Komplet portefølje af ellastbiler

Komplet portefølje af ellastbiler

MAN har haft verdenspremiere på sin 16-tons eTGM til by- og regional transport. Den fuldender rækken af elektriske distributionsmuligheder med fælles teknologi fra 12 til 50 ton

Med den nye MAN eTGM udvider MAN Truck & Bus sin fuldelektriske lastbilportefølje med en vigtig model i mellemsegmentet til distribution af især føde- og dagligvarer, bygge- og renovationskørsel og regionale transportopgaver.

Den 16 tons tunge lastbil med en rækkevidde på op til 480 kilometer fik premiere på den netop overståede transportmesse Transpotec Logitec i Milano, og lukker hullet mellem den lette lastbilsserie MAN eTGL og de tunge eTGX- og eTGS-serier.

For første gang tilbyder MAN dermed en komplet og ensartet eTruck-portefølje fra 12 til 50 ton baseret på et modulært teknologikoncept på tværs af modelserierne.

Med en tilladt totalvægt på 16,01 ton (optionelt 16,5 ton) og en chassisnyttelast på op til ca. 10,6 ton tilbyder MAN eTGM betydelige muligheder til mange forskellige opbygninger. 

Som fuldelektrisk lastbil i segmentet over 16 ton får kunder i mange europæiske markeder samtidig væsentlige afgiftsfordele.

Samtidig gør anvendelsen af MAN eTGM det muligt markant at reducere CO2 udledning fra transportvirksomhedernes flåde af lastbiler og understøtter transportvirksomheder i at leve op til regulatoriske krav såsom EUs CO2-for tunge erhvervskøretøjer.

MAN eTGM er konsekvent udviklet til kravene inden for by- og regional distribution. Stigende energipriser, skærpede emissionskrav og øgede støjrestriktioner gør elektrisk drevne erhvervskøretøjer til et økonomisk og miljømæssigt attraktivt alternativ – særligt i byområder. 

Her kommer den nye eTGM ind i billedet med høj nyttelast, mulighed for trailerdrift med en samlet vogntogsvægt på op til 33 ton, stor operationel fleksibilitet og en særligt effektiv elektrisk drivlinje.

-Med MAN eTGM bringer vi den ideelle elektriske løsning til by- og regional distribution på vejene netop nu. Det er den logiske fuldendelse af vores eTruck-portefølje og gør MAN til en ægte full-range leverandør af batterielektriske erhvervskøretøjer, siger Friedrich Baumann, medlem af direktionen med ansvar for Sales & Customer Solutions hos MAN Truck & Bus.

Ensartet eTruck-koncept 

Som alle MAN eTrucks er eTGM baseret på det standardiserede og modulære BEV-system fra de tunge modelserier. Den centrale drivlinje, batterisystemerne, højvoltsarkitekturen og varmestyringen stammer fra udviklingen af eTGX og eTGS og er tilpasset mellemsegmentet.

Den elektriske MAN eCD210-drivlinje leverer 210 kW (285 hk) og et maksimalt drejningsmoment på 800 Nm i kombination med MAN TipMatic 2. Den høje regenereringsevne sikrer meget god energieffektivitet – især ved stop-and-go-kørsel.

Et modulært batterisystem med to til fire batteripakker gør det muligt at konfigurere lastbilen præcist til den enkelte opgave og undgå unødvendige omkostninger og vægt. 

-lipe

21/5 2026
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›DKV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el
  • Ny ceo i DSV Road

    Ny ceo i DSV Road

    transport ›Brian Ejsing har overtaget stillingen som ceo for DSV Road-divisionen og udvider dermed sin nuværende stilling som koncernens group chief operating officer
  • Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    transport ›Daimler Truck samler sine globale forsvarsaktiviteter under Daimler Truck Defence og investerer et trecifret millionbeløb i euro for at styrke udvikling, produktion og service
  • Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    transport ›Metroselskabet har kortlagt passagerernes bevægelser i myldretiden og kan nu mere præcist forudsige, hvor trængsel opstår på stationerne. Det er viden som indgår i et digitalt simuleringsværktøj, der bruges til at designe fremtidens metrostationer