Fandt hjælp før virksomheden og kroppen gik ned

Fandt hjælp før virksomheden og kroppen gik ned

Økonomisk modvind blev efterfulgt af en blodprop, men vognmand Michael Rasmussen nægtede at give op og søgte gratis hjælp gennem den landsdækkende Early Warning-indsats. I dag har han styr på driften og ro i kroppen

Michael Rasmussen følte presset. Meget presset.

Som vognmand arbejdede han ofte 70 timer om ugen, spekulationerne kørte rundt i hovedet, og han løb stærkere for at indhente det, der ikke hang sammen i regnskabet.

- Der ligger et pres på en. Jeg følte mig ikke stresset på nogen måde, men alligevel spekulerer du og mærker, at det kører rundt i hovedet. Det gjorde så også, at jeg fik en blodprop, siger Michael Rasmussen.

Da han kom på benene igen, kunne Michael Rasmussen se, hvor alvorligt det stod til. Han drev en virksomhed, hvor kroner og ører ikke hang sammen, og hvor flere af de lastbiler, han ejede, ikke gav nok.

Han vidste, at hvis han ikke stillede noget op, ville han være på vej mod en betalingsstandsning eller konkurs. Det var dér, han mærkede, at han havde brug for nogen udefra til at vende tingene med.

Derfor tog han kontakt til Early Warning, som er et gratis tilbud under erhvervshusene, hvor han kunne tale med folk, som ikke kendte hans baggrund, men som kunne gennemgå virksomheden sammen med ham fordomsfrit og uden følelser.

- Jeg var i gang med mange ting og tænkte: Gør jeg noget forkert? Det gav mig meget, at de kunne se på det udefra og vende tingene med mig, uden at de havde følelser involveret.

- De kom jo ikke med en mening om mig. De så bare på tallene og på mulighederne. Det var godt, at det var råt og kontant. Det gav ro på en anden måde, siger han.

Ikke unormalt, at økonomien vakler

Michael Rasmussen er langt fra den eneste virksomhedsejer, der har søgt hjælp, når presset er blevet for stort.

Hvert år rækker flere hundrede små og mellemstore virksomheder ud til Early Warning, som er forankret hos Erhvervshus Midtjylland og som drives i samarbejde mellem alle fem erhvervshuse.

Her kan virksomhedsejere over hele landet få gratis og uvildig sparring, når økonomien eller driften vakler.

Den seneste effektmåling udarbejdet af Teknologisk Institut viser, at Early Warning har markant betydning for virksomhedernes chancer for at komme videre.

43 % af de virksomheder, der gennemfører et forløb, overlever, selvom de typisk står i alvorlige vanskeligheder, når de søger hjælp. Samtidig vil 72 % anbefale ordningen til andre.

Early Warning er finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Siden 2007 har mere end 10.000 virksomheder fået hjælp gennem ordningen, og Michael Rasmussens forløb er et af de mange, der viser behovet for indsatsen.

- Michaels historie er et godt eksempel på det, vi møder mange steder i landet. Når presset vokser, og man står alene med beslutningerne, kan det være svært at se en vej frem.

- Derfor er det afgørende, at virksomhedsejere rækker ud i tide og får uvildig sparring. Vores tilbud handler om at skabe overblik og finde realistiske muligheder sammen på en måde, der gør det muligt at træffe beslutninger med ro, siger Morten Møller, national leder for Early Warning.

For Michael Rasmussen betød hjælpen, han modtog, at der kom en plan på bordet. Han fik hjælp til at gennemgå økonomien og skille sig af med de lastbiler, der ikke tjente penge. I dag har han to biler tilbage – dem, som giver overskud – og han har styr på driften igen:

- Havde jeg ikke gjort noget, var det endt i konkurs. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Nu står jeg et helt andet sted, siger han.

-hawin


19/12 2025
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›DKV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el
  • Ny ceo i DSV Road

    Ny ceo i DSV Road

    transport ›Brian Ejsing har overtaget stillingen som ceo for DSV Road-divisionen og udvider dermed sin nuværende stilling som koncernens group chief operating officer
  • Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    transport ›Daimler Truck samler sine globale forsvarsaktiviteter under Daimler Truck Defence og investerer et trecifret millionbeløb i euro for at styrke udvikling, produktion og service
  • Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    transport ›Metroselskabet har kortlagt passagerernes bevægelser i myldretiden og kan nu mere præcist forudsige, hvor trængsel opstår på stationerne. Det er viden som indgår i et digitalt simuleringsværktøj, der bruges til at designe fremtidens metrostationer