Norris Print-Tech overtager Draupnir

Norris Print-Tech overtager Draupnir

Pr. 1. september 2019 overgår alle aktiviteter i firmaet Draupnir A/S til Norris Print-Tech A/S

Draupnir A/S har gennem 22 år opnået et godt, solidt fæste på markedet inden for stregkodeløsninger med primær fokus på stregkodescannere og terminaler, sekundært labelprintløsninger og forbrugsstoffer hertil.

Overdragelsen er kommet på plads efter gode, konstruktive forhandlinger mellem parterne gennem de senere måneder ud fra en fælles ambition om yderligere at styrke den samlede pondus og tilstedeværelse på markedet for logistik- og mærkningsløsninger.
Norris Print-Tech får med overtagelsen af Draupnir-aktiviteterne yderligere cementeret sin position som den absolut største kompetencespiller i Danmark inden for datacapture- og labelprintløsninger.

Det tidligere Draupnir kommer således til at fungere som Norris Print-Techs nye, nu udvidede Sjællandsafdeling, hvor de hidtidige nøglemedarbejdere hos Draupnir, herunder stifteren, indgår i den samlede NPT-stab fra kontoret i Allerød.

- Vi glæder os til at tage fat på masser af spændende projekter sammen med vore nye kolleger. Samtidig får vi tilført nogle ekstra kompetencer på både salgs- og servicesiden. Dermed kan vi tilbyde både nye og gamle kunder et endnu dybere og bredere produktsortiment, men allervigtigst stadig med den grundighed og service, som både Norris Print-Tech og Draupnir er så kendt for, udtaler Jacob Norris, CEO for Norris Print-Tech A/S.

Om Norris Print-Tech A/S
Danskejet, uafhængig virksomhed, der siden 1986 har arbejdet med stregkodesystemer, og mange af de allerstørste danske virksomheder hører i dag til kundekredsen. Fra hovedkontoret i Aalborg og salgs- og serviceafdelingen i hovedstadsregionen leveres løsninger og service til stregkodeprintning og dataopsamling, etiketdesignsoftware inkl. opkobling til administrative systemer, dispensere og applikatorer samt et bredt udvalg i etiketmaterialer og thermo transfer farvebånd.
Norris Print-Tech A/S er i dag primær-partner og kompetencecenter i Danmark på Zebra og cab-printere, Codesoft/BarTender/NiceLabel labelsoftware samt Zebra, Honeywell og Datalogic datafangstløsninger.

-lipe

20/8 2019
  • Salling udvider robotlager efter massiv online vækst

    Salling udvider robotlager efter massiv online vækst

    lagerstyring ›Salling.dk er vækstet med 250 procent de seneste tre år, ikke mindst på grund af flere sjællandske kunder. Derfor udvider dagligvarekoncernen nu sit Autostorelager i Skejby med 7000 m2
  • Hædret for løsninger til sundhedslogistik

    Hædret for løsninger til sundhedslogistik

    lagerstyring ›Tecsys modtager Modern Healthcares ‘Best in Business’ pris for sine supply chain-løsninger til lægemidler i sundhedssystemet
  • Skræddersyet logistik til kunderne

    Skræddersyet logistik til kunderne

    logistikloesninger ›Kunderne efterspørger i stigende grad skræddersyede løsninger hos speditører og toldrepræsentanter. Descartes’ specialiserede systemer hjælper med at levere dem
  • Sealed Air fjerner hulrummene

    Sealed Air fjerner hulrummene

    lagerstyring ›I-Pack-Dual- systemet tilpasser to kasseformater med én og samme maskine for at reducere emballageaffald og optimere transporten
  • Lagerscanner uden frosne skærme og ventetid

    Lagerscanner uden frosne skærme og ventetid

    lagerstyring ›NPT A/S præsenterer den nye topmodel, Honeywell CT70, som har Wi-Fi 7, Bluetooth 6, 5G-option og ekstra lang levetid
  • Logistisk kortlægning af whiskystrømmen

    Logistisk kortlægning af whiskystrømmen

    lagerstyring ›SmartCask er en ny digital platform som gør processerne med fadlagring i den skotske whiskysektor gennemsigtige og sporbare. Checkpoint har udviklet løsningen, som CCL Label ruller ud
  • AI-drevne plukkerobotter til Hummels ordreafvikling

    AI-drevne plukkerobotter til Hummels ordreafvikling

    lagerstyring ›Element Logic har leveret en robotplukteknologi som supplement til Hummels i forvejen højt automatiserede lager i Padborg. Det skal fremtidssikre driften til hurtigt skiftende markedskrav
  • AI-assistent hjælper med WMS-opsætningen

    AI-assistent hjælper med WMS-opsætningen

    lagerstyring ›Consafe Logistics lancerer Astrid, en ny generativ AI-assistent designet til at gøre support og opsætning af Astro WMS enklere, hurtigere og mere effektiv