Testpilot i Hvidovre rulles ud til terminaler i hele EuropaMed 470 optiske scannere i loftet og en avanceret softwareplatform i ryggen har filialen i Hvidovre gjort hele terminalen til én stor scanner.

Testpilot i Hvidovre rulles ud til terminaler i hele Europa

I 2024 blev Dachsers filial i Hvidovre testpilot for en ny teknologi, der skulle automatisere og effektivisere terminaldriften. I dag står det klart: Resultaterne har oversteget forventningerne – og sat retningen for fremtiden

Med 470 optiske scannere i loftet og en avanceret softwareplatform i ryggen har filialen i Hvidovre gjort hele terminalen til én stor scanner.

Alle paller registreres automatisk, og virksomheden har fået et digitalt liveoverblik over, hvor alt gods og alle trucks befinder sig i realtid.

- Tidligere skulle vores medarbejdere manuelt scanne alt ind- og udgående gods – det var både tidskrævende og tilbøjeligt til menneskelige fejl, fortæller Nicolai Winter, general manager for Dachser Denmark i Hvidovre, og fortsætter:

- Nu sker det hele automatisk, og vi får løbende data om vores effektivitet. Det har ændret vores måde at arbejde på.

For kunderne betyder det hurtigere håndtering, højere leveringssikkerhed og færre berøringer af godset – hvilket reducerer risikoen for fejl og skader. For medarbejderne betyder det færre tunge løft, færre skridt og mere tid til opgaver, der skaber værdi for kunden.

- Vi har optimeret vores proces med 29 %, og det har vi gjort uden at øge bemandingen. Det betyder, at vi er langt bedre rustet til spidsbelastninger og højsæsoner – uden at gå på kompromis med kvaliteten, siger Nicolai Winter.

Intelligente data – smartere logistik
Samtidig giver teknologien mulighed for at planlægge smartere. Med realtidsdata fra både terminal og transportudstyr kan logistikvirksomheden forudse, hvilke sendinger der ankommer, og hvor de skal placeres for optimal viderehåndtering.

- Når vi ved, hvor og hvornår godset lander, kan vi planlægge hele processen på forhånd. Det er ikke bare effektivt – det gør os også mere præcise, og det giver værdi direkte videre til vores kunder, siger general manageren.

@ILO (advanced indoor localization and operations) har også haft en positiv indvirkning på arbejdsmiljøet. Ved at analysere medarbejdernes bevægelser har filialen reduceret uhensigtsmæssige arbejdsgange og fysisk belastning.

- Vi har faktisk fjernet mange af de tunge løft og gentagne bevægelser, der tidligere var en del af hverdagen. Det betyder, at vores medarbejdere har fået en mere skånsom og overskuelig arbejdsdag – og det styrker både trivsel og produktivitet, siger Nicolai Winter.

Pilotprojektet i Hvidovre er nu blevet et benchmark. Teknologien rulles videre ud til terminaler i hele Europa, og med det følger ikke kun stordriftsfordele, men også en endnu stærkere platform for effektiv, transparent og pålidelig logistik – på tværs af grænser.

- Hos Dachser tror vi på, at driftssikker logistik begynder med mennesker – og forbedres med teknologi. Ét år med @ILO har vist os, hvordan fremtiden ser ud. Og vi er kun lige begyndt, forklarer Nicolai Winter.

-hawin

11/6 2025
  • AI-drevne plukkerobotter til Hummels ordreafvikling

    AI-drevne plukkerobotter til Hummels ordreafvikling

    lagerstyring ›Element Logic har leveret en robotplukteknologi som supplement til Hummels i forvejen højt automatiserede lager i Padborg. Det skal fremtidssikre driften til hurtigt skiftende markedskrav
  • AI-assistent hjælper med WMS-opsætningen

    AI-assistent hjælper med WMS-opsætningen

    lagerstyring ›Consafe Logistics lancerer Astrid, en ny generativ AI-assistent designet til at gøre support og opsætning af Astro WMS enklere, hurtigere og mere effektiv
  • Komplet, ubemandet plukkeløsning fra Geekplus

    Komplet, ubemandet plukkeløsning fra Geekplus

    lagerstyring ›Specialisten i lagerrobotter præsenterer Robot Arm Picking Station, der markerer et gennembrud for ambitionen om helt ubemandet lagerlogistik
  • Gaffelscannere effektiviserer bryggeriet

    Gaffelscannere effektiviserer bryggeriet

    lagerstyring ›Gaffelscannere hjalp Royal Unibrew med at effektivisere varehåndteringen og få styr på data på lageret i Faxe. Codeex, der udstiller på HI-messen, hjalp med løsningen
  • Den lettere, den hurtigere og den helt ekstreme

    Den lettere, den hurtigere og den helt ekstreme

    lagerstyring ›Den danske specialist inden for bl.a. datafangst og stregkoder til industrien, NPT har en helt ny og to opgraderede stregkodelæsere fra Zebra på hylderne
  • Markant AutoStore-udvidelse i Carl Ras

    Markant AutoStore-udvidelse i Carl Ras

    lagerstyring ›Engrosvirksomheden vil med et større anlæg på centrallageret sætte turbo på logistikken og sikre hurtigere og fleksibel levering i en travl og presset byggebranche
  • Autonom skurekone til de store flader

    Autonom skurekone til de store flader

    lagerstyring ›Kärchers nye gulvrensningsrobot, KIRA B 200 navigerer sikkert med LiDAR og kameraer, har en intuitiv brugerflade og er designet til at blive tilsluttet bygningens infrastruktur
  • Körber har ansat ny, administrerende direktør

    Körber har ansat ny, administrerende direktør

    lagerstyring ›Andreas Gabriel er ny topchef for den danske, lagerautomationsspecialist, Körber Supply Chain, der oplever markant vækst