Stigende efterspørgsel på robotkurser

Stigende efterspørgsel på robotkurser

Erhvervsskolen Next i København har investeret 2,5 mio. kr., og er først med grundlæggende kurser Øst for Storebælt. Skolen samarbejder med Festo, og har ambitiøs strategi om at være være med i udviklingen i 'Industri 4.0'

Af Lisbeth Petersen

To 6-aksede robotter og tre selvkørende logostikrobotter er ved at blive installeret på erhvervsskolen Next i København, hvor de skal være klar, til de første AMU-kursister møder op i juni.

Mens flere jyske erhvervsskoler, med Sønderborg som den største aktør, længe har udbudt kurserne ’Robotbetjening for operatører’ og ’Robotter i industrien’, har der hidtil ikke været mulighed for at tilegne sig grundlæggende færdigheder i robotteknologi på skolerne i Østdanmark. Et faktum, som uddannelseskonsulent i Industriens Uddannelser, Jesper Hvilsby Ulrich, finder sin forklaring i i den danske industrihistorie.

-  Det er fortrinsvis i Jylland, vi finder de mange virksomheder, eksempelvis inden for metalområdet, der har været blandt de første til at anvende robotteknologien. Mens Sjælland i højere grad lægger jord til virksomheder – ikke mindst i pharmaindustrien - hvor uddannelsesbehovet inden for robotkurser til operatører ikke har været så stort og er blevet løst ved at sende operatørerne på kursus i Jylland. Men efterspørgslen på kurserne stiger støt. Centret i Sønderborg kan næsten ikke følge med mere, og vi har derfor været på jagt efter en erhvervsskole, som havde både ambitionerne og lysten til at investere i opbygningen af kurserne i hovedstadsområdet, siger Jesper Hvilsby Ulrich.

Naturlig sammenhæng med de længere uddannelser
Det ville Next København, som er både områdets og landets største udbyder af ungdomsuddannelser og Amu-kurser.

Skolen uddanner blandt andre værktøjsmagere, industriteknikere, og proces- og industrioperatører, og det er et samarbejde mellem de fire uddannelser og de virksomheder, de samarbejder med, der har muliggjort etableringen af robotkurserne.

 - De grundlæggende to og tre dages kurser er jo fortrinsvist beregnet til ufaglærte i industrien og – lige som andre Amu-kurser – ledige, som har ret til et kort uddannelsesforløb. Men kurserne hænger naturligt sammen med de længerevarende uddannelser, vi har samlet her, og samtidig har vi en ambitiøs strategi om at være med i udviklingen, når det gælder ’Industri 4.0’ (integrationen mellem den digitale verden og den fysiske produktion. red.), siger Karsten Uldal, som er uddannelsesleder på Next.

Den samlede investering på 2,5 millioner kroner er stor for en erhvervsskole, men rummer - ud over de i alt fem robotter - også en samarbejdsaftale med leverandørvirksomheden, Festo, som tillige vil stille tilsvarende robotter og ekspertbistand til rådighed for undervisningen.

 - Det betyder selvfølgelig også meget for os, og hvordan vi løfter opgaven. Et led i undervisningen vil være, at vi vil bede kursisterne om selv at tænke et produktionsforløb igennem og komme med forslag til, hvad der kan automatiseres med en robot. Og jeg tror og håber da på, at vi med de grundlæggende kurser får langt flere til at lade være med at se robotterne som en trussel og i stedet interesserer sig for udviklingen i teknologien og eventuelt læser videre på nogle af de længerevarende uddannelser, der er på området. Der er jo i hvert fald et stort behov for det på arbejdsmarkedet, siger Karsten Uldal.

18/4 2017
  • Oplæg var tilløbsstykker

    Oplæg var tilløbsstykker

    logistikloesninger ›Automatisering var omdrejningspunktet, da fire udstillere tog scenen ved Netværk for Lager & Logistik og gav hver deres bud på fremtidens logistik
  • AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    logistikloesninger ›AI er alle steder i samfundslivet. Også på logistikområdet. Her er teknologien blevet anvendt proaktivt i et stykke tid. Head of sales & marketing hos Knapp, Tobias Henriksson fortæller i nedenstående indlæg om, hvor AI gør en forskel
  • Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    logistikloesninger ›Med 10 udstillere og et stort fremmøde af gæster blev premieren på Netværk for Lager & Logistik en vellykket start på et nyt brancheinitiativ, der sætter fokus på videndeling, konkrete løsninger og relationer i lager- og logistikbranchen 
  • PowerCube indtager logistikcentrene

    PowerCube indtager logistikcentrene

    logistikloesninger ›Med den automatiserede lagerløsning, PowerCube er Jungheinrich klar til at forme fremtidens effektive, sikre og forbundne lagerløsninger. HMS hjælper med netværksdelen
  • Øget overblik over transportflow - i realtid

    Øget overblik over transportflow - i realtid

    logistikloesninger ›Flere transport- og logistikvirksomheder investerer i løsninger til realtidsvisibilitet og øget transparens i forsyningskæden. Det er blandt årsagerne til, at Descartes' platform, MacroPoint fortsætter med at vokse i Europa
  • Droneindustriens nye rolle i Europa

    Droneindustriens nye rolle i Europa

    logistikloesninger ›Rekordmange deltagere fra hele verden besøgte for nyligt International Drone Show 2026 i Odense, hvor forsvar, europæisk robusthed og operative droneløsninger satte dagsordenen
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    logistikloesninger ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Second-handvarer gearer op

    Second-handvarer gearer op

    logistikloesninger ›Logistikudbyderen, Instabee Group har indgået et nyt strategisk partnerskab med secondhand-platformem, Vinted som skal understøtte hurtigere, smidigere og mere miljømæssigt bæredygtige leveringer for medlemmerne i Europa