DB Schenker bygger logistikcenter ved Taulov

DB Schenker bygger logistikcenter ved Taulov

Virksomheden investerer trecifret millionbeløb i 90.000 m 2 grund til terminal og kontorbygninger direkte ved motorvejskrydset E20 og E45 ved Fredericia

Den nye Cross Docking terminal bliver et nyt internationalt og centralt HUB for DB Schenkers europæiske og skandinaviske biltrafikker, multimodale løsninger, pakker og globale sø- og luftfragtaktiviteter. Det nye logistikcenter vil indgå strategisk i det eksisterende største europæiske stykgodsnetværk, som omfatter 430 DB Schenker terminaler i 38 europæiske lande.
 
- Etableringen af det nye logistikcenter skal sikre, at vi fortsat kan håndtere de konstant stigende mængder, som vores netværk generer og tilbyder vores kunder. Men samtidig gør det muligt at implementere de nye produkter i vores pipeline, som løbende lanceres i vores netværk. Byggeriet bliver specielt designet til vores set-up og netværk, med tanke på konstant effektivisering, udvikling og optimering, så vi ikke alene fastholder den højeste produkt- og servicekvalitet, men samtidig kan bidrage til at reducere uønskede miljøpåvirkninger , siger Henrik Dam Larsen, administrerende direktør for DB Schenker i Danmark.

7000 m2 terminal med 68 porte
Det er en større grund, som DB Schenker har udset sig i Taulov, Fredericia Kommune, nærmere betegnet i Kongens Kvarter. Med et areal på 89.150 m 2 svarer området til ca. 12 fodboldbaner. Når det hele står færdigt, vil logistikcentret fra starten beskæftige mere end 150 medarbejdere.
 
Der bygges cirka 7.000 m 2 terminal, med 68 porte, og samtidig indrettes der opmarchbåse og parkering til 80 lastvognstog, samt parkering til distributionsbiler. Alt sammen for at imødekomme de seneste skærpede krav og regler på markedet. Terminalen bygges med højeste sikringsniveau (TAPA) for at kunne håndtere gods for alle forretningsområder. Dertil bygges en ny kontorbygning på cirka 2.800 m 2, hvor der lægges vægt på, at medarbejderne får det bedst mulige arbejdsmiljø.  
 
- Vores terminaler er alle i drift 24/7 for på den måde at udnytte samtlige kvadratmeter mest effektivt og optimalt. Dette medfører samtidig, at vi leverer branchens højeste målbare "on-time-in-full" produkt- og servicekvalitet, og det kræver vores egen proces og designmæssige layout. Det er ikke nok at have et godt 'standard' produkt. Vi skal levere differentierede serviceydelser, som passer individuelt til vores kunder, for på den måde at bidrage til det danske erhvervslivs konkurrenceevne - både nationalt og internationalt' , siger Henrik Dam Larsen.
 
Geografisk placering er altafgørende
- Vi er rigtig stolte af, at DB Schenker har valgt Fredericia Kommune som nyt centrum for deres verdensomspændende aktiviteter. Vi har de seneste mange år arbejdet målrettet med at udvikle DanmarkC til landets mest attraktive erhvervsområde med særligt fokus på logistik. Det er i høj grad lykkedes. Vi er glade for, at DB Schenker har valgt os og dermed kommer til at bidrage til den gode udvikling i vores lokalområde. Og så glæder jeg mig selvfølgelig over de mange nye arbejdspladser, virksomheden tager med til vores kommune. Jeg ser frem til at byde dem velkommen og vise dem, hvad Fredericia har at byde på, siger borgmester Jacob Bjerregaard.
 
- I Taulov findes den absolut bedst tænkelige infrastruktur for logistikbranchen i Danmark. For at minimere miljøbelastningen på motorvejene, har vi valgt at bygge direkte op ad motorvejene E20 og E45 i Taulov, Fredericia Kommune. Kommunen har vist stor forståelse for vores behov og ønsker, og jeg synes, vi står med et rigtigt flot projekt, som både vil gavne DB Schenker og Fredericia Kommune samlet set, siger Henrik Dam Larsen
 
Om DB Schenker
DB Schenker er en del af Transport og Logistik Division i Deutsche Bahn AG, og er en af verdens førende udbydere af integrerede logistikydelser. Med ca. 76.000 medarbejdere fordelt på 2000 lokationer World Wide og en omsætning på ca. 17 mia. euro er DB Schenker globalt førende i branchen. De yder støtte til handel og industri i den globale udveksling af varer - i europæisk landtransport, global luft- og søfragt, avancerede logistikløsninger og global styring af forsyningskæden fra en enkelt kilde. I dag er DB Schenker repræsenteret i 130 lande på verdensplan.

-lipe

28/10 2019
  • 3D vision og robotautomation i praksis

    3D vision og robotautomation i praksis

    logistikloesninger ›Scape Technologies slår dørene op og inviterer til åbent hus, hvor gæsterne kan opleve 3D vision og robotautomation i praksis
  • BinPick skaber orden i kaos

    BinPick skaber orden i kaos

    logistikloesninger ›Teknologisk Institut og flere industrivirksomheder var samlet hos Unimec til faglig dialog om bin picking og fremtidens automatiseringsløsninger
  •  'Detector Lab' åbner hos DBI

    'Detector Lab' åbner hos DBI

    logistikloesninger ›Europa mangler faciliteter til test af røgdetekteringsprodukter. Det laver DBI nu om på med et nyt laboratorium og et tilhørende akkrediteret testområde
  • Automatiseringspris til M&J Recycling

    Automatiseringspris til M&J Recycling

    logistikloesninger ›Robotsammenslutningen DIRA har belønnet Horsensvirksomheden, som med et fuldautomatisk robotsvejseanlæg har flyttet produktionen af neddeler-udstyr tilbage fra Kina. Se video om anlægget:
  • Messemediet viser styrken

    Messemediet viser styrken

    logistikloesninger ›Innovative løsninger, nytænkende produkter og aktiviteter der gav stof til eftertanke var i centrum på HI-messen, der samlede industrien til tre udbytterige dage
  • Stabil, dansk robotkurs trods europæisk afmatning

    Stabil, dansk robotkurs trods europæisk afmatning

    logistikloesninger ›Selv om antallet af nyinstallerede robotter på danske virksomheder er faldet en anelse, ligger Danmark stadig i førerfeltet. Især farma- fødevare- og kemiindustrien driver væksten, viser ny statistik fra IFR
  • HI-messen melder klart skib

    HI-messen melder klart skib

    logistikloesninger › Tre dage spækket med nytænkende produkter og horisontudvidende aktiviteter er i vente, når HI-messen 30. september til 2. oktober 2025 inviterer industrien indenfor i MCH Messecenter Herning
  • Ny direktør skal styrke Bila Logistics

    Ny direktør skal styrke Bila Logistics

    logistikloesninger ›Den nye enhed Bila Logistics, og herunder Sealing System, styrkes med ny ceo, den internationalt erfarne Kenneth Krog Madsen