Digital inspektionsteknologi på abonnement

Digital inspektionsteknologi på abonnement

Den danske mikroskopproducent TAGARNO optimerer både produktion og arbejdsmiljø i flere og flere industrier med sine fleksible digitale mikroskoper. Nu gør Horsensvirksomheden det let for flere at komme i gang med teknologien ved at tilbyde et mikroskop på abonnement frem for køb

Det 68-årige firma TAGARNO har taget et digitalt tigerspring. Det består i en transformation fra mindre præcise og mere fysisk belastende metoder til en overlegen digital tilgang med dokumentation, automation og kvalitetsløft. Teknologien gør det let for operatørerne at genbruge indstillinger, så de sparer tid og sikrer ensartede data og værdifuld dokumentation.

TAGARNO har indtaget en global frontløberposition på markedet for visuel inspektion i laboratorier og industri. Laboratoriechefer, kvalitetschefer og produktionschefer i industri og landbruget, både i Europa og USA har fået øje på fordelene i TAGARNOs teknologi sammenholdt med dens prisleje. Kundelisten tæller giganter som Arla, Danfoss, Orkla, Grundfos, Siemens, Nordic Seed, Velux, Vestas, BioMar, Carlsberg, Danish Crown, Kamstrup, Linak, ALL Circuits Group med flere.

Abonner på et mikroskop
Den teknologiske udvikling går stærkt inden for mikroskoper. Det tager TAGARNO konsekvensen af her i 2021, hvor firmaet som de første i verden gør det muligt at abonnere på mikroskoper, service og på opdateringer af den medfølgende software.

Den forretningsmodel skal sikre industrien størst muligt udbytte af deres investering, forklarer CEO i TAGARNO, Betina Svendsen Ebdrup:

-Vi sikrer lavere opstartsomkostninger og en fleksibilitet, hvor vores kunder ikke binder sig til udstyr, men kan være sikre på altid at have en opdateret og optimal løsning og let adgang til nye funktioner, applikationer og modeller. Som noget nyt vil mikroskopdata og dokumentation også kunne tilgås fra skyen.

Teknologi kan mindske smittespredning
Corona-epidemien har endda givet industrien en ekstra grund til at gå bort fra de traditionelle mikroskoper.

-Når du deler stereomikroskoper, så risikerer du også at dele smitte. Dertil kommer, at øjestykker på mikroskoper kan beskadiges af rengøringsmidler. Vores distributør i Italien har solgt rigtigt meget i år ved påpege hygiejnefordelene ved digitale mikroskoper for sine kunder, forklarer Betina Svendsen Ebdrup.

Hos BioMar, der producerer fiskefoder til dambrug, bruger man TAGARNOS digitale mikroskoper til at automatisere kvalitetskontrollen af foderet, så det bliver produceret i de korrekte mål til hver fiskeart. Før foregik den proces manuelt på øjemål.

-Vores kvalitetskontrol er blevet langt mere objekt og effektiv, nu hvor vi bruger TAGARNOS app, fortæller Jacob Mikkelsen, NIR-specialist hos BioMar i Danmark.

Snackproducenten i Orkla-koncernen, KiMs, kan se om deres peanuts er perfekt ristede, fordi et digitalt mikroskop kan farvebestemme. Så kan kvaliteten måles og dokumenteres, alt imens reklamationer bliver en by i Rusland.

I disse tider, hvor mange arbejder hjemmefra, har det digitale mikroskop også fordele:

-Der er måske opstået et problem i laboratoriet eller i en produktion, som nogle medarbejdere diskuterer på et virtuelt møde for at finde en løsning. Her kan medarbejderen i laboratoriet forbinde mikroskopet med sin computer og live vise sine kolleger, hvad han eller hun selv ser i mikroskopet og vende og dreje prøven, fortæller Betina Svendsen Ebdrup.

En mere attraktiv arbejdsplads
8 ud af 10 mikroskop-operatører er plaget af muskelsmerter, og hver femte af dem har sygefravær som følge af deres belastende foroverbøjede arbejdsstilling og lave ensidige, gentagne bevægelser. De bliver trætte, får hovedpine samt ondt i nakke og skuldre og ryg af at sidde med overkroppen og nakken bøjet ind over et klassisk mikroskop i en c-formet stilling.

-Det er ikke sund ergonomi. Det er et arbejdsmiljø, der kan skræmme unge medarbejdere væk. Derfor foregår det helt anderledes med TAGARNOs digitale teknologi. Øjestykkerne er væk på mikroskopet. Brugeren ser i stedet bare på en stor computerskærm, hvad mikroskopets kamera kan se. Samtidig hjælper vores apps brugeren med at måle emner og spotte urenheder samt fejl, forklarer Betina Svendsen Ebdrup, og tilføjer:

- I den globale industri er der fortsat mange arbejdspladser, der gør som de plejer og sværger til manuel visuel inspektion ved hjælp af øjemål, skydelære og lignende, selvom det i realiteten indebærer risici for menneskelige fejl. Slutprodukterne bliver bedre, og det kan producenterne dokumentere sort på hvidt, så konkurrencefordelene er klare. Eksempelvis i form af lavere reklamationsrater. Heri ligger således et stort uforløst potentiale.

-lipe

2/2 2021
  • AI-drevne plukkerobotter til Hummels ordreafvikling

    AI-drevne plukkerobotter til Hummels ordreafvikling

    lagerstyring ›Element Logic har leveret en robotplukteknologi som supplement til Hummels i forvejen højt automatiserede lager i Padborg. Det skal fremtidssikre driften til hurtigt skiftende markedskrav
  • AI-assistent hjælper med WMS-opsætningen

    AI-assistent hjælper med WMS-opsætningen

    lagerstyring ›Consafe Logistics lancerer Astrid, en ny generativ AI-assistent designet til at gøre support og opsætning af Astro WMS enklere, hurtigere og mere effektiv
  • Komplet, ubemandet plukkeløsning fra Geekplus

    Komplet, ubemandet plukkeløsning fra Geekplus

    lagerstyring ›Specialisten i lagerrobotter præsenterer Robot Arm Picking Station, der markerer et gennembrud for ambitionen om helt ubemandet lagerlogistik
  • Gaffelscannere effektiviserer bryggeriet

    Gaffelscannere effektiviserer bryggeriet

    lagerstyring ›Gaffelscannere hjalp Royal Unibrew med at effektivisere varehåndteringen og få styr på data på lageret i Faxe. Codeex, der udstiller på HI-messen, hjalp med løsningen
  • Den lettere, den hurtigere og den helt ekstreme

    Den lettere, den hurtigere og den helt ekstreme

    lagerstyring ›Den danske specialist inden for bl.a. datafangst og stregkoder til industrien, NPT har en helt ny og to opgraderede stregkodelæsere fra Zebra på hylderne
  • Markant AutoStore-udvidelse i Carl Ras

    Markant AutoStore-udvidelse i Carl Ras

    lagerstyring ›Engrosvirksomheden vil med et større anlæg på centrallageret sætte turbo på logistikken og sikre hurtigere og fleksibel levering i en travl og presset byggebranche
  • Autonom skurekone til de store flader

    Autonom skurekone til de store flader

    lagerstyring ›Kärchers nye gulvrensningsrobot, KIRA B 200 navigerer sikkert med LiDAR og kameraer, har en intuitiv brugerflade og er designet til at blive tilsluttet bygningens infrastruktur
  • Körber har ansat ny, administrerende direktør

    Körber har ansat ny, administrerende direktør

    lagerstyring ›Andreas Gabriel er ny topchef for den danske, lagerautomationsspecialist, Körber Supply Chain, der oplever markant vækst