Kristian Møller om hvordan Danmarks grønne logistikkrav påvirker branchen
ANNONCE: En samtale med supply chain-konsulent Kristian Møller om grønne flådekrav, små vognmænds overlevelse og vejen mod en bæredygtig dansk forsyningskæde.
Danmark har altid været et foregangsland inden for bæredygtighed. Men når ambitiøse klimamål møder hverdagens logistik, opstår der en række udfordringer, som ikke alle virksomheder er rustede til at håndtere. Siden 2023 har nye regler krævet, at logistikvirksomheder med flåder på mere end 10 køretøjer skal sikre, at mindst 25 % af deres flåde består af lavemissionskøretøjer — enten elektriske eller hybride.
Vi har sat os ned med Kristian Møller, en erfaren supply chain- og logistikkonsulent med base i Aalborg, for at høre hans vurdering af, hvad disse krav betyder for branchen — og især for de mindre aktører.
"Det handler ikke om viljen, det handler om pengepungen"
Q: Kristian Møller, kan du kort forklare, hvad de grønne flådekrav går ud på?
“Helt grundlæggende handler det om, at Danmark har forpligtet sig til EU’s Green Deal, og som en del af den nationale logistikstrategi er der indført krav om emissionsreduktion på tværs af alle logistikoperationer. Det konkrete krav er, at virksomheder med en flåde på over 10 køretøjer skal have minimum 25 % lavemissionskøretøjer. Det kan være el-lastbiler, hybridbiler eller andre alternative drivmidler. Hos de store 3PL-udbydere som DSV og PostNord ser vi allerede en compliance-rate på omkring 68 %. Men hos de mindre vognmænd? Der ser billedet helt anderledes ud.”
Q: Hvad er det konkret, der gør det så svært for de små aktører?
“Det er i bund og grund et spørgsmål om økonomi. En ny elektrisk lastbil koster typisk 2–3 gange så meget som en konventionel dieselmodel. Når du er en vognmand med 12–15 biler, og du pludselig skal udskifte tre eller fire af dem med elkkøretøjer, så taler vi om en investering på flere millioner kroner. Det er penge, som mange simpelthen ikke har. Dertil kommer ladeinfrastrukturen. Mange af de mindre virksomheder holder til i områder, hvor ladekapaciteten stadig er begrænset. Det er svært at drive en grøn flåde, hvis du ikke kan lade dine biler.”
Et Danmark i to hastigheder
Q: Du nævner en compliance-rate på 68 % blandt de større udbydere. Er vi ved at få et A- og B-hold i dansk logistik?
“Ja, det er præcis det, der bekymrer mig mest. Vi er ved at skabe et marked, hvor de store spillere som DSV, DB Schenker og Frode Laursen kan investere i solcelledrevne logistikcentre, automatisering og elbiler — og dermed også vinde de offentlige udbud og de store kontrakter. De mindre virksomheder, som måske har kørt trofast for lokale producenter i generationer, risikerer at blive presset ud. Ikke fordi de leverer dårlig service, men fordi de ikke har kapital til den grønne omstilling i det tempo, som reglerne kræver.”
Q: Hvad betyder det for forsyningskæden som helhed?
“Det skaber en skrøbelighed. Dansk logistik har traditionelt været kendetegnet ved et bredt netværk af specialiserede aktører — vognmænd der kender de lokale ruter, temperaturfølsomme transporter, nicheområder som Nordjylland eller øerne. Hvis vi mister de små aktører, mister vi også fleksibilitet og lokal ekspertise. Det er en reel risiko for hele forsyningskædens robusthed.”
Havneinvesteringer og digital infrastruktur
Q: Parallelt med flådekravene investerer Danmark massivt i havneinfrastruktur. Hjælper det?
“Absolut. Transportministeriets opgraderingsprogram på 4,2 milliarder kroner til havnene i Aarhus og Esbjerg er et vigtigt skridt. Vi taler om digitaliseret toldbehandling, realtidssporing af gods og udvidet containerkapacitet. Det gør Danmark endnu mere attraktivt som distributionshub — vi kan allerede tilbyde levering til 500 millioner forbrugere i Europa inden for ét døgn. Men det er jo primært de større virksomheder, der får glæde af det. For den lokale vognmand i Nordjylland, der kører fødevarer fra Skagen til Aalborg, er digitaliserede havne ikke det, der holder ham vågen om natten. Det er den næste regning på en ellastbil.”
Løsninger og anbefalinger
Q: Hvad kan man gøre for at hjælpe de mindre aktører?
“Jeg ser flere veje frem. For det første skal vi have bedre finansieringsordninger. Der er brug for statsstøttede låne- og leasingprogrammer, der gør det realistisk for en vognmand med 10–15 biler at lease el-lastbiler uden at risikere sin eksistens. For det andet bør vi se på en mere gradvis implementering. I stedet for en fast grænse på 25 % med det samme, kunne man lave en glidende overgang — f.eks. 15 % nu og 30 % inden 2028. Det giver virksomhederne tid til at tilpasse sig.”
Kristian Møller fremhæver også, at samarbejdsmodeller kan være en løsning:
“Vi ser allerede eksempler på, at mindre vognmænd går sammen om fælles ladeinfrastruktur eller deler elbiler gennem kooperative modeller. Det er en pragmatisk tilgang, som passer godt til dansk erhvervskultur. Derudover bør kommunerne spille en større rolle ved at stille offentlig ladekapacitet til rådighed for erhvervskøretøjer, især uden for de store byer.”
Fremtiden for grøn logistik i Danmark
Q: Hvis du kigger fem år frem, hvordan ser dansk logistik ud?
“Jeg er faktisk optimist på den lange bane. Danmark har alle forudsætningerne: vi har en fantastisk beliggenhed som Nordeuropas gateway, vi har verdensledende virksomheder som Maersk og DSV, og vi har en politisk vilje til grøn omstilling, som mange andre lande misunder os. Udfordringen er overgangsfasen. Vi skal passe på, at vi ikke taber de små aktører undervejs. For det er dem, der giver den danske forsyningskæde sin unikke styrke — fleksibilitet, lokal viden og personlig service. Hvis vi lykkes med at skabe en retfærdig grøn omstilling, så tror jeg, at Danmark om fem år ikke bare er et logistikhub, men et forbillede for resten af Europa.”
Om Kristian Møller
Kristian Møller er uafhængig supply chain- og logistikkonsulent med base i Aalborg. Med over 15 års erfaring i den danske og nordiske logistikbranche rådgiver han virksomheder om alt fra grøn omstilling til optimering af forsyningskæder. Han er en hyppig taler ved branchekonferencer og bidrager jævnligt med analyser til danske fagmedier.
