Grøn gentagelse på Transport-messen Foto fra Transport 2019: MCH/Tony Brøchner

Grøn gentagelse på Transport-messen

Når Transport-messen åbner 16.-18. september, inviteres besøgende til et indblik i en grønnere transportbranche i området 'Grøn Transport'. Her byder Transport-messen i samarbejde med Energibyen Skive og Marlog på grøn udstilling og konferencer

Transport-messen bygger videre på succesen fra 2019, og derfor kan besøgende endnu en gang se frem til at opleve området 'Grøn Transport' på Transport-messen i MCH Messecenter Herning 16.-18. september 2021.

'Grøn Transport' bliver et stort område med konferencer og udstilling, hvor virksomheder med fokus på grøn omstilling kan udstille.

Konferencedelen arrangeres af Energibyen Skive og Marlog, som er Danmarks nationale klyngenetværk for de maritime erhverv og logistik, og her kan besøgende se frem til at hente ny viden om, hvilke drivmidler vi skal satse på i fremtiden, og hvilke køretøjer der allerede nu kører på alternative brændstoffer.

- Formålet med konferencen Grøn Transport 2021 er at sætte fokus på de grønne drivmidler til den tunge transport, som står for en stor del af CO2-udslippet. Der er behov for både økonomisk opbakning og en adfærdsændring, og derfor kan hverken politikerne eller industrien løfte opgaven med grønne drivmidler til tung transport selv.

- På konferencen vil politiske transportordførere og topfolk fra industrien debattere, hvilke løsninger der skal til, for at vi sammen kan gøre den tunge transport grønnere, siger Maria Slebo Karentius Freund, som er projektleder i Energibyen Skive og står i spidsen for konferencen.

Hun suppleres af Marlog:

- Den tunge transport står overfor en række valg med hensyn til grøn omstilling. Drivmidlerne er blandt andet gas, brint, metanol og i fremtiden også el og ammoniak. Konferencen giver et godt indblik i mulighederne for at påvirke klima og miljø positivt ved alternative drivmidler. Samtidig vil deltagerne også blive inspireret af praktiske erfaringer fra virksomheder, som allerede er i gang med den grønne omstilling, siger Mikkel Navarro Hansen, CEO, Marlog. 

Succesen gentages

I MCH Messecenter Herning ser man også frem til endnu en gang at kunne byde besøgende indenfor til 'Grøn Transport':

- Konferencen 'Grøn Transport' var en stor succes på den seneste transportmesse i 2019, og her i 2021 bygger vi videre på de gode erfaringer fra tidligere. Det er vigtigt for os at være samlingspunktet for hele transport- og logistikbranchen, og samtidig kunne facilitere og skabe rammerne for en højaktuel konference, som 'Grøn Transport' netop er, siger Nikolaj Jørgensen, projektleder for Transport-messen, og tilføjer:

- Vi ønsker, lige som sidst, at samle vores samarbejdspartnere og beslutningstagere fra både den private, offentlige og politiske sektor. Konferencen sætter både fokus på løsninger, som vi benytter nu, men giver også et indblik i, hvad vi kan forvente af løsninger for fremtiden - også på det politiske plan.

Konferencedelen på 'Grøn Transport' varer to dage, og bliver denne gang udvidet med en ekstra konferencescene. Deltagelse på konferencen vil være gratis. 

Transport 2021 finder sted i MCH Messecenter Herning 16.-18. september 2021.

-hawin

 

FAKTA om 'Grøn Transport'

'Grøn Transport' er både en konference og et udstillingsområde på Transport-messen, hvor udstillere med fokus på grøn omstilling kan udstille. Konferencen arrangeres i år af Energibyen Skive og MARLOG i samarbejde med Transport 2021, og henvender sig primært til beslutningstagere inden for regioner, trafikselskaber, busoperatører, renovationsvirksomheder, distributionsvirksomheder, vognmænd og virksomheder inden for transport- og logistikservices.

29/3 2021
  • Historisk overskud i Billund Lufthavn

    Historisk overskud i Billund Lufthavn

    transport ›Resultatet er skabt på tværs af hele forretningen – fra passagertrafik og cargo til parkering, butikker, restauranter og Airport City, og giver et stærkere og mere robust fundament i en tid præget af store forandringer i luftfarten
  • Sværvægtere bygges i Madrid

    Sværvægtere bygges i Madrid

    transport ›Høj automatiseringsgrad, omfattende kundetilpasning og en mere miljøskånsom produktion gør Ivecos fabrik i Madrid til et af koncernens vigtigste knudepunkter for tunge lastbiler herunder til det nordiske marked
  • Asfaltindustrien advarer mod pirater

    Asfaltindustrien advarer mod pirater

    transport ›Omrejsende asfaltpirater tilbyder billigt asfaltarbejde, som viser sig at være dyrt klamphuggeri. Efter hændelser i Aarhus og Haderslev råber Asfaltindustrien vagt i gevær
  • Komplet portefølje af ellastbiler

    Komplet portefølje af ellastbiler

    transport ›MAN har haft verdenspremiere på sin 16-tons eTGM til by- og regional transport. Den fuldender rækken af elektriske distributionsmuligheder med fælles teknologi fra 12 til 50 ton
  • Transport-fonds formand takker af

    Transport-fonds formand takker af

    transport ›Susanne D. Provstgaard overtager posten som ny formand i FDE Fonden, hvor Jens Iwer Petersen takker af efter 17 år i spidsen
  • Sløjt marked for grønt brændstof medfører fyringer

    Sløjt marked for grønt brændstof medfører fyringer

    transport ›Teknologivirksomheden Topsoe nedlægger 440 stillinger, dropper planlagt udvidelse i USA og sætter dansk fabrik på pause. Især power-to-x-forretningen bliver ramt
  • En mere effektiv driftsmodel

    En mere effektiv driftsmodel

    transport ›Danske Fragtmænd bliver ny teknikdistributør for Lemvigh-Müller. Aftalen kombinerer driftssikkerhed, bedre kapacitetsudnyttelse og mindre CO2-udledning
  • Smugkig på Molslinjens kommende kæmpefærger

    Smugkig på Molslinjens kommende kæmpefærger

    transport ›Byggeriet af Molslinjens tre batteridrevne mega-katamaraner er nu i gang i Tasmanien, og med en ny animationsvideo og hjemmeside kan danskerne følge projektet frem mod første afgang i 2028. Se video: