Robot Nordic vil vende jobstrømmen

Robot Nordic vil vende jobstrømmen

Den fynske virksomhed tilbyder danske virksomheder i udlandet analyser af produktionen, som kan automatiseres og flyttes hjem

Af Lisbeth Petersen

- For 20 år siden gik mit arbejde mest ud på at hjælpe danske virksomheder med at flytte til udlandet. Nu arbejder jeg for at flytte dem hjem igen.

Sådan siger administrerende direktør i Robot Nordic, Michael Hye Nielsen, som for et lille år siden grundlagde virksomheden i Munkebo på Fyn.

Siden er robotvirksomheden flyttet tre gange for at få mere plads, antallet af medarbejdere er nu oppe på fem, og i øjeblikket er Michael Hye Nielsen desuden i gang med at etablere samarbejdsaftaler med nye partnere, som fremover skal være med til at vende jobstrømmen tilbage til Danmark.

- Vi tilbyder danske virksomheder i Kina, Taiwan mm. et besøg, hvor vi detaljeret gennemgår og analyserer produktionen for at se, hvad der med fordel kan automatiseres. Derefter udarbejder vi en samlet plan for automatiseringen og hjemflytningen, fortæller Michael Hye Nielsen og uddyber:

- På grund af lavere lønomkostninger har det i mange år været god kultur at flytte jobs til udlandet. Men teknologien har overhalet den gamle tankegang på flere områder, og ved at flytte opgaverne tilbage til Danmark vil mange af de kendte udfordringer, der er ved outsourcing, blive minimeret.

Kulturen går tabt
Ifølge Robot Nordic er det nu, hvor højkonjunkturerne er på vej tilbage, vestlige virksomheder skal nytænke deres produktion.

- Jo større del af produktionen eller arbejdsopgaverne man outsourcer, desto mindre kontrol har man over know-how, kvalitet, omkostninger, leveringstid mv., og det er slet ikke sikkert, at en virksomheds produktion i udlandet er lige så effektiv, som den kunne have været, hvis den havde ligget i Danmark. Erfaringerne i mange virksomheder viser også, at når man fjerner produktionen fra udviklingsafdelingen, mister man hele den kultur, man gerne vil have i sin virksomhed. Og endelig er medarbejderne i Asien blevet så dygtige nu, at de også godt kender deres værd og begynder at arbejde internationalt til højere løn, understreger direktøren.

Sjælland halter bagefter
Målet for det nye forretningsinitiativ er primært industrivirksomheder. Og midlerne er de små og store automatiseringsanlæg til både produktionsanlæg og logistikløsninger, som Robot Nordic opbygger specifikt hver enkelt kunde.

Én gruppe virksomheder har særlig opmærksomhed fra lokalerne i Odense:

- Sjælland halter bagefter, når det gælder automatisering. Når vi besøger virksomheder med hovedkvarterer i Jylland og på Fyn, ser vi stadigt flere robotter, men af en eller anden grund følger de sjællandske virksomheder slet ikke med i samme grad, og der vil vi selvfølgelig gerne tilbyde vores ekspertise.

- Der er mange fordele at høste ved investeringer i robotter, både når det gælder kvalitet, tid, effektivitet, transport og arbejdsmiljø. Og det kræver naturligvis, at medarbejderne skal lære at betjene og samarbejde med robotterne. Men nu har danske medarbejdere i årevis hele tiden skullet blive mere og mere effektive for at undgå, at deres arbejde blev flyttet til udlandet. Lad os få vendt den negative spiral, der har været god kutyme på chefgangen, og i stedet opkvalificere arbejdsstyrken, så den er klar til at overtage de hjemvendte automatiserede jobs, siger Michael Hye Nielsen.

 

 

16/11 2017
  • PowerCube indtager logistikcentrene

    PowerCube indtager logistikcentrene

    logistikloesninger ›Med den automatiserede lagerløsning, PowerCube er Jungheinrich klar til at forme fremtidens effektive, sikre og forbundne lagerløsninger. HMS hjælper med netværksdelen
  • Øget overblik over transportflow - i realtid

    Øget overblik over transportflow - i realtid

    logistikloesninger ›Flere transport- og logistikvirksomheder investerer i løsninger til realtidsvisibilitet og øget transparens i forsyningskæden. Det er blandt årsagerne til, at Descartes' platform, MacroPoint fortsætter med at vokse i Europa
  • Droneindustriens nye rolle i Europa

    Droneindustriens nye rolle i Europa

    logistikloesninger ›Rekordmange deltagere fra hele verden besøgte for nyligt International Drone Show 2026 i Odense, hvor forsvar, europæisk robusthed og operative droneløsninger satte dagsordenen
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    logistikloesninger ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Second-handvarer gearer op

    Second-handvarer gearer op

    logistikloesninger ›Logistikudbyderen, Instabee Group har indgået et nyt strategisk partnerskab med secondhand-platformem, Vinted som skal understøtte hurtigere, smidigere og mere miljømæssigt bæredygtige leveringer for medlemmerne i Europa
  • Descartes sætter AI-agenter i arbejde

    Descartes sætter AI-agenter i arbejde

    logistikloesninger ›Descartes, global leverandør af software til logistikintensive virksomheder, har lanceret MacroPoint OpsForce, en ny funktion baseret på agentisk AI med det formål at automatisere fragtflows
  • Interroll overtager Royal Apollo Group

    Interroll overtager Royal Apollo Group

    logistikloesninger ›Interroll Holding overtager Royal Apollo Group, en hollandsk leverandør af løsninger inden for vertikal transport, logistik og presning
  • Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    logistikloesninger ›Teknologisk Instituts indviede på årets ROBOTBRAG sit nye Humanoid Lab. Det skal skal hjælpe dansk industri med at finde ud af, om fremtidens robotter er klar til fabriksgulvet