Norris Print-Tech i stærkeste opstilling

Norris Print-Tech i stærkeste opstilling

Virksomheden har rekordmange nyheder inden for både stregkoder, labels og datafangst med på årets HI messe

På HI industrimessen i Herning fra den 1. til 3. oktober er Norris Print-Tech A/S (NPT) atter massivt tilstede med en lang række skarpe nyheder og bud på løsninger til at udføre sikkert og effektivt mærknings- og logistikarbejde i dansk industri og handel.

I år stiller virksomheden simpelthen i absolut stærkeste opstilling nogensinde, både hvad angår personale og de produkter og nyheder, der er med på standen.

Skarp printernyhed

På printerområdet fremhæver NPT QL-300.

 - Det er farvelabelprinteren, vi har ventet på i årevis, lyder det fra Aalborgvirksomhedens marketingschef, Jørgen Barkholt. Han uddyber:

- Det er en materialemæssigt særdeles alsidig printer fra AstroNova/QuickLabel baseret på den robuste laser-print-teknologi (elektrofotografisk printning med toner).

Man kan byde en QL-300 nærmest hvad som helst i labelmaterialer - mat papir, blank papir, kunststofmaterialer (herunder transparente), rustikke indfarvede overflader med struktur osv. Der er ikke som ved inkjetteknologien behov for en særlig, fordyrende coatning af labeloverfladen for at kunne modtage printet ordentligt.

QL-300 præsterer en tæt-på-fotografisk printkvalitet, selv i den 'ringeste' 600x600 dpi opløsning. Der forekommer ikke det 'grynede look', man ellers ofte oplever på inkjetprintede labels. Endnu en nøglefeature er det robuste print, der opnås med laser-teknologien. Den særlige 5-farveudgave af QL-300 arbejder med CMYK procesfarverne + hvid, dvs. WCMYK. Det er en afgørende teknik for at opnå de fuldt klare, dybe farver på meget mørke og/eller kulørte overflader, at labelprinteren først med den hvide toner danner en hvid baggrund, inden motivets egentlige farver lægges på.

- Med en QL-300 har man således for alvor adgang til sit eget lille in-house labeltrykkeri til mærkning af prøveserier, firma-gaver, specialvine osv. Det er fantasien, der udgør begrænsningen, siger Jørgen Barkholt. 

Nye Zebra printere med fortrydelsesret

De modulære Zebra ZD420 og ZD620 desktop labelprintere, der løfter arven fra de legendariske GK420 og GX430 printere, er en anden nyhed, der bliver præsenteret i Herning.

Zebras nye entrylevel labelprintere findes i et stort antal varianter til anvendelse lige fra simple thermodirekt prisskilte over fragtlabels til typeskilte og småkomponent-mærkning. Printkvaliteterne er enten 200 dpi eller 300 dpi afhængig af kravene til printets detaljeringsgrad og f.eks. stregkoders og teksters læsbarhed i lille størrelse.

Jørgen Barkholt forklarer om fordelene:

- Disse Zebra-printere er modulopbyggede i en hidtil uset grad for små labelprintere. Cutter eller dispensermodul for énhåndsetikettering kan således eftermonteres. Har man oprindelig bestilt en udgave uden netkort (LAN), kan den også reddes i land. Kunderne har så at sige 'fortrydelsesret', hvis de har investeret lidt for skrabet til at begynde med.

ZD420 og ZD620 kan printe på labels ned til 6,4 mm højde, hvilket er temmelig stærkt gået for små-printere. Alt i alt ganske gedigne små 'arbejdsponyer', der bider de større labelprintermodeller i haserne.

Voksent Android logistikhardware

Når det gælder Androidbaserede håndterminaler og industritablets til logistik, er det et område, der efterhånden har udviklet sig til et klippestabilt operativsystem, lyder det fra NPT:

- Det er virkelig blevet voksent i en grad, vi aldrig for alvor nåede at opleve med Windows CE og Windows Mobile. Bl.a. opfyldes alle de sikkerhedskrav, der stilles blandt vore kunder.

På messen i Herning kan man f.eks. se den mest avancerede hardcore-industrielle håndterminal fra Zebra til dato – MC9300. Ergonomisk Gun-model i forskellige tastatur-layouts med Gorilla Glass touch skærm, driftstemperatur ned til    -22 grader C i IP67 forseglet kabinet. Eller den lidt mere handy lager-målrettede MC3300 hånd-terminal, der byder på rigtig mange konfigurationsmuligheder mht. formfaktor, scanningsmuligheder og tastaturer. Det gør det muligt at finde en model, der kan godkendes af alle medarbejderne på lageret.

- Udviklingen blandt de tastaturløse logistikterminaler går også stærkt, fortæller Jørgen Barkholt, og uddyber:

- Zebra TC77 er velegnet til f.eks. teknikeren, der udfører reparation og vedligehold på f.eks. vindmøller, boreplatforme osv. Dvs. fuldt IP67 forseglet kabinet og et display, der er klart læsbart også i solskin.

Er behovet en større skærm i tabletligaen er Zebra ET51/56 svær at komme uden om. En Zebra industritablet roamer hurtigt og nemt modsat de mere konsum-rettede tablets, vi ofte ser anskaffet til en start rundt omkring. De konsumrettede tablets mangler i udpræget grad også robustheden, der altså er et must i lager- og industrisammenhæng.

NPT præsenterer desuden de nyeste Print&Apply etiketteringsløsninger med cab Hermes Q label-printer og IXOR labelpåsætter-enhed og Zebras ZQ500 og ZQ600 mobile labelprintere.

-lipe

 

Fakta om NPT

Norris Print-Tech er en rent danskejet, uafhængig virksomhed, der siden 1986 har arbejdet med stregkodesystemer, og mange af de allerstørste danske virksomheder hører i dag til kundekredsen. Fra hovedkontoret i Aalborg og salgs- og serviceafdelingen i hovedstadsregionen leverer NPT løsninger og service til stregkodeprintning og dataopsamling, etiketdesignsoftware inkl. opkobling til administrative systemer, dispensere og applikatorer foruden et bredt udvalg i etiketmaterialer og Thermo Transfer farvebånd.

23/9 2019
  • Kunderne efterspørger avanceret lager- og ordrehåndtering

    Kunderne efterspørger avanceret lager- og ordrehåndtering

    lagerstyring ›Descartes Systems Group, global leverandør af logistikløsninger har opkøbt Sellercloud, der er leverandør af e-handelsløsninger og imødekommer kundernes efterspørgsel efter avanceret lager- og ordrehåndtering
  • Webinar: AI kan optimere lagerprocesserne

    Webinar: AI kan optimere lagerprocesserne

    lagerstyring ›Onsdag den 23. oktober blev deltagerne på Lager & Transport Logistikmagasinets webinar klogere på, hvordan man bruger AI til at optimere lagerprocesserne, da Consafe Logistics var gæst
  • Sådan booster du lageret med AI

    Sådan booster du lageret med AI

    lagerstyring ›Webinar med Linda Frygell fra Consafe Logistics gør dig klogere på, hvordan AI kan løfte lagerets effektivitet til nye højder
  • Trådløs efterårsnyhed fra NPT A/S

    Trådløs efterårsnyhed fra NPT A/S

    lagerstyring ›Det er en efterspurgt vare, Norris Print Tech nu har på hylden til sine kunder: En trådløs 2D Scanner fra Zebra og herunder en optimeret udgave til særligt vanskelige 1D/2D koder
  • Kapitaltilførsel skal få WMS-leverandør til at peake

    Kapitaltilførsel skal få WMS-leverandør til at peake

    lagerstyring ›Tilførsel af kapital fra grundlægger af GateHouse, Michael Bondo Andersen, og Jørgen Brøndgaard Nielsen, nuværende coo for GateHouse Maritime og GateHouse Satcom skal ruste WMS-leverandøren Peak Systems til international vækst
  • Højtlæsende scannere assisterer Sallings ordblinde medarbejdere

    Højtlæsende scannere assisterer Sallings ordblinde medarbejdere

    lagerstyring ›Digitale og AI-baserede værktøjer og redskaber er blandt de løsninger, Salling Group har indført for at gøre hverdagen lettere og tiltrække ordblinde medarbejdere til sine butikker og varehuse. Og for at få nedbrudt fordommene om ordblindhed
  • Eventyrsport optimerer logistik og vareflow i samarbejde med Tecsys

    Eventyrsport optimerer logistik og vareflow i samarbejde med Tecsys

    lagerstyring ›SPONSORERET INDHOLD: Et nyinstalleret AutoStore-anlæg i Eventyrsports lager i det nyopførte hovedkvarter i Hasselager i udkanten af Aarhus sørger for, at Outdoor-butikskæden kan følge med den stigende efterspørgsel. Det er dog blot den seneste optimering af lagerprocesserne, som virksomheden igennem flere år løbende har foretaget i samarbejde med Tecsys
  • Plus investerer i lageroptimering

    Plus investerer i lageroptimering

    lagerstyring ›Valget faldt på Logia WMS da virksomheden, Plus i forbindelse med en opgradering af deres ERP-system også valgte at implementere et lagerstyringssystem