Krav til logistikvirksomheder vokser støt på et buldrende marked

Krav til logistikvirksomheder vokser støt på et buldrende marked

Med en voksende udvikling inden for især e-handel stiger kravene til logistikvirksom-hederne hastigt. Hurtighed og fleksibilitet er stadig blandt de vigtigste konkur-renceparametre, men også gennemsigtighed spiller en større rolle. Det stiller høje krav til både teknologi og medarbejdere, der desværre ofte lider under smerter på jobbet

Hellere i dag end i morgen. Hurtig og fleksibel håndtering af store mængder varer og gods er blandt de vigtigste krav til logistikvirksomhederne på et voksende marked, der blandt andet skyldes en blomstrende e-handel.

Ifølge ny undersøgelse fra Foreningen for Dansk Internet Handel, Logistik Analyse 2017, forventer 76 procent af virksomhederne at fordoble antallet af sendte pakker de næste tre år. For kunderne er hurtighed, pris og bekvemmelighed de vigtigste parametre, eksempelvis viser undersøgelsen at hele 68 procent klikker videre, hvis ikke varen kan blive leveret inden for to dage.

Det stiller krav til logistik- og transportvirksomheder om at levere hurtigere, billigere og med større fleksibilitet – og gerne gennemsigtigt og med detaljeret dokumentation.

Udviklingen er ikke uden konsekvenser for helbredet

De mange krav sætter dog også spor hos medarbejderne, der risikerer at få arbejdsskader.

Sidste år oplevede 63 procent af 500 adspurgte britiske logistikarbejdere smerter i håndled eller arme, og knap 50 procent oplevede smerter på grund af ensidige, gentagne bevægelser og 69 procent måtte afholde to til tre sygedage årligt. Det viste en undersøgelse fra det internationale analyseinstitut Opinion Matters.

En af de virksomheder der er førende inden for logistikteknologi er Panasonic, der producerer robust hardware til distribution, kaldet Toughbooks og Toughpads. De oplever, at de stigende krav til hurtighed og effektivitet risikerer at gå ud over de ansattes helbred, og der derfor skal stilles højere krav til funktionaliteten af de produkter, der bliver anvendt til logistik.

- Som producent er vi forpligtet til at lave udstyr, der rækker ud over effektivitet og bundlinje, og som ikke giver arbejdsskader hos medarbejderne. Man må ikke få smerter af at gå på arbejde, siger Stefan Pettersson, nordisk chef, Panasonic Product Solutions.

Løsningen for sydjysk logistikvirksomhed er ny teknologi

En logistikvirksomhed, der har forsøgt at imødekomme kundernes krav og samtidig tage hensyn til medarbejderne, er den sydjyske virksomhed 3D Logistik i Kolding, der netop har investeret et millionbeløb i en helt ny booking- og scanningssystem, der både kan effektivisere arbejdsgange, tilbyde avancerede sporing og samtidig skåne medarbejderne.

- De senere år har vi oplevet, at levering fra A til B ikke længere er nok. Vi skal dokumentere hele processen før, under og efter levering og samtidig overholde en lovgivning, der konstant bliver strammere. Så hvis vi skal beholde førertrøjen indenfor vores segment, er vi bare nødt til at være på forkant, siger Steen Møller, administrerende direktør, 3D Logistik.

3D Logistik har gennem indkøbsprocessen også haft et fokus på medarbejderne, der har spillet en central rolle i valget af teknologi.

- Vi har et erhverv, hvor vores medarbejdere er udsatte, når det kommer til arbejdsskader. Derfor har de stået for at teste produkter og i sidste ende udvælge det hardware, de synes var bedst at arbejde med, siger Steen Møller, administrerende direktør, 3D Logistik.

For Steen Møller og de ansatte hos 3D Logistik faldt valget på IT-systemet Fleet 101 i kombination med håndholdte Toughpad-scannere fra Panasonic.

-hawin

 

Fakta om fordele:

Scannere giver ingen belastning af led
De har valgt Panasonics robuste Toughpad FZ-N1, som er en af de mindste og letteste scannere på markedet med en vægt på mindre end 280 gram, og den er ergonomisk designet med en specialvinklet stregkodelæser (1D & 2D) til logistikbranchen. Det betyder, at brugerne ikke behøver at bøje albue og håndled for at scanne, hvilket reducerer risikoen for de skader og smerter som mange logistikmedarbejdere lider under.

Derudover giver scannerens placering øverst mulighed for, at medarbejderne kan se og læse på enhedens skærm samtidig med, at de scanner. Det betyder, at man kan udføre opgaverne hurtigere end ved brug af en traditionel stregkodelæser, hvor man skal vende enheden frem og tilbage for at kunne se skærmen. Hertil kommer, at den er udstyret med knapper på hver side, der nemt aktiverer stregkodelæseren – uanset om man har enheden i venstre eller højre hånd. 

Derudover er den lavet til også at kunne bruges udendørs, da dens 4,7" multitouch HD skærm er læsbar selv i stærkt dagslys. Skærmen kan desuden betjenes med pen, fingre eller med handsker på, hvilket også er ideelt for branchen.

Og så er der det med robustheden. For udover at den er let og ergonomisk har den en IP67-certificering for støv og vandnedsænkning plus at den kan modstå fald fra 1,8 meter.

Hårdfør nok til en tur i rummet

Men det er lidt sjovt, for faktisk kan den tåle lagt mere. Tilbage i januar 2017 blev den nemlig sendt ud i rummet. Den blev sendt op i en 34.000 meters højde, som er tre gange så højt som charterflyene – helt derop hvor mennesker ikke kan overleve med mindre, de er i rumdragter, der er beregnet til det ekstreme tryk. Termometeret sagde minus 67 grader. Med en fart på 402 km/timen blev den skudt tilbage på fast grund og foruden lidt småskrammer, virkede den helt perfekt – ja, den optog endda stadig.

21/12 2017
  • Toldadministration skal gå hånd i hånd med teknologien

    Toldadministration skal gå hånd i hånd med teknologien

    lagerstyring ›Toldadministration har bevæget sig fra manuelle, papirbaserede processer til digitale løsninger. Moderne IT-systemer med avanceret software kan være en nøgleressource i bestræbelserne på at imødegå manglen på kompetencer inden for toldadministration. Sådan ser man på sagen hos Descartes, hvis senior account executive ser nærmere på sagen i nedenstående indlæg
  • Posti indgår partnerskab med Consafe Logistics

    Posti indgår partnerskab med Consafe Logistics

    lagerstyring ›Logistikudbyderen i Norden, Posti har valgt Astro WMS fra Consafe Logistics for at forbedre effektiviteten og optimere og modernisere driften på tværs af alle sine lagre
  • Tre nye håndterminaler fra Honeywell

    Tre nye håndterminaler fra Honeywell

    lagerstyring ›Norris Print Tech A/S præsenterer den tourchbaserede CT37 og de to kombinerede touch- og tastatur håndterminaler CK62 og CK67 til både de lette og de tunge industriopgaver
  • Få realiseret din virksomheds fulde potentiale med en STL lagerløsning

    Få realiseret din virksomheds fulde potentiale med en STL lagerløsning

    logistikloesninger ›SPONSORERET INDHOLD: Logistik og lagerstyring bliver stadig mere kompleks, og behovet for effektive, fremtidssikrede løsninger er større end nogensinde. Hos STL tilbyder vi avancerede semi- og fuldautomatiske lagerløsninger, der hjælper virksomheder med at optimere lagerdriften, reducere omkostninger og forbedre effektiviteten
  • Brother opgraderer sit sortiment af labelprintere

    Brother opgraderer sit sortiment af labelprintere

    lagerstyring ›Takket være den nye, opdaterede og kompakte serie af 2-tommers labelprintere fra Brother kan labels nu printes endnu hurtigere og mere effektivt
  • Kunderne efterspørger avanceret lager- og ordrehåndtering

    Kunderne efterspørger avanceret lager- og ordrehåndtering

    lagerstyring ›Descartes Systems Group, global leverandør af logistikløsninger har opkøbt Sellercloud, der er leverandør af e-handelsløsninger og imødekommer kundernes efterspørgsel efter avanceret lager- og ordrehåndtering
  • Webinar: AI kan optimere lagerprocesserne

    Webinar: AI kan optimere lagerprocesserne

    lagerstyring ›Onsdag den 23. oktober blev deltagerne på Lager & Transport Logistikmagasinets webinar klogere på, hvordan man bruger AI til at optimere lagerprocesserne, da Consafe Logistics var gæst
  • Sådan booster du lageret med AI

    Sådan booster du lageret med AI

    lagerstyring ›Webinar med Linda Frygell fra Consafe Logistics gør dig klogere på, hvordan AI kan løfte lagerets effektivitet til nye højder