Private 5G-netværk baner vejen for fremtiden i transportsektoren

Private 5G-netværk baner vejen for fremtiden i transportsektoren

5G er en teknologi, som kan skabe hidtil usete forbedringer, når det gælder ydeevne, service, pålidelighed og tilgængelighed. Brigitte Elwes, Senior Manager, Cybersecurity Solutions, Verizon Business forklarer i dette indlæg hvordan netværksteknologien med hastigheder op til 100 gange hurtigere end 4G, lav latency og øget kapacitet kan bane vej for fremtiden i transportsektoren

Af Brigitte Elwes, Senior Manager, Cybersecurity Solutions, Verizon Business i Norden og Benelux

Havne, lufthavne og andre transportknudepunkter er miljøer, hvor potentialet i private 5G-netværk kan udnyttes fuldt ud.

Disse store centre for koordinering og transport har allerede investeret betydeligt i offentlige mobilnetværk (indendørs og udendørs), såsom Wi-Fi og andre trådløse teknologier.

Imidlertid nøvendiggør den øgede brug af IoT, AI, machine learning og dataanalyse en netværkskapacitet, som kun et privat 5G-netværk kan tilbyde, eftersom denne teknologi kan håndtere og behandle de enorme mængde data, der genereres.

Nogle virksomheder er allerede begyndt at bruge teknologien. Det gælder for eksempel lufthavnen Köln-Bonn i Tyskland, der er ved at skabe et privat 5G-netværk for at eksperimentere med innovative applikationer såsom intelligent bagagehåndtering og grænsekontrol.

Også havne ser på de innovationer, der er mulige med et 5G-netværk. Det gælder blandt andet havnen i Southampton i Storbritannien.

Her samarbejder Associated British Ports (ABP) med industripartnere om at implementere opkoblingsmuligheder i udvalgte områder af havnen.

Integrationen af 5G har især til formål at forenkle opkoblingsmulighederne, styrke sikkerheden og pålideligheden af kommunikationen mellem terminaler og at muliggøre udviklingen af yderligere og mere automatiserede operationer.

Mulighederne gælder også for transport til lands. Det spanske transportsystem har i samarbejde med flere partnere arbejdet på at udvikle den 5G-aktiverede intelligente vejplatform AIVIA.

Projektet blev lanceret i begyndelsen af 2021 og bruger privat 5G og forskellige teknologier til anlæg og drift af fremtidens vejenet.

Disse veje vil være udgangspunktet for den form for opkoblet infrastruktur, der kræves af autonome køretøjer, hvilket dog ikke vil kompromittere konventionelle køretøjers sikkerhed.

Når man ser på henholdsvis de private og de offentlige netværk, så vil de førstnævnte sandsynligvis primært blive brugt til konstruktion, mens sidstnævnte vil blive anvendt til intelligente veje.

Denne opdeling vil hjælpe med at reducere vejtrafikken, optimere rejsetider og sikre 5G-forbindelse til rejsende.

Fordele, når transportsektoren anvender 5G

Blandt de fordele, som transportsektoren kan udnytte ved at implementere private 5G-netværk, kan følgende fremhæves:

* Lav latens: reducerede svartider for kritiske og ikke-kritiske operationer, som kan være afgørende for funktioner og processer i enhver sektor.

* Pålidelighed: 5G-netværk giver større pålidelighed sammenlignet med andre former for tilslutning.

* Netværkssegmentering: Et enkelt fysisk kommunikationsnetværk kan opdeles i forskellige, flere og tilpassede netværk, hvilket giver større fleksibilitet og øget ROI.

* Dedikeret spektrum uden interferens: Manglen på interferens med privat 5G sikrer større rækkevidde og kontrol for virksomheder.

* Fuld mobilitet: 5G giver mulighed for at flytte opkoblede aktiver over store områder med problemfri tilslutning og høj ydeevne.

Transportsektoren er allerede begyndt at investere i 5G og relaterede teknologier, selvom spredningen endnu ikke er særlig stor.

Den bedste måde at lære mulighederne ved private 5G-netværk at kende er at prøve det - ikke kun for at udforske potentialerne, men også for at forberede sig på en fremtid, der vil blive formet af denne netværksstandard og de teknologier, som den muliggør.

 

 

16/10 2023
  • AI-drevne plukkerobotter til Hummels ordreafvikling

    AI-drevne plukkerobotter til Hummels ordreafvikling

    lagerstyring ›Element Logic har leveret en robotplukteknologi som supplement til Hummels i forvejen højt automatiserede lager i Padborg. Det skal fremtidssikre driften til hurtigt skiftende markedskrav
  • AI-assistent hjælper med WMS-opsætningen

    AI-assistent hjælper med WMS-opsætningen

    lagerstyring ›Consafe Logistics lancerer Astrid, en ny generativ AI-assistent designet til at gøre support og opsætning af Astro WMS enklere, hurtigere og mere effektiv
  • Komplet, ubemandet plukkeløsning fra Geekplus

    Komplet, ubemandet plukkeløsning fra Geekplus

    lagerstyring ›Specialisten i lagerrobotter præsenterer Robot Arm Picking Station, der markerer et gennembrud for ambitionen om helt ubemandet lagerlogistik
  • Gaffelscannere effektiviserer bryggeriet

    Gaffelscannere effektiviserer bryggeriet

    lagerstyring ›Gaffelscannere hjalp Royal Unibrew med at effektivisere varehåndteringen og få styr på data på lageret i Faxe. Codeex, der udstiller på HI-messen, hjalp med løsningen
  • Den lettere, den hurtigere og den helt ekstreme

    Den lettere, den hurtigere og den helt ekstreme

    lagerstyring ›Den danske specialist inden for bl.a. datafangst og stregkoder til industrien, NPT har en helt ny og to opgraderede stregkodelæsere fra Zebra på hylderne
  • Markant AutoStore-udvidelse i Carl Ras

    Markant AutoStore-udvidelse i Carl Ras

    lagerstyring ›Engrosvirksomheden vil med et større anlæg på centrallageret sætte turbo på logistikken og sikre hurtigere og fleksibel levering i en travl og presset byggebranche
  • Autonom skurekone til de store flader

    Autonom skurekone til de store flader

    lagerstyring ›Kärchers nye gulvrensningsrobot, KIRA B 200 navigerer sikkert med LiDAR og kameraer, har en intuitiv brugerflade og er designet til at blive tilsluttet bygningens infrastruktur
  • Körber har ansat ny, administrerende direktør

    Körber har ansat ny, administrerende direktør

    lagerstyring ›Andreas Gabriel er ny topchef for den danske, lagerautomationsspecialist, Körber Supply Chain, der oplever markant vækst