Ned med omkostningerne
Gratis, professionel og målrettet indkøbsrådgivning for en hel specifik branche er blevet en realitet med etableringen af firmaet, Transport Branchens Indkøbs Service
'Vejen til bedre bundlinje' er sloganet for det nyetablerede rådgivningsfirma TBIS, Transport Branchens Indkøbs Service.
Målet for TBIS er at rådgive og samarbejde med den enkelte virksomhed i transportbranchen om at optimere indkøb, så man sparer penge og forbedrer bundlinjen.
Rådgivningsfirmaet henvender sig til alle, som ønsker at reducere deres omkostninger ved at foretage - de rigtige indkøb -til de rigtige priser og på det rette tidspunkt.
TBIS repræsenterer en komplet palet af markedets produkter, der henvender sig til transportbranchen. Kvalitet, professionalisme og selvfølgelig gode konkurrencedygtige priser kendetegner leverandørerne.
De fem overordnede forretningsområder, der er på TBIS produktpalet, er: Forbrug/drift, økonomi, værksted, kontor/styring og rådgivning.
-hawin