Digitalt værktøj hjælper MENY i kampen mod madspildButikschef Dorthe Jensen og souschef Kasper Bull Krogh Cheung. (Foto: Delfi Technologies).

Digitalt værktøj hjælper MENY i kampen mod madspild

Efter en overbevisende test ruller Dagrofa madspildsappen Whywaste ud i alle landets MENY-butikker. Hos MENY i Solrød er det allerede lykkedes at opnå en markant reducering af madspild. Udover appen, så består den nye it-løsning også af håndterminaler og labelprintere, der kan printe rabatmærker ud - direkte fra appen

Madspild er et prioriteret indsatsområde hos mange supermarkedskæder i dag. Hos Dagrofas flagskibskæde MENY handler det ikke blot om, at man får givet overskudsmad væk til sociale formål, men i højere grad også om, at man får ændret rutinerne hos butikspersonalet.

En ny it-løsning gør det muligt, helt at fjerne risikoen for, at der overhovedet generes madspild.

Whywaste hedder det nye værktøj, der har fundet vej til landets MENY-butikker, som et seriøst initiativ i kampen mod madspild og datovarer. Som en del af Whywaste-projektet er Delfi Technologies valgt som it-leverandør af håndterminaler (model: Zebra TC57) og mobile labelprintere (model: Zebra ZQ610) til Dagrofa.

Digitale muligheder er en stor hjælp

Med håndterminaler kan butikspersonalet administrere Whywaste-appen og holde styr på udløbsdatoer. En overskuelig liste præsenterer de varer, der risikerer at løbe på dato.

 Print af rabatlabel er muligt direkte fra Whywaste-appen. (Foto: Delfi Technologies)

En tilkoblet labelprinter gør det muligt at udskrive rabatmærker til datovarerne via appen. På den måde får kunden mulighed for at købe varerne til nedsat pris, i stedet for, at butikken i sidste ende blot skal smide varerne ud.

Med Whywaste-appen og de mobile værktøjer fra Delfi Technologies, behøver butikspersonalet ikke længere gennemgå og kontrollere alle varer manuelt. Det er en stor hjælp i hverdagen hos MENY i Solrød.

- Som supermarked bliver vi nødt til at omfavne ny teknologi i kampen mod madspild. Det nye værktøj skaber større synlighed og gør det muligt at reducere madspild proaktivt via en app. På den måde kan vi bruge vores ressourcer langt bedre. Som næste skridt håber vi at kunne hive data og statistik ud fra Whywaste-løsningen, så vi rent faktisk kan gå ind og regulere vores sortiment ud fra den aktuelle situation i butikken, fortæller Kasper Bull Krogh Cheung, der er souschef hos MENY i Solrød.

Nye tiltag ruster MENY i Solrød til fremtiden

Ligesom mere end 200 butikker i Dagrofa regi (MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb), så anvender MENY i Solrød også elektroniske hyldeforkanter fra Delfi Technologies. Det sikrer, at priserne hele tiden er up-to-date, hvilket betyder, at den pris, der står på hylden, også er den samme, som du får i kassen.

En større ombygning af forretningen blev desuden afsluttet i september 2019. Her slog man dørene op for et nyt fødevaremarked med en langt mere åben forretning, en større slagter og delikatesse, ny kiosk, ny større vinafdeling og ny blomsterafdeling.

Ifølge butikschef, Dorthe Jensen, så betyder kombinationen af den nye ombygning og de digitale tiltag, at MENY i Solrød står rigtigt godt rustet til fremtiden.

- Vi har gennem længere tid anvendt elektroniske hyldeforkanter. Dertil kommer vores nye ombygning, der har givet os en mere åben forretning. Senest er vi så indtrådt som en seriøs spiller i bekæmpelse af madspild. Alt sammen tiltag, som ruster os til fremtiden og i sidste ende kommer vores kunder til gode.

-hawin

 

Fakta

MENY  er ejet af Dagrofa sammen med landets selvstændige købmænd. Kæden består af ca. 116 butikker i Danmark og beskæftiger godt 5.500 medarbejdere.


Delfi Technologies er en europæisk it-virksomhed, der udvikler og sælger stregkodeløsninger i forbindelse med vareregistrering og elektroniske hyldeforkanter - primært til detail-, lager & logistikbranchen, samt sundhedsvæsnet. Delfi Technologies har mere end 30 års erfaring fra branchen og er vokset markant de senere år. I dag råder virksomheden over mere end 110 medarbejdere med kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Italien og Vietnam.

24/2 2020
  • AI-drevne plukkerobotter til Hummels ordreafvikling

    AI-drevne plukkerobotter til Hummels ordreafvikling

    lagerstyring ›Element Logic har leveret en robotplukteknologi som supplement til Hummels i forvejen højt automatiserede lager i Padborg. Det skal fremtidssikre driften til hurtigt skiftende markedskrav
  • AI-assistent hjælper med WMS-opsætningen

    AI-assistent hjælper med WMS-opsætningen

    lagerstyring ›Consafe Logistics lancerer Astrid, en ny generativ AI-assistent designet til at gøre support og opsætning af Astro WMS enklere, hurtigere og mere effektiv
  • Komplet, ubemandet plukkeløsning fra Geekplus

    Komplet, ubemandet plukkeløsning fra Geekplus

    lagerstyring ›Specialisten i lagerrobotter præsenterer Robot Arm Picking Station, der markerer et gennembrud for ambitionen om helt ubemandet lagerlogistik
  • Gaffelscannere effektiviserer bryggeriet

    Gaffelscannere effektiviserer bryggeriet

    lagerstyring ›Gaffelscannere hjalp Royal Unibrew med at effektivisere varehåndteringen og få styr på data på lageret i Faxe. Codeex, der udstiller på HI-messen, hjalp med løsningen
  • Den lettere, den hurtigere og den helt ekstreme

    Den lettere, den hurtigere og den helt ekstreme

    lagerstyring ›Den danske specialist inden for bl.a. datafangst og stregkoder til industrien, NPT har en helt ny og to opgraderede stregkodelæsere fra Zebra på hylderne
  • Markant AutoStore-udvidelse i Carl Ras

    Markant AutoStore-udvidelse i Carl Ras

    lagerstyring ›Engrosvirksomheden vil med et større anlæg på centrallageret sætte turbo på logistikken og sikre hurtigere og fleksibel levering i en travl og presset byggebranche
  • Autonom skurekone til de store flader

    Autonom skurekone til de store flader

    lagerstyring ›Kärchers nye gulvrensningsrobot, KIRA B 200 navigerer sikkert med LiDAR og kameraer, har en intuitiv brugerflade og er designet til at blive tilsluttet bygningens infrastruktur
  • Körber har ansat ny, administrerende direktør

    Körber har ansat ny, administrerende direktør

    lagerstyring ›Andreas Gabriel er ny topchef for den danske, lagerautomationsspecialist, Körber Supply Chain, der oplever markant vækst