Aarhus reserverer parkeringspladser til erhvervsbiler

Aarhus reserverer parkeringspladser til erhvervsbiler

Nyt forsøg skal gøre livet lettere for trafikanter i erhvervsbiler i Aarhus. 74 af byens parkeringspladser reserveres til biler på gule plader i dagtimerne

Teknik og Miljø i Aarhus Kommune kommer nu med en forsøgsordning, hvor 74 af byens eksisterende parkeringspladser reserveres til erhvervsbiler på gule plader.

- Jeg synes, vi er lykkedes med at få lavet en god, fleksibel løsning, hvor vi tilgodeser brugerne af erhvervsbilerne i deres arbejdstid, samtidig med at beboerne vil kunne parkere, når de kommer hjem.

- De fleste af os kan nok sætte os ind i, hvor bøvlet det må være at skulle slæbe tungt værktøj og materialer flere hundrede meter ned ad gaden i Midtbyen for at udføre sit arbejde. Nu ser vi, hvordan det virker i praksis, og om der eventuelt er behov for justeringer, siger Nicolaj Bang (K), rådmand, Teknik og Miljø.

Mangeårigt ønske fra erhvervet
Ordningen er blevet til i tæt samarbejde med Aarhus Håndværkerforening og Erhverv Aarhus, der længe har ønsket en løsning på parkeringskvalerne inde i byen. De har således været med til at pege på, hvor de nye erhvervsparkeringspladser skal placeres.

- Vi er virkelig glade for, at det nu bliver markant lettere for vores medlemmer at komme til at udføre deres arbejde flere steder i midtbyen, og at vi som bonus kan tage teknologien til hjælp, så håndværkerne hurtigt kan danne sig et overblik over, hvor den nærmeste ledige p-plads befinder sig, siger Betina Halvorsen, direktør i Aarhus Håndværkerforening.

Alle pladser bliver forsynet med en sensor på asfalten, så man via en app kan se, hvilke pladser der er ledige, når man skal bruge én.

Om forsøget

Alle erhvervsparkeringspladser bliver forsynet med et skilt, der angiver, at pladsen er reserveret til biler på gule plader på hverdage mellem kl. 7.00 og 16.00.

Alle pladser er i dag betalingsparkeringspladser, men har man en såkaldt erhvervslicens, koster det ikke noget at holde der.

Teknik og Miljø får løbende lagt sensorer på asfalten ved alle 74 pladser, så det er muligt at holde øje med, hvordan pladserne bliver brugt, ligesom brugerne via en app kan se, hvilke der er ledige. Al data vil indgå i den endelige evaluering i 2025 og samtidig give et praj undervejs, hvis der bliver behov for at ændre på antal eller placering af erhvervsparkeringspladserne.

Forsøget er besluttet af Aarhus Byråd.

-dc

4/9 2023
  • 1000 ellastbiler er nået

    1000 ellastbiler er nået

    transport ›Ved månedsskiftet nåede den danske transportbranche en milepæl, da ellastbil nummer 1.000 blev registreret og taget i drift. Mercedes står for en stor del af dem
  • Tre branchepriser til Webfleet

    Tre branchepriser til Webfleet

    transport ›Webfleet, Bridgestones avancerede flådestyringsløsning, har modtaget tre branchepriser i Italien og Polen som anerkendelse af virksomhedens innovative tilgang til flådestyring og kunstig intelligens samt dens bidrag til øget trafiksikkerhed
  • Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    transport ›Større produktudbud, øget konkurrence fra budgetsegmentet og stigende fokus på totaløkonomi har i 2025 gjort dækmarkedet mere komplekst. Midt i udviklingen leverer Continental Dæk Danmark rekordomsætning og oplever stigende efterspørgsel sine ydelser
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›DKV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el