Stregkoden fylder 50
Stregkoden fylder 50 år i dag. Hvad der startede som et ønske om at gøre køerne i supermarkedet kortere, har siden - og uden de fleste har bemærket det - udviklet sig til at spille en afgørende rolle for fødevare- og patientsikkerhed. Nu står de velkendte streger overfor et nyt look og et nyt ønske. Nemlig, at bidrage til udviklingen af den cirkulære økonomi og den grønne omstilling
Siden stregkoden blev skabt i april 1973, er symbolet nu placeret på over en milliard produkter, og "bippet" kan høres seks milliarder gange hver dag.
- Stregkoden ændrede for altid måden, vi handler på. Alle stregkoder kan se ens ud, men kraften ligger indeni, siger Per Ahlmann Andersen.
Han er direktør i GS1 Denmark, som er den danske division af den neutrale, not-for-profit organisation, GS1, som på globalt plan administrerer og udvikler stregkoden og systemerne bag.
Per Ahlmann Andersen fortsætter:
- Fordi stregkoden er skabt som en global standard, der via en simpel scanning forbinder et fysisk produkt til digital information, kan informationerne flyde problemfrit på tværs af forsyningskæder og brancher. Det er grundlæggende det samme system, der gør det muligt at spore og tilbagekalde en potentielt farlig fødevare, som det man benytter for at undgå, at der kommer forfalskede lægemidler ind i sundhedssektoren.
Fra lodrette streger til små firkanter
Den 50-årige fødselar står i de kommende år overfor at blive afløst af den nye generation af stregkoder, nemlig 2D-stregkoder (todimensionelle stregkoder), også kendt som QR-koder.
Disse nye stregkoder kan indeholde langt mere data for både virksomheder, myndigheder, forbrugere og patienter, og tilbyder meget mere end blot links til websider.
- 2D-stregkoder kommer til at give et nyt niveau af gennemsigtighed, og kan i sidste ende hjælpe forbrugerne med at træffe de rigtige købsbeslutninger. Den nye generation af stregkoder kan hurtigt fortælle et produktets historie, hvor det kommer fra, hvordan det er transporteret, om det indeholder allergener, hvordan det kan genbruges og dets miljømæssige fodaftryk, fortæller Per Ahlmann Andersen.
Per Ahlmann Andersen, direktør i GS1 Denmark.
Kendskab eller ej står stregkoden og dens bagvedliggende systemer midt i en spændende evolution, hvor den nu skal sættes i spil for at understøtte øgede lovgivningskrav fra EU, der rammer mange virksomheder, og som skal skubbe dem og vores samfund i en mere grøn og bæredygtig retning.
Ny generation af stregkoder kan reducere madspild – måske også snart i Danmark
Per Ahlmann Andersen fortæller, at man både hos Meny i Norge og hos Woolworths i Australien har gjort sig praktiske erfaringer med at bruge den nye generation af stregkoder (2D-stregkoder) til at bekæmpe madspild.
Blandt andet kan 2D-stregkoder indeholde holdbarhedsinformationer på det enkelte produkt, hvilket giver dagligvarebutikkerne et langt bedre overblik over de fødevarer, der nærmer sig udløbsdato.
I Norge har man reduceret 18 procent af sit madspild målt i kroner og ører, mens man i Australien i nogle butikker har kunne reducere omfanget af varer, hvor holdbarheden er udløbet, med op til 44 procent.
- Vi har inviteret dagligvarekæder, fødevareproducenter, interesseorganisationer, politiske beslutningstagere og mange flere til dialog for at sætte skub i udrulningen af 2D-stregkoder i dansk dagligvarehandel. Vi ønsker, at Danmark skal gå med forrest i kampen for mindre madspild og vi har en simpel løsning, der har vist sig at kunne gøre en betydelig forskel på området. Lykkes vi med det, kan stregkoden endnu engang vise sig at ændre vores liv, opsummerer Per Ahlmann Andersen.
-hawin
Om GS1 Denmark
GS1 Denmark er den danske del af den globale standardiseringsorganisation GS1. Organisationen støtter alle aktører i forsyningskæden, og gør den mere effektiv, sikker og bæredygtig. GS1opererer primært inden for detailhandlen og sundhedssektoren, hvor standarder for sporbarhed og data øger fødevare- og patientsikkerheden i Danmark. GS1 er en neutral, not-for-profit, FN-godkendt NGO, repræsenteret i 116 lande.
