Ny LOGIA funktionalitet reducerer emballage- og fragtomkostninger

Ny LOGIA funktionalitet reducerer emballage- og fragtomkostninger

WMS-systemet LOGIA er i rivende udvikling og udvider igen med en række nye funktionaliteter, som skal effektivisere lagerets processer endnu mere

LOGIA-teamet arbejder konstant på at videreudvikle platformen, og effektive lagerprocesser med så få procestrin som muligt er altid målet.

Senest er en række processer i forbindelse med lagerets forsendelser blevet effektiviseret med nye funktionaliteter.

De nye funktionaliteter gør det muligt at sende varer i egen emballage, at optimere rankeområdet og spare fragt samt at integrere med flere fragtsystemer.

Forsendelser i egen emballage

Med den nye funktion kan varer sendes i egen emballage i situationer, hvor emballagen er egnet til det, fx en kasse vin eller en højtaler.

Funktionen kan opsættes på varer, hvor det på grund af størrelse eller form er mere hensigtsmæssigt og  mere effektivt end at pakke dem sammen med øvrige varer.

Lagermedarbejderen har en printer med på plukkevognen, og når varen plukkes, udskrives automatisk en fragtlabel, som sættes direkte på emballagen.

Varen placeres på en forsendelsespalle på plukkevognen, som køres til forsendelsesområdet, når plukkerunden er færdiggjort. Det betyder, at ekstra håndteringer i forbindelse med pakningen undgås, samt at man sparer emballagen.

Optimeret rankeområde og mindre fragt

LOGIA’s flyt-til-ranke-funktion er blevet udvidet med flere informationer, som hjælper lagermedarbejderne til at optimere rankeområdet og spare fragt.

Skærmen viser fx, hvor andre paller til samme kunde er placeret, og om der er flere på vej, så de let kan placeres samlet.

Skærmen viser også den maksimale højde pr. palle for de enkelte kunder. En lav palle med få varer, kan fx placeres ovenpå en anden palle, som ikke udnytter maksimum højden. Denne fragtoptimering giver besparelser på fragten.

Integration til fragtsystemet CoolRunner

LOGIA udvider med en standard integration til transportsystemet CoolRunner. Det bliver derudover muligt at integrere med flere transportsystemer på én gang, fx både CoolRunner og Consignor.

Integrationen til transportsystemerne gør, at alt kan håndteres direkte LOGIA. Data deles på tværs af systemerne, og fragt kan bestilles i LOGIA, som en del af arbejdsprocesserne. Dét giver færre procestrin, og lagermedarbejderne skal kun arbejde med ét system.

-hawin

15/6 2021
  • AI-drevne plukkerobotter til Hummels ordreafvikling

    AI-drevne plukkerobotter til Hummels ordreafvikling

    lagerstyring ›Element Logic har leveret en robotplukteknologi som supplement til Hummels i forvejen højt automatiserede lager i Padborg. Det skal fremtidssikre driften til hurtigt skiftende markedskrav
  • AI-assistent hjælper med WMS-opsætningen

    AI-assistent hjælper med WMS-opsætningen

    lagerstyring ›Consafe Logistics lancerer Astrid, en ny generativ AI-assistent designet til at gøre support og opsætning af Astro WMS enklere, hurtigere og mere effektiv
  • Komplet, ubemandet plukkeløsning fra Geekplus

    Komplet, ubemandet plukkeløsning fra Geekplus

    lagerstyring ›Specialisten i lagerrobotter præsenterer Robot Arm Picking Station, der markerer et gennembrud for ambitionen om helt ubemandet lagerlogistik
  • Gaffelscannere effektiviserer bryggeriet

    Gaffelscannere effektiviserer bryggeriet

    lagerstyring ›Gaffelscannere hjalp Royal Unibrew med at effektivisere varehåndteringen og få styr på data på lageret i Faxe. Codeex, der udstiller på HI-messen, hjalp med løsningen
  • Den lettere, den hurtigere og den helt ekstreme

    Den lettere, den hurtigere og den helt ekstreme

    lagerstyring ›Den danske specialist inden for bl.a. datafangst og stregkoder til industrien, NPT har en helt ny og to opgraderede stregkodelæsere fra Zebra på hylderne
  • Markant AutoStore-udvidelse i Carl Ras

    Markant AutoStore-udvidelse i Carl Ras

    lagerstyring ›Engrosvirksomheden vil med et større anlæg på centrallageret sætte turbo på logistikken og sikre hurtigere og fleksibel levering i en travl og presset byggebranche
  • Autonom skurekone til de store flader

    Autonom skurekone til de store flader

    lagerstyring ›Kärchers nye gulvrensningsrobot, KIRA B 200 navigerer sikkert med LiDAR og kameraer, har en intuitiv brugerflade og er designet til at blive tilsluttet bygningens infrastruktur
  • Körber har ansat ny, administrerende direktør

    Körber har ansat ny, administrerende direktør

    lagerstyring ›Andreas Gabriel er ny topchef for den danske, lagerautomationsspecialist, Körber Supply Chain, der oplever markant vækst