Lagersystem til smv'erne inspireret af puslespil

Lagersystem til smv'erne inspireret af puslespil

Dansk robot-startup vil bygge et modulært og skalerbart lagerautomatiseringssystem som ikke kun er for de store virksomheder. De to jyder bag virksomheden Kasparium har nu fået en af pladserne i Teknologisk Instituts robotinkubator bevilliget af Odense Robotics StartUp Fund

Et simpelt puslespil, hvor brikkerne skubbes rundt via en enkelt ledig plads på pladen.

Inspirationen slog uventet til, da e-handelsspecialist Tommy Bjørbæk sammen med software- og systemintegrator Morten Bitsch fik en idé til et nyt lagerautomatiseringssystem.

 Tommy Bjørbæk har sammen med Morten Bitsch (forrest) startet virksomheden Kasparium, som nu også beskæftiger Mathias Bøgelund Madsen (til venstre) og Thomas Buris Larsen 

En idé og et koncept, som nu har skaffet dem en billet til Odense Robotics StartUp Fund, der giver robot- og dronestartups fra Danmark og udlandet adgang til soft funding, mentorer og et dedikeret inkubatormiljø hos Teknologisk Institut i Odense.

– Vi observerede et hul i markedet. Lagerautomatisering er lige nu kun for de store spillere, mens små og mellemstore lagre kæmper med løsninger, der er alt andet end tilpasningsdygtige. Det, vi arbejder på, er et system, som kun fylder 50 procent af et traditionelt lager og kan skaleres og flyttes, hvis forretningen vokser ud af eksisterende lokaler, siger Morten Bitsch, CEO og medstifter af Kasparium.

Erfaren duo bag virksomheden
Kasparium, som kigger ind i et skalerbart marked med store vækstrater, har en erfaren stifterduo i front.

Tommy Bjørbæk startede i 2015 selv et succesrigt tredjeparts-logistiklager, som af flere omgange var nødt til at skifte lokation, da forretningen blev ved med at vokse.

– Jeg reflekterede senere over, hvilket system der ville have været perfekt, mens min virksomhed voksede, mens vi stadig var små, mens vi flyttede fra lokation til lokation. Konklusionen blev et modulært lagerautomatiseringssystem, der uden problemer kunne have tilpasset sig vores dynamiske forretningsbehov, siger Tommy Bjørbæk, stifter af Kasparium.

Undervejs mødte han Morten Bitsch, som har sine spidskompetencer inden for softwareudvikling og strategisk ledelse. Og de to besluttede sig for at forene deres erfaring, viden og kompetencer for at opstarte en virksomhed, der skulle adressere en ny del af markedet for lager og logistik.

Dansk robotfond og inkubator giver 'en masse muligheder'
Den modulære, pladsbesparende drøm om et system bestående af reolfelter, som flytter sig efter behov, skal nu blive til virkelighed i Odense Robotics StartUp Fund og inkubatoren hos Teknologisk Institut.

Her skal de to stiftere og resten af deres team nyde godt af de faciliteter, den ekspertise og det netværk, som nu bliver stillet til rådighed.

- Vi søgte om optagelse i Odense Robotics StartUp Fund og inkubatoren på Teknologisk Institut, fordi vi så, at det kunne give os en masse muligheder. Vi så, at det kunne hjælpe os i forhold til hardwareudvikling, i forhold til softwareudvikling. og i forhold til selve forretningsmodellen – med en lang række kompetencer, som folkene her er dygtige til, siger Morten Bitsch.

Gennem Odense Robotics StartUp Fund bliver iværksættere også matchet med en række toneangivende mentorer fra robotbranchen – blandt andre direktøren for OnRobot, Enrico Krog Iversen, direktør for Capra Robotics, Niels Jul Jacobsen, og serieinvestoren Thomas Visti, tidligere medejer af robotsucceser som Universal Robots og Mobile Industrial Robots og nu også kendt fra Løvens Hule på DR.

Om markedet for lagerautomation
Det globale marked for lagerautomatisering blev vurderet til over 160 milliarder kroner i 2023. Det forventes, at markedet vil vokse med omkring 15 procent i de kommende år og nå en størrelse på over 285 milliarder kroner i 2027.

Om Odense Robotics StartUp Fund
Odense Robotics StartUp Fund er en erhvervsdrivende fond med det formål at give robotiværksættere fra Danmark og udlandet lettere adgang til kapital, sparring og et stærkt inkubationsmiljø

-lipe

27/2 2024
  • Ny direktør i WMS-virksomheden

    Ny direktør i WMS-virksomheden

    lagerstyring ›Specialisterne i lagerstyringssystemer, Roima Intelligence har ansat Martin Sørensen som ny direktør for virksomhedens forretningsenhed i Aalborg
  • Tecsys’ Eliteplatform effektiviserer Roches globale laboratorielogistik

    Tecsys’ Eliteplatform effektiviserer Roches globale laboratorielogistik

    lagerstyring ›Tecsys’ cloudbaserede lagerstyringssystem, Elite, bliver rullet ud i diagnostikvirksomheden Roches internationale laboratorienetværk i mere end 50 lande. Systemet, der kan skaleres op til endnu flere lokationer, sikrer effektiv og sikker varehåndtering af in vitro-diagnostik-produkter
  • Testpilot i Hvidovre rulles ud til terminaler i hele Europa

    Testpilot i Hvidovre rulles ud til terminaler i hele Europa

    lagerstyring ›I 2024 blev Dachsers filial i Hvidovre testpilot for en ny teknologi, der skulle automatisere og effektivisere terminaldriften. I dag står det klart: Resultaterne har oversteget forventningerne – og sat retningen for fremtiden
  • DHL Danmark indfører papirløs returnering

    DHL Danmark indfører papirløs returnering

    lagerstyring ›Med produktet "Label Free" kan logistikvirksomhedens kunder nu tilbyde forbrugerne en nemmere og mere miljøvenlig returmetode. I stedet for at skulle printe returlabels, kan forbrugerne blot anmode om en returnering og modtage en QR-kode, som de kan bruge til at returnere deres varer
  • Getac lancerer let og robust 10-tommer tablet til transport og logistik

    Getac lancerer let og robust 10-tommer tablet til transport og logistik

    lagerstyring ›Den nye ZX10 kombinerer effektiv AI-optimeret ydeevne, brugervenlig android-funktionalitet og fuld robusthed, hvilket gør den perfekt til krævende opgaver i felten
  • Oracle hjælper kunder med at navigere i et nyt toldlandskab

    Oracle hjælper kunder med at navigere i et nyt toldlandskab

    lagerstyring ›Nye funktioner i Oracle cloud SCM hjælper organisationer med at håndtere aktuelle handelsforstyrrelser, minimere omkostninger og øge effektiviteten
  • Scanvaegt Systems i strategisk partnerskab med Bent Nygaard Elektronik

    Scanvaegt Systems i strategisk partnerskab med Bent Nygaard Elektronik

    lagerstyring ›Scanvaegt Systems har med virkning fra 1. maj 2025 erhvervet aktiemajoriteten i Bent Nygaard Elektronik. Opkøbet markerer begyndelsen på et strategisk partnerskab, som er et vigtigt skridt i Scanvaegt-koncernens vækststrategi
  • Toldadministration skal gå hånd i hånd med teknologien

    Toldadministration skal gå hånd i hånd med teknologien

    lagerstyring ›Toldadministration har bevæget sig fra manuelle, papirbaserede processer til digitale løsninger. Moderne IT-systemer med avanceret software kan være en nøgleressource i bestræbelserne på at imødegå manglen på kompetencer inden for toldadministration. Sådan ser man på sagen hos Descartes, hvis senior account executive ser nærmere på sagen i nedenstående indlæg