Dematic  fejrer 200-års jubilæum

Dematic fejrer 200-års jubilæum

Det bliver et ekstraordinært år for Dematic i 2019. Den internationale virksomhed, der er specialist i interne logistikløsninger og automatiseringsteknologi, fylder nemlig 200 år

- Dematic har en lang historie. Vores innovative styrke har afgjort præget intralogistikkens historie. Og det mener vi fortsat den dag i dag, siger Rainer Buchmann, CEO Dematic Central Europe.

Den første vævemaskine markerede startskuddet på den industrielle revolution i 1784, og Mechanische Werkstätten Harkort & Co. begyndte også meget tidligt at bruge vand- og dampdrevne produktionsanlæg. Allerede i 1819 udviklede virksomheden den første dampdrevne kran, og fra 1840 begyndte de at serieproducere indendørs kraner.

Med introduktionen af el som energikilde i 1870 begyndte anden fase af den industrielle revolution. Den interne forbrændingsmotor erstattede dampmaskinen, og kemi- og elektroindustrien udviklede sig til at blive de nye førende sektorer.

Takket være de nye muligheder blev en anden pioner, Stöhr Elevatorenfabrik, grundlagt i 1900. Denne virksomhed specialiserede sig i båndtransportører, elevatorer og spandkæder. I 1922 – ca. 50 år før begyndelsen af den tredje industrielle revolution – byggede virksomheden sit første mobile transportbånd.

Et par år senere udviklede Stöhr den første teknologi til hængebanesystemer, som gjorde det muligt at udnytte pladsen på fabrikkerne langt mere effektivt. I slutningen af 1950'erne skabte Stöhr et paradigmeskift inden for intralogistikken med verdens første opbevarings- og genfindingssystem.

Tre år senere byggede virksomheden det første fuldautomatiserede lager for Bertelsmann, som kunne behandle op til 15.000 ordrer om dagen. Selskabet skiftede navn til Stöhr Förderanlagen Salzer GmbH i 1968 og ændrede samtidigt fokus fra at være ren produktleverandør til at blive totalleverandør af løsninger.

Den tredje industrielle revolution begyndte i 1970, hvor den første programmerbare logikkontroller (PLC) med navnet Modicon 084 blev lanceret. For første gang blev maskiner og systemer styret digitalt og drevet ved hjælp af denne enhed. PLC'er har siden da været udbredt inden for automatiseringsteknologi.

Tre år senere revolutionerede Mannesmann AG, som i mellemtiden havde overtaget Stöhr, indretningen af distributionscentre med verdens første automatiserede højlager. I 1990 var virksomheden en af de globale markedsledere inden for transportørteknologi. Fem år senere var Mannesmann Demag også en af verdens første totalleverandører af intralogistik.

Ved årtusindskiftet begyndte den fjerde fase af den industrielle revolution, hvor der primært var fokus på cyberfysiske systemer. Disse systemer sikrer decentraliseret dynamisk styring og netværkssamarbejde mellem alle komponenter via internettet, mobile computere og cloudcomputing.

I 2005 blev Dematic GmbH & Co. KG etableret som en selvstændig virksomhed.Herefter moderniserede intralogistikvirksomheden det daværende marked for automatiseret opbevaring af mindre dele og opfandt Dematic Multishuttle.

I 2011 demonstrerede virksomheden endnu en gang sin innovative styrke og præsenterede opbevarings- og genfindingsenheden RapidStore og ordreplukkestationen RapidPick samt Multishuttle Flex og lagerstyringssoftwaren DC Director. Anden generation af Dematic Multishuttle, som blev indført i 2012, var lettere, hurtigere og endnu mere effektiv.

Dematic er i dag en af de førende leverandører af integreret automatiseringsteknologi, software og serviceydelser til optimering af forsyningskæden.

- Vores største succes som virksomhed er dog, at vi altid har haft held med at påvirke markedet på en innovativ måde og fastholde både dygtige og engagerede medarbejdere. Uden dem kunne vi ikke fejre vores 200-års jubilæum i år, siger Buchmann.

 

27/2 2019
  • Oplæg var tilløbsstykker

    Oplæg var tilløbsstykker

    logistikloesninger ›Automatisering var omdrejningspunktet, da fire udstillere tog scenen ved Netværk for Lager & Logistik og gav hver deres bud på fremtidens logistik
  • AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    logistikloesninger ›AI er alle steder i samfundslivet. Også på logistikområdet. Her er teknologien blevet anvendt proaktivt i et stykke tid. Head of sales & marketing hos Knapp, Tobias Henriksson fortæller i nedenstående indlæg om, hvor AI gør en forskel
  • Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    logistikloesninger ›Med 10 udstillere og et stort fremmøde af gæster blev premieren på Netværk for Lager & Logistik en vellykket start på et nyt brancheinitiativ, der sætter fokus på videndeling, konkrete løsninger og relationer i lager- og logistikbranchen 
  • PowerCube indtager logistikcentrene

    PowerCube indtager logistikcentrene

    logistikloesninger ›Med den automatiserede lagerløsning, PowerCube er Jungheinrich klar til at forme fremtidens effektive, sikre og forbundne lagerløsninger. HMS hjælper med netværksdelen
  • Øget overblik over transportflow - i realtid

    Øget overblik over transportflow - i realtid

    logistikloesninger ›Flere transport- og logistikvirksomheder investerer i løsninger til realtidsvisibilitet og øget transparens i forsyningskæden. Det er blandt årsagerne til, at Descartes' platform, MacroPoint fortsætter med at vokse i Europa
  • Droneindustriens nye rolle i Europa

    Droneindustriens nye rolle i Europa

    logistikloesninger ›Rekordmange deltagere fra hele verden besøgte for nyligt International Drone Show 2026 i Odense, hvor forsvar, europæisk robusthed og operative droneløsninger satte dagsordenen
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    logistikloesninger ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Second-handvarer gearer op

    Second-handvarer gearer op

    logistikloesninger ›Logistikudbyderen, Instabee Group har indgået et nyt strategisk partnerskab med secondhand-platformem, Vinted som skal understøtte hurtigere, smidigere og mere miljømæssigt bæredygtige leveringer for medlemmerne i Europa