Uni-Cat ruller sig ud – og op

Uni-Cat ruller sig ud – og op

Uni-Cat er en opgradering af de kendte labeloprullere Cat-3, som nu er forsynet med dansearm og labelguide som standard og har software-styring, der tilpasser sig printerens arbejdshastighed

Importøren og kompetencecentret for labels og datafangst, Norris Print-Tech, forhandler oprullerne og herfra lyder det, at Uni-Cat oprullerne optræder mere ’blidt’ over for labelprinterne end Cat-3 oprullerne i kraft af dansevalsen og den automatisk styrede oprulningshastighed.

Den softwaremæssige styring ’lærer’ så at sige printeren at kende. Selvom en Cat-3 opruller har den såkaldte firende kobling, arbejder en Uni-Cat alligevel mere smidigt og sikrer således et endnu mere rykfrit oprulningsforløb.

De fås fortsat med både justérbar labelrulleholder, med fast ekspansionsspindel eller med den simple faste kerneholder med vinger. En Uni-Cat kan iøvrigt også fungere som afruller.

Stor kapacitet og mange varianter

Uni-Cat-oprullerne findes i næsten utallige varianter - den mest populære model har justérbar kerneholder, så produktionen har frit spil med hensyn til oprulning, så labels efterfølgende kan monteres i mange forskellige applikatorer.

Fælles for Uni-Cat oprullerne er en særdeles robust konstruktion for print-/oprulningsintensive opgaver. Uni-Cat oprulleren er i praksis standardmodellen af eksterne etiketoprullere og er en opruller der kan stilles i forlængelse af næsten en hvilken som helst etiketprinter.

Klar til A5 etiketstørrelse

Med en banebredde på 155 mm i grundudgaven med justérbar kerneholder dækker Uni-Cat oprullere langt de fleste oprulningsopgaver da de kan stilles op i forlængelse af alle etiketprintere. Oprullerne kan rigelig ’tømme’ etiketrullerne i printernes interne afrullere.

Med bredest tilgængelige ekspansionsspindel kan oprulleren tage rullebredder op til 270 millimeter.

Vælger man en Uni-Cat med den yderst robuste ekspansions-spindel (såkaldt QuickChuck), kan oprulleren håndtere selv meget brede og tunge ruller. Ekspansionsspindler er lette at betjene, når etiketruller skal monteres og afmonteres.

Den mest simple udgave af Uni-Cat oprullere har en simpel fast kerneholder, hvor labelrullen skal presses ind over tre vinger, så labelrullen sidder fast, når maskinen arbejder.

Tilpasser sig automisk

Oprullerne er udstyret med dansearm, der styrer den softwarekontrollerede oprulning. Oprulleren lærer så at sige printeren at kende under arbejdet og autotilpasser selv oprulningshastighed og trækstyrke. Oprulleren holder etiketbanen stram, også når printeren ikke arbejder, men ikke med en styrke, der på nogen måde forstyrrer printningen.

Der er integreret labelguide, så labels rulles pænt op uden at risikere at 'vandre udefter', som det kan opleves ved f.eks. meget smal eller på anden måde 'levende' labelbane.

Uni-Cat oprullerne er en udstyrsudgave af de i forvejen kendte Cat-3 oprullere og kan også fungere som etiketafrullere. Norris Print-Tech leverer fortsat Cat-3 oprullerne.

-hawin

 

 

 

25/11 2020
  • AI-drevne plukkerobotter til Hummels ordreafvikling

    AI-drevne plukkerobotter til Hummels ordreafvikling

    lagerstyring ›Element Logic har leveret en robotplukteknologi som supplement til Hummels i forvejen højt automatiserede lager i Padborg. Det skal fremtidssikre driften til hurtigt skiftende markedskrav
  • AI-assistent hjælper med WMS-opsætningen

    AI-assistent hjælper med WMS-opsætningen

    lagerstyring ›Consafe Logistics lancerer Astrid, en ny generativ AI-assistent designet til at gøre support og opsætning af Astro WMS enklere, hurtigere og mere effektiv
  • Komplet, ubemandet plukkeløsning fra Geekplus

    Komplet, ubemandet plukkeløsning fra Geekplus

    lagerstyring ›Specialisten i lagerrobotter præsenterer Robot Arm Picking Station, der markerer et gennembrud for ambitionen om helt ubemandet lagerlogistik
  • Gaffelscannere effektiviserer bryggeriet

    Gaffelscannere effektiviserer bryggeriet

    lagerstyring ›Gaffelscannere hjalp Royal Unibrew med at effektivisere varehåndteringen og få styr på data på lageret i Faxe. Codeex, der udstiller på HI-messen, hjalp med løsningen
  • Den lettere, den hurtigere og den helt ekstreme

    Den lettere, den hurtigere og den helt ekstreme

    lagerstyring ›Den danske specialist inden for bl.a. datafangst og stregkoder til industrien, NPT har en helt ny og to opgraderede stregkodelæsere fra Zebra på hylderne
  • Markant AutoStore-udvidelse i Carl Ras

    Markant AutoStore-udvidelse i Carl Ras

    lagerstyring ›Engrosvirksomheden vil med et større anlæg på centrallageret sætte turbo på logistikken og sikre hurtigere og fleksibel levering i en travl og presset byggebranche
  • Autonom skurekone til de store flader

    Autonom skurekone til de store flader

    lagerstyring ›Kärchers nye gulvrensningsrobot, KIRA B 200 navigerer sikkert med LiDAR og kameraer, har en intuitiv brugerflade og er designet til at blive tilsluttet bygningens infrastruktur
  • Körber har ansat ny, administrerende direktør

    Körber har ansat ny, administrerende direktør

    lagerstyring ›Andreas Gabriel er ny topchef for den danske, lagerautomationsspecialist, Körber Supply Chain, der oplever markant vækst