Gire Mobility i succesfuldt samarbejde med PolestarChristopher Haar, Managing Director hos Gire Mobility Denmark.

Gire Mobility i succesfuldt samarbejde med Polestar

Polestar Danmark og transporttjenesten Gire Mobility indgik i starten af året et nyt samarbejde. Efter en succesfuld prøveperiode, hvor hver fjerde af Polestars kunder gjorde brug af tjenesten, kigger man nu ind i en udvidelse af samarbejdet

Siden januar i år har biltransporttjenesten Gire Mobility stået for transport af biler til og fra værksteder hos bilmærket Polestars lokationer i Storkøbenhavn.

Status på samarbejdet her et halvt år senere viser en markant stigning i bestillinger, hvor 25 procent af Polestars kunder har gjort brug af tilbuddet. Tidligere var konverteringen 3 procent.

- Vi var ude efter et set up, hvor bilens første service inkluderer afhentning og udbringning, men vores eksisterende in-house løsning fungerede ikke efter hensigten, og vi kunne se, at det ikke blev brugt.

- Gire Mobilitys løsning passede som hånd i handske på vores behov, og det har resulteret i en gennemgående optimering af hele vores arbejdsproces, siger Tommas Kold, Head of Customer Service ved Polestar Danmark.

Norske Gire Mobility har siden indtoget på det danske marked i 2022 været igennem en rivende udvikling, og samarbejdet med Polestar underbygger, at de har fundet et hul i markedet og forventet forsat vækst.

- Samarbejdet med Polestar bekræfter os i, at vi har et stærkt koncept, og at der er et stort marked for fleksibel mobilitet i Danmark.

- Det har afgørende betydning for os, at en spiller som Polestar anerkender, at vi løser en signifikant logistikudfordring for dem, og at vores koncept om hurtig ekspedit er afgørende.

- Vi ser ind i resten af 2024 vidende om, at vores rejse tager yderligere fart, siger Christopher Haar, Managing Director hos Gire Mobility Denmark.

Udvider til resten af landet
På baggrund af det gode samarbejde har Polestar besluttet, at tjenesten skal udvides i etaper til alle Polestar-værksteder i landet.

Næste udrulning forventes at begynde i Aarhus i Q3 2024, og derefter står Aalborg og Trekantområdet for skud.

- Servicen sparer vores kunder flere timers kørsel til og fra værkstedet, og på værkstederne åbner løsningen for flere frie ressourcer, hvor administration og booking kun tager få minutter.

- Samarbejdet har båret frugt allerede i prøveperioden, og der er nu ingen tvivl om, at det skal udbredes nationalt, siger Tommas Kold.

Convenience i højsædet
Ambitionen hos Gire Mobility er at tilbyde en enkel og fleksibel løsning for transport af køretøjer, som fungerer gnidningsfrit for både partnere og slutbrugere.

- Vores mission har fra begyndelsen været at levere en enkel og hurtig løsning til kunderne understøttet af en brugervenlig IT-platform.

- Konceptet skal gøre alt nemmere for de involverede parter. Det er det, vores succes bygger på, siger Christopher Haar.

Han tilføjer, at ambitionerne for Gire Mobility er en videre ekspansion til blandt andet flere værkstedskæder i Danmark.

- Vi ser en klar tendens i bilbranchen for at kunne levere convenience, både nu og i fremtiden.

- Gire er med til at understøtte det markedsbehov, og vi har derfor en vision for at blive den markedsledende hente- og bringeservice for værksteder i Danmark.

-hawin

 

30/8 2024
  • Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    transport ›Den nye Storstrømsbro, der krydser Storstrømmen og forbinder Sjælland og Falster via Masnedø, skal bære navnet Dronning Margrethe II's Bro
  • Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    transport ›Stigende omkostninger, større kompleksitet i driften og strengere EU-lovgivning vender op og ned på vognmandsbranchen. Hos Bridgestone mener man, at det vil påvirke den måde, hvorpå europæiske vognmandsvirksomheder vil bruge flådestyring i 2026
  • Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    transport ›Få uger efter at bl.a. Mærsks skibe havde genoptaget sejladsen via Det Røde Hav, ændrer USAs og Israels angreb på Iran igen ruten mellem Asien og Europa til syd om Afrika
  • Shell-netværket vokser

    Shell-netværket vokser

    transport ›Med opkøbet af 21 ubemandede tankstationer fra HK Olie udbygger energiselskabet DCC Energi nu bilisternes adgang til Shells brændstoffer.
  • Så er den gal igen...

    Så er den gal igen...

    transport ›Langfingrede danskere stjæler hvert år tusindvis af mælkekasser fra Arla. Nu donerer mejeriet 5 kroner til børn og unges maddannelse for hver kasse, der bliver leveret tilbage igen
  • Første internationale tur med elbus

    Første internationale tur med elbus

    transport ›Torsdag sendte Movia for første gang nogensinde en elbus afsted fra København til Berlin på et testkørsel
  • Dæknavne er på plads

    Dæknavne er på plads

    transport ›Dækproducenten, Bridgestone rokerer rundt blandt cheferne i forretningsenheden for kommercielle produkter
  • Drænasfalt har reduceret støjen på Motorring 3

    Drænasfalt har reduceret støjen på Motorring 3

    transport ›Vejdirektoratets forsøg med støjreducerende asfalt på en strækning ved København har sænket trafikstøjen med 4 decibel. Nu ønsker transportministeren at udvide projektet