Rekordår for PCSYSPartnerne i PCSYS er glade for rekordomsætningen i 2015.

Rekordår for PCSYS

2015 blev et rekord år for virksomheden PCSYS. Vækst på alle forretningsområder betyder at omsætningen er steget med 26 % i forhold til året før

Årsregnskabet for 2015 viser den største omsætning nogensinde for virksomheden PCSYS, der samtidig kan fejre sit 25 års jubilæum.

- Det er vores største omsætning og resultat nogensinde, fortæller administrerende direktør i PCSYS, Klaus Juhl.

Stigningen i resultatet er baseret på en omsætning på 65 millioner kroner, hvilket er 26 % højere end året før.

- Det har været et år, hvor vi har formået at vokse alle vores forretningsområder, både salg af hardware til dataopsamling, men også vores standardsoftware og konsulentydelser, forklarer Klaus Juhl.

Investeringer har båret frugt

De seneste par år har PCSYS investeret mange timer i at få udviklet en ny software platform. Igennem de år har firmaet haft en vækst på over 20 % årligt, men det var båret af hardwaresalg og service.

- Den nye platform betyder, at vi hurtigere kan implementere vores løsninger inden for lagerstyring og mobile transport løsninger og det giver nu positive resultater, også på bundlinjen, siger Klaus Juhl.

Vækst kræver ressourcer

- Vi har i 2015 ansat syv nye medarbejdere og er i dag 35 i alt. Vi er flyttet til nye lokaler tæt ved Glostrup station og har fået mere plads og bedre muligheder for at tiltrække dygtige medarbejdere.

- Men det er stadig ikke nemt bare at ansætte nogle nye folk. Vi skal levere kvalitet til kunderne, og det kræver, at vi har de rette personer ansat, der har indsigt og erfaring til at håndtere sagerne. Mangel på ressourcer kan dæmpe lidt på væksten i 2016, men foreløbig ser det fornuftigt ud, siger Klaus Juhl.

Virksomheden er begyndt at ansætte ingeniørstuderende på sidste år, som man tilbyder praktik og samarbejde om eksamensprojekt. Det betyder, at vi får adgang til at se hinanden an og vi kan ansætte de dygtigste talenter, supplerer Niels Ole Dyremose, der er afdelingsleder i udviklingsafdelingen.

For at øge rekrutteringsbasen er PCSYS også begyndt at ansætte softwareudviklere i Århusområdet.

Klar med nye stillinger

-Vi kan annoncere nye stillinger til næsten det dobbelte antal relevante ansøgere, siger Niels Ole Dyremose.

Detailmarkedet ændrer sig meget og forbrugerne handler mere og mere på nettet. Det betyder, at lagrene oplever behov for nye systemer til at håndtere de mange ordrer, som ofte også er mindre ordrer.

Det kræver en mere effektiv håndtering, for at lageret er rentabelt og konkurrencedygtigt. Internethandlen betyder også stor vækst i pakketransport og direkte leveringer til forbrugerne, som igen stiller større krav til mobile dataløsninger.

- Vi tror på, at vi har investeret rigtigt, når vi har valgt at udvikle vores software til transport- og lagerløsninger, uddyber Klaus Juhl.

-hawin

 

Regnskabstal:

2014/2015                                                              2013/2014

Omsætning       65,7 mio                                       52,2 mio              +26%

EBITDA             9,4 mio                                          5,0 mio              +87%

Resultat            8,1 mio                                           3,8 mio              +114%

Resultat            6,2 mio                                           2,7 mio              +117%

efter skat

11/1 2016
  • Consafe Logistics og Lexit Group indgår partnerskab

    Consafe Logistics og Lexit Group indgår partnerskab

    lagerstyring ›Consafe Logistics og Idnet AB, en del af Lexit Group, har indgået et partnerskab, der samler lagerstyringssoftware, hardware, implementering og lokal ekspertise i én koordineret løsning. Det gør det nemmere for virksomheder at forbedre deres lagerdrift uden at øge kompleksiteten
  • Salling udvider robotlager efter massiv online vækst

    Salling udvider robotlager efter massiv online vækst

    lagerstyring ›Salling.dk er vækstet med 250 procent de seneste tre år, ikke mindst på grund af flere sjællandske kunder. Derfor udvider dagligvarekoncernen nu sit Autostorelager i Skejby med 7000 m2
  • Hædret for løsninger til sundhedslogistik

    Hædret for løsninger til sundhedslogistik

    lagerstyring ›Tecsys modtager Modern Healthcares ‘Best in Business’ pris for sine supply chain-løsninger til lægemidler i sundhedssystemet
  • Skræddersyet logistik til kunderne

    Skræddersyet logistik til kunderne

    logistikloesninger ›Kunderne efterspørger i stigende grad skræddersyede løsninger hos speditører og toldrepræsentanter. Descartes’ specialiserede systemer hjælper med at levere dem
  • Sealed Air fjerner hulrummene

    Sealed Air fjerner hulrummene

    lagerstyring ›I-Pack-Dual- systemet tilpasser to kasseformater med én og samme maskine for at reducere emballageaffald og optimere transporten
  • Lagerscanner uden frosne skærme og ventetid

    Lagerscanner uden frosne skærme og ventetid

    lagerstyring ›NPT A/S præsenterer den nye topmodel, Honeywell CT70, som har Wi-Fi 7, Bluetooth 6, 5G-option og ekstra lang levetid
  • Logistisk kortlægning af whiskystrømmen

    Logistisk kortlægning af whiskystrømmen

    lagerstyring ›SmartCask er en ny digital platform som gør processerne med fadlagring i den skotske whiskysektor gennemsigtige og sporbare. Checkpoint har udviklet løsningen, som CCL Label ruller ud
  • AI-drevne plukkerobotter til Hummels ordreafvikling

    AI-drevne plukkerobotter til Hummels ordreafvikling

    lagerstyring ›Element Logic har leveret en robotplukteknologi som supplement til Hummels i forvejen højt automatiserede lager i Padborg. Det skal fremtidssikre driften til hurtigt skiftende markedskrav