med de danske rum myndigheder og for, at de sammen med ESA har valgt at støtte op om projektet, som vil være med til at fastholde Danmark helt i front inden for satellitkommunikation. Derudover rummer det en rigtig god forretning for os da det globale marked for satellit baseret IoT løsninger forventes at have en samlet størrelse på mellem 35 og 45 milliarder kroner i 2025. Derfor har vi også selv valgt at investere penge i projektet, så vi allerede kan få løsningen på markedet inden for de næste to til tre år.

Nye hænder skal hjælpe med at løfte opgaven
GateHouse Telecom forventer som følge af projektet at ansætte nye medarbejdere til at løfte udviklingsarbejdet og den efterfølgende drift.

- Vi er allerede i gang med at ansætte nye folk, og forventer at skulle finde mellem 10 og 15 nye ingeniører. Men da softwareteknologien bag løsningen har mange anvendelsesområder, forventer vi på sigt at øge vores produktportefølje til eksempelvis også at inkludere bredbåndservices, og det vil med stor sandsynlighed skabe yderligere arbejdspladser. Men vi starter med at udvikle en løsning, der kan levere mindre mængder af data til IoT-enheder, og så kan vi altid videreudvikle på løsningen, når tiden er moden, slutter Per Koch.

Beløbet fra ESA kommer fra en samlet pulje på 23 millioner kroner, som er blevet fordelt mellem ni danske rumvirksomheder.

-lipe

17/2 2020
  • Lagerscanner uden frosne skærme og ventetid

    Lagerscanner uden frosne skærme og ventetid

    lagerstyring ›NPT A/S præsenterer den nye topmodel, Honeywell CT70, som har Wi-Fi 7, Bluetooth 6, 5G-option og ekstra lang levetid
  • Logistisk kortlægning af whiskystrømmen

    Logistisk kortlægning af whiskystrømmen

    lagerstyring ›SmartCask er en ny digital platform som gør processerne med fadlagring i den skotske whiskysektor gennemsigtige og sporbare. Checkpoint har udviklet løsningen, som CCL Label ruller ud
  • AI-drevne plukkerobotter til Hummels ordreafvikling

    AI-drevne plukkerobotter til Hummels ordreafvikling

    lagerstyring ›Element Logic har leveret en robotplukteknologi som supplement til Hummels i forvejen højt automatiserede lager i Padborg. Det skal fremtidssikre driften til hurtigt skiftende markedskrav
  • AI-assistent hjælper med WMS-opsætningen

    AI-assistent hjælper med WMS-opsætningen

    lagerstyring ›Consafe Logistics lancerer Astrid, en ny generativ AI-assistent designet til at gøre support og opsætning af Astro WMS enklere, hurtigere og mere effektiv
  • Komplet, ubemandet plukkeløsning fra Geekplus

    Komplet, ubemandet plukkeløsning fra Geekplus

    lagerstyring ›Specialisten i lagerrobotter præsenterer Robot Arm Picking Station, der markerer et gennembrud for ambitionen om helt ubemandet lagerlogistik
  • Gaffelscannere effektiviserer bryggeriet

    Gaffelscannere effektiviserer bryggeriet

    lagerstyring ›Gaffelscannere hjalp Royal Unibrew med at effektivisere varehåndteringen og få styr på data på lageret i Faxe. Codeex, der udstiller på HI-messen, hjalp med løsningen
  • Den lettere, den hurtigere og den helt ekstreme

    Den lettere, den hurtigere og den helt ekstreme

    lagerstyring ›Den danske specialist inden for bl.a. datafangst og stregkoder til industrien, NPT har en helt ny og to opgraderede stregkodelæsere fra Zebra på hylderne
  • Markant AutoStore-udvidelse i Carl Ras

    Markant AutoStore-udvidelse i Carl Ras

    lagerstyring ›Engrosvirksomheden vil med et større anlæg på centrallageret sætte turbo på logistikken og sikre hurtigere og fleksibel levering i en travl og presset byggebranche