34 meter lange lastbiler må fra nytår køre mellem Aarhus og Høje Taastrup

34 meter lange lastbiler må fra nytår køre mellem Aarhus og Høje Taastrup

Der gives nu tilladelse til forsøg med ekstra lange lastbiler med dobbelttrailere på motorvejen. Det skal både give klimagevinster og afhjælpe trængsel

 Af Dan Bjerring

Christiansborg

Transportminister Thomas Danielsen (V) fremsætter, når Folketinget åbner i oktober, et lovforslag, der gør det muligt at køre med ekstra lange lastbiler på op til 34 meter på udvalgte veje i Danmark - som en forsøgsordning.

Forsøget giver i første omgang mulighed for, at de lange lastbiler, dobbelttrailere, kan køre på forsøgsvejnettet mellem Aarhus og Høje-Taastrup.

- Vi skal udnytte veje bedst muligt, og derfor åbner vi for at kunne køre ekstra lange lastbiler der, hvor vejene tillader det. Når en enkelt lastbil kan fragte mere, giver det både mindre CO2 og færre køretøjer på vejene, og er altså både en gevinst for klimaet og for trængslen, siger transportministeren.

Mindre tilpasninger

I forbindelse med forsøgsordningen er det nødvendigt at lave mindre tilpasninger af statsvejnettet til de ekstra lange lastbiler.

Det er Vejdirektoratet og Færdselsstyrelsen, der har analyseret forsøgsvejnettet og udpeget steder, hvor der er brug for ændringer. Der oprettes eksempelvis såkaldte omkoblingspladser til de lange lastbiler, så der er plads til at skille dem ad eller samle dem, inden de kan køre videre på det øvrige vejnet.

- Vi skal ikke kun sikre, at lovgivningen er på plads til dobbelttrailerne. Vi skal også sikre de fysiske rammer, så det rent faktisk er muligt og sikkert at køre med så lange lastbiler på danske veje. Vi er derfor i gang med at oprette omkoblingspladser, så der er god plads til, at dobbelttrailere kan køre ud på forsøgsvejnettet, siger ministeren.

 

Grænsekrydsende aftaler

Der arbejdes desuden på at lave samarbejdsaftaler med vores nabolande om grænsekrydsende kørsel med dobbelttrailere, således at eksempelvis svenske dobbelttrailer-lastbiler kan køre videre på danske veje uden at omlaste, inden grænsen krydses.

Forsøgsordningen med dobbelttrailere kræver en ændring af færdselsloven, så det bliver tilladt at tilkoble mere end to påhængskøretøjer.

Lovforslaget om dobbelttrailere ventes fremsat i Folketinget i oktober og at kunne træde i kraft den 1. januar 2024.

Forsøget med dobbelttrailere vil løbe i fem år, hvorefter det evalueres.

 

19/9 2023
  • 1000 ellastbiler er nået

    1000 ellastbiler er nået

    transport ›Ved månedsskiftet nåede den danske transportbranche en milepæl, da ellastbil nummer 1.000 blev registreret og taget i drift. Mercedes står for en stor del af dem
  • Tre branchepriser til Webfleet

    Tre branchepriser til Webfleet

    transport ›Webfleet, Bridgestones avancerede flådestyringsløsning, har modtaget tre branchepriser i Italien og Polen som anerkendelse af virksomhedens innovative tilgang til flådestyring og kunstig intelligens samt dens bidrag til øget trafiksikkerhed
  • Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    transport ›Større produktudbud, øget konkurrence fra budgetsegmentet og stigende fokus på totaløkonomi har i 2025 gjort dækmarkedet mere komplekst. Midt i udviklingen leverer Continental Dæk Danmark rekordomsætning og oplever stigende efterspørgsel sine ydelser
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›DKV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el