Elmålere kræver også stærk logistik

Elmålere kræver også stærk logistik

Solar leverer logistikken i kæmpeprojekt, hvor én million elmålere skal udskiftes på blot tre år. Det stærke samarbejde mellem Kamstrup og Solar er afgørende for projektets hidtidige succes, lyder det fra førstnævnte, der producerer elmålerne

10.000 elmålere. Hver uge. Hver måned. Hvert år. Så mange nye elmålere fra den skanderborgbaserede virksomhed Kamstrup, bliver i øjeblikket installeret i Københavnsområdet, Nordsjælland og dele af Midtsjælland, som tilsammen udgør Radius’ forsyningsområde.

Senest i 2019 skal en million elmålere være udskiftet i projektet, der er vurderet til en værdi på 1,8 mia., og som i medierne bliver omtalt som det største af sin slags. Ét år efter startskuddet har hele 300.000 borgere fået installeret nye intelligente elmålere, og dermed er projektet godt på vej.

- Det er et stort projekt, men vi har et stærkt logistisk setup, og montørerne knokler derudaf, så vi kommer til at nå i mål i 2019, som tingene ser ud nu, udtaler Morten Winther, der er Program Manager hos Kamstrup, som producerer elmålerne.

En afgørende samarbejdspartner for Kamstrup, er ifølge Morten Winther, den nordeuropæiske sourcing- og servicevirksomhed Solar, som har været afgørende for en stor del af successen. Efter Kamstrup vandt projektet i 2017, pegede virksomheden på Solar, da man skulle vælge den logistiske samarbejdspartner. Et valg man ikke har fortrudt.  

- Vi snakker 2.000 elmålere, der skal ligge i 120 forskellige biler hver eneste morgen, så den logistiske opgave er bestemt ikke simpel. Indtil videre har Solar levet op til alle vores forventninger, og det er afgørende for hele projektet, forklarer Morten Winther.

Natlevering til den enkelte montørbil

Logistikopgaven består i at lagre, plukke, pakke og distribuere ca. 2.000 elmålere direkte ud til montørernes biler. Distributionen foregår om natten, så montørerne kan indlede dagens målerudskiftninger med alle materialer i bilerne, som samtidig er ryddede for gamle målere. Derudover har Solar optimeret indretningen i bilerne, så montørerne ikke skal retur til et varelager for at genopfylde i løbet af dagen.

- Målerne bliver håndteret uafhængigt af montørens travle hverdag, og det er klart en optimering af den enkeltes produktivitet. Både i forhold til effektivitet og økonomi har denne samlede løsning været den rigtige for os, slår Morten Winther fast.

Han påpeger desuden, at der er indbygget en stor sidegevinst i løsningen. I dagtimerne er Solars Fastbox-koncept implementeret som et afgørende sikkerhedsberedskab, der sikrer, at dagens montageplan gennemføres.

Med Fastbox-konceptet kan montørerne bestille værktøj, arbejdstøj og reservedele gennem Solars app og få varerne leveret direkte i bilen om morgenen eller på kundens adresse i løbet af arbejdsdagen. Det forklarer regionsdirektør i Solar Danmark, Kurt Storgaard.

- Det gælder også, hvis den enkelte montør står ude hos borgeren og konstaterer, at den gamle elmåler er en anden, end han har fået oplyst. Så kan han blot bestille på sin mobil, og så leverer vi inden for en time.

Skarp logistik er kerneprodukt i nyt Solar

Med omlægningen fra en klassisk grossist til en moderne service- og sourcingvirksomhed er effektiv logistik en spidskompetence i Solar. Netop samarbejdet med Kamstrup er et resultat af den transformation, forklarer Kurt Storgaard.  

- Vi betragter os selv som en sourcing- og servicevirksomhed, fordi vores distributionssystem kan tilpasses den enkelte kunde og den enkelte opgave. Vi har igennem 100 år specialiseret os i at levere hurtigt, præcist og sikkert, og på den måde er logistik én af de services, vi har, der kan øge produktiviteten hos vores kunder, pointerer han og bakkes op af Morten Winther fra Kamstrup.

- Solar har et professionelt setup, som skaber tryghed, og det er altafgørende i forbindelse med at løse så stor en logistikopgave. At have de korrekte varer til den aftalte tid er absolut nødvendigt i et så stort projekt. Vores fokus har derfor været, at montørerne, som skal installere målerne, altid kan stole på, at de har varer til opgaven, slutter han.

-hawin

 

Fakta

Folketinget har besluttet, at alle danske husstande skal have en fjernaflæst elmåler inden udgangen af 2020. Med udskiftningen slipper borgerne for at aflæse og indrapportere deres elforbrug, og samtidig bliver det muligt at fjernaflæse forbruget hver time, hvilket giver borgerne mere kontrol over elforbruget.

 

3/5 2018
  • Oplæg var tilløbsstykker

    Oplæg var tilløbsstykker

    logistikloesninger ›Automatisering var omdrejningspunktet, da fire udstillere tog scenen ved Netværk for Lager & Logistik og gav hver deres bud på fremtidens logistik
  • AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    logistikloesninger ›AI er alle steder i samfundslivet. Også på logistikområdet. Her er teknologien blevet anvendt proaktivt i et stykke tid. Head of sales & marketing hos Knapp, Tobias Henriksson fortæller i nedenstående indlæg om, hvor AI gør en forskel
  • Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    logistikloesninger ›Med 10 udstillere og et stort fremmøde af gæster blev premieren på Netværk for Lager & Logistik en vellykket start på et nyt brancheinitiativ, der sætter fokus på videndeling, konkrete løsninger og relationer i lager- og logistikbranchen 
  • PowerCube indtager logistikcentrene

    PowerCube indtager logistikcentrene

    logistikloesninger ›Med den automatiserede lagerløsning, PowerCube er Jungheinrich klar til at forme fremtidens effektive, sikre og forbundne lagerløsninger. HMS hjælper med netværksdelen
  • Øget overblik over transportflow - i realtid

    Øget overblik over transportflow - i realtid

    logistikloesninger ›Flere transport- og logistikvirksomheder investerer i løsninger til realtidsvisibilitet og øget transparens i forsyningskæden. Det er blandt årsagerne til, at Descartes' platform, MacroPoint fortsætter med at vokse i Europa
  • Droneindustriens nye rolle i Europa

    Droneindustriens nye rolle i Europa

    logistikloesninger ›Rekordmange deltagere fra hele verden besøgte for nyligt International Drone Show 2026 i Odense, hvor forsvar, europæisk robusthed og operative droneløsninger satte dagsordenen
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    logistikloesninger ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Second-handvarer gearer op

    Second-handvarer gearer op

    logistikloesninger ›Logistikudbyderen, Instabee Group har indgået et nyt strategisk partnerskab med secondhand-platformem, Vinted som skal understøtte hurtigere, smidigere og mere miljømæssigt bæredygtige leveringer for medlemmerne i Europa