Laveste tomgang for logistiklokaler i 10 årPå Bjarkesvej i Allerød nord for København flyttede den hidtidige lejer sin produktion til udlandet, og lejemålet på knap 3.000 kvadratmeter blev overtaget af en producent af medicinske instrumenter.

Laveste tomgang for logistiklokaler i 10 år

Danmark har ikke haft færre tomme lagerbygninger og produktionshaller siden 2008, viser nye tal fra erhvervsportalen Ejendomstorvet.dk. I flere landsdele er der efterhånden mangel på velegnede logistiklokaler og produktionsbygninger, påpeger Dansk Industri og landsdækkende erhvervsmægler.

Det går så stærkt i danske industrivirksomheder, at der ikke har været en lavere andel tomme fabrikshaller, lagerbygninger og logistikejendomme i næsten 10 år. Det viser data fra Ejendomstorvet.dk, landets største portal for erhvervslokaler.

- Tomgangen er i 2. kvartal 2018 faldet endnu en gang og er nede på 2,1 procent – vi skal helt tilbage til oktober 2008 for at finde færre ledige logistik- og industrilokaler. Da det så værst ud i 2011 og 2012, var tomgangen over dobbelt så høj, men siden er den faldet næsten uafbrudt. Dermed er der kommet liv og aktivitet i lokaler med samlet over to millioner kvadratmeter, siger Mette B. Dehn, kommunikationsansvarlig i Ejendomstorvet.dk.

Mette B. Dehn, kommunikationsansvarlig i Ejendomstorvet.dk.

Portalen er ejet af landets ejendomsmæglere ligesom ”søsterportalen” Boligsiden.dk. Aktuelt er lidt over 1.700 industrilokaler og bygninger udbudt via Ejendomstorvet.dk. Tomgangen er lavest på Fyn og i Nordjylland samt Vest- og Sydsjælland.

- Industriens produktion er tilbage på samme niveau som før finanskrisen. Og selv om der ikke er lige så mange ansatte som tidligere, så er beskæftigelsen steget med 16.500 siden udgangen af 2013. Øget produktion og flere nye medarbejdere har øget efterspørgslen efter nye produktions- og lagerlokaler over hele landet. Virksomhederne oplever, at der er færre velbeliggende ledige lokaler tilbage, som lever op til krav om fx plads til robotter og let adgang til god infrastruktur, siger Allan Sørensen, chefanalytiker i Dansk Industri.

I efterdønningerne fra finanskrisen har byggeriet af nye logistik- og industrilokaler været meget begrænset.

- Det er især svært at finde større lokaler fra 5.000 kvadratmeter, men efterhånden er der kommet gang i nybyggeriet rundt omkring. Vi kan registrere stor og bred efterspørgsel efter lokaler. Medico- og medicinalbranchen er ikke så konjunkturfølsom og har længe haft pæn efterspørgsel, og efterhånden gælder det også fx producenter af maskindele og underleverandører. Vi ser også eksempler på, at developere køber typisk ældre industriejendomme, som får ny anvendelse, siger Henrik Lyngskjold, administrerende direktør og seniorpartner i Newsec Advisory, før kendt som Newsec Egeskov & Lindquist.

I 2007, før finanskrisen satte ind, var tomgangen for logistik- og industrilokaler helt nede på 1,3 procent på landsplan, men blev tredoblet på tre år.

Ejendomstorvet.dk har Danmarks største udvalg af ledige lejemål samt ejendomme til salg med adresse, foto og tekst om aktuelt cirka 9.500 lokaler og ejendomme i alle kategorier. Dataene kommer fra næsten alle landets erhvervsmæglere samt en række pensionskasser, ejendomsselskaber og ejendomsadministratorer. Ejendomstorvet.dk har mere end 120.000 besøgende hver måned og formidlede i 2017 solgte ejendomme og indgående lejeaftaler for en værdi af 14 milliarder kroner.

-hawin

 

Supplerende fakta om produktions-/lagerlokaler

  • 2,1 pct. af lokalerne står ledige – laveste tomgang siden oktober 2008 (dengang 1,9 pct.)
  • Lavest tomgang har Nordjylland med 1,6 pct., Vest- og Sydsjælland (1,7 pct.) og Fyn (1,9 pct.)
  • På landsplan findes 103,5 mio. kvadratmeter produktions-/lagerlokaler – der er flest i Sydjylland (19,5 mio.), Østjylland (16,2 mio.) og Nordjylland (13,7 mio.)
  • Ved indgangen til 2. kvartal 2018 står knap 2,2 mio. kvadratmeter tomme – det tal var over dobbelt så højt i 2011 og 2012
  • For at have statistisk valide eller sikre data bliver tomgangen ikke opgjort for enkeltkommuner, men for de 11 landsdele, som Danmarks Statistik inddeler landet i. I diverse sammenligninger udelades København by og Bornholm, begge med meget få produktions-/lagerbygninger

 

 

 

29/6 2018
  • Første spadestik til fjerde generiske byggeri

    Første spadestik til fjerde generiske byggeri

    logistikcentre ›Taulov Dry Port viser med Generisk 4, at efterspørgslen på moderne lager- og logistikfaciliteter i Taulov fortsat er høj
  • Thansen sætter rekord 

    Thansen sætter rekord 

    logistikcentre ›Fremgang i butikker over hele Danmark og stærk vækst i Norden løfter omsætningen, mens investeringer i logistik og fortsat ekspansion – blandt andet i Sverige – skal styrke udviklingen yderligere
  • Taulov Dry Port får ny direktør

    Taulov Dry Port får ny direktør

    logistikcentre ›Efter syv år i spidsen videregiver Jesper Gemmer stafetten som ceo i Taulov Dry Port. Bestyrelsen har udpeget Kim Langkjær Fuglsang til at lede den fortsatte udvikling af logistikcentret
  • Styrket drift presser indtjeningen

    Styrket drift presser indtjeningen

    logistikcentre ›Investeringer i nye bygninger præger Dachser Nordics resultat for 2025. Årsregnskaberne viser en lille nedgang fra 2024, men en stigning i omsætning i Danmark, Norge og Sverige
  • Flaskehalse i Østjyllands logistikmarked

    Flaskehalse i Østjyllands logistikmarked

    logistikcentre ›Logistikmarkedet i Østjylland er præget af flaskehalse vurderer Colliers, som mener, at manglen på moderne ejendomme og skæve offentlige vurderinger er blandt årsagerne. Dog ser man attraktive muligheder for investorer, der kan udvikle de rette aktiver på de rigtige lokationer
  • Kramp går efter DGNB-guldet

    Kramp går efter DGNB-guldet

    logistikcentre ›Kramp er i fuld gang med byggeriet af et nyt, højteknologisk nordisk distributionscenter i Vejle Nord og forventer, at byggeriet opnår DGNB 2023 Guld-certificering
  • Mere økologi til de professionelle køkkener

    Mere økologi til de professionelle køkkener

    logistikcentre ›Med indflytningen hos Dagrofa Foodservice kan Aarstiderne Engros fastholder den nære relation til de økologiske producenter mens værten byder ind med et effektivt logistisk setup og en nyudviklet webshop 
  • Bring håndterer Sea to Summits toldlager

    Bring håndterer Sea to Summits toldlager

    logistikcentre ›Bring har indgået aftale med Sea to Summit, som betyder, at Bring ikke blot lagerfører virksomhedens produkter, men også har ansvaret for pluk og distribution af ordrer til kunder på det danske marked