Intelligent teknologi reducerer kaffefirmas kørsler med 70 %

Intelligent teknologi reducerer kaffefirmas kørsler med 70 %

Danske Cafeu, som leverer kaffeløsninger til virksomheder, har med støtte fra Innovationsfonden fået udviklet en IoT-løsning, som tilgodeser både kundernes servicebehov og kaffefirmaets logistik- og miljøregnskab

Af Lisbeth Petersen

Ved hjælp af en unik it-løsning har kaffevirksomheden Cafeu over de senere år både nedbragt antallet af kørsler og lettet servicen for kunderne.

Virksomheden i Esbjerg, som også rummer eget risteri og pakkeri, leverer forskellige komplette kaffeløsninger til både små og store erhvervskunder. Og teknologien består af en opkobling, som gør, at Cafeu kan kommunikere med kaffemaskinen hos den enkelte virksomhed, og derigennem modtage og bearbejde store datamængder.

Det har ført til 70 procent færre udkørsler for virksomhedens servicemontører og salgsmedarbejdere.

– Den intelligente kommunikation øger convenience hos kunderne, og samtidig reduceres vores samlede miljøaftryk signifikant. Opstår der en fejl på en maskine, logger vores servicefolk på systemet, og i de fleste tilfælde fjernløses det, uden vi skal sende en mand ud, siger Michael Guldager, der er partner hos Cafeu Danmark, og uddyber:

- Når vi er nødt til at køre ud, kender vi fejlen på forhånd, hvilket optimerer processen yderligere.

Omstillingen har på fem år øget virksomhedens bruttofortjenesten med 421 procent til 7,3 millioner kroner i seneste regnskab, og antallet af installerede kaffemaskiner er i samme periode mere end firdoblet.

– Før vil fik IoT-løsningen skulle en af vores salgschauffører ud at kigge i skabene for at se, om kunden manglede kaffe. Det klarer systemet i dag automatisk, da maskinen selv fortæller, hvornår der skal leveres ny kaffe. Det giver en yderligere besparelse på både det logistiske og på CO2-udledningen, forklarer Michael Guldager.

  Steffan N. Tobiesen, direktør og grundlægger og Michael Guldager, partner i Cafeu

Nødvendig støtte fra Innovationsfonden
Allerede i 2010 tog Cafeu de første digitale skridt med et nyudviklet mobilsystem, der kunne sende en sms, hver gang der blev brygget en kop kaffe hos en kunde.

I takt med den stadigt bedre datadækning steg også såvel mulighederne som ønskerne for en mere avanceret løsning, og det var virksomhedens direktør i og grundlægger, Steffan N. Tobiesen der sammen med et eksternt bureau i 2021 fik udviklet først APK-filen (Android Package Kit) og senere backend-delen til systemet.

Cafeu har i to omgange modtaget økonomisk støtte fra Innovationsfonden til udviklingen af løsningen.

– Det har været en ret bekostelig affære, og vi kunne ikke have løftet opgaven uden den økonomiske støtte, vi har modtaget. Vi er naturligvis stolte over de resultater, vores løsning har skabt, og vi håber, at vores teknologi kan inspirere andre i branchen, fortæller Steffan N. Tobiesen.

Han fortsætter:

-Vi forsøger at gå forrest og vise, hvor meget man kan skåne miljøet og skabe bedre kunderelationer ved at tænke ud af boksen, når det kommer til det teknologiske setup, man opererer med i ens virksomhed.

Professor: IoT styrker konkurrenceevnen
Ifølge Jan Damsgaard, der er professor på Institut for Digitalisering ved CBS, er der ingen tvivl om, at danske virksomheder kan øge deres konkurrenceevne markant ved at udvikle markedstilpassede IoT-løsninger.

– Ofte sender danske virksomheder 'døde' varer på markedet. Det gør, at de ikke kan monitorere, hvor længe produkterne eksisterer, og hvordan de klarer sig i forhold til eksempelvis fejl og mangler. Virksomheder, der har IoT-løsninger i deres produkter, står derimod helt anderledes. Med indbyggede sensorer kan de følge produktet, og det gør dem i stand til at yde en bedre service for kunden, hvilket løfter konkurrenceevnen, siger Jan Damsgaard.

Cafeu modtog sidste år Den Sydjyske Erhvervspris i kategorien 'Digitalisering.

I år er virksomhedennomineret til prisen for "Årets digitale SMV: Omstilling 2025", der uddeles af Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen ved Dansk Erhvervs digitaliseringspolitiske topmøde den 10. marts.

 

19/2 2025
  • Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    transport ›Den nye Storstrømsbro, der krydser Storstrømmen og forbinder Sjælland og Falster via Masnedø, skal bære navnet Dronning Margrethe II's Bro
  • Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    transport ›Stigende omkostninger, større kompleksitet i driften og strengere EU-lovgivning vender op og ned på vognmandsbranchen. Hos Bridgestone mener man, at det vil påvirke den måde, hvorpå europæiske vognmandsvirksomheder vil bruge flådestyring i 2026
  • Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    transport ›Få uger efter at bl.a. Mærsks skibe havde genoptaget sejladsen via Det Røde Hav, ændrer USAs og Israels angreb på Iran igen ruten mellem Asien og Europa til syd om Afrika
  • Shell-netværket vokser

    Shell-netværket vokser

    transport ›Med opkøbet af 21 ubemandede tankstationer fra HK Olie udbygger energiselskabet DCC Energi nu bilisternes adgang til Shells brændstoffer.
  • Så er den gal igen...

    Så er den gal igen...

    transport ›Langfingrede danskere stjæler hvert år tusindvis af mælkekasser fra Arla. Nu donerer mejeriet 5 kroner til børn og unges maddannelse for hver kasse, der bliver leveret tilbage igen
  • Første internationale tur med elbus

    Første internationale tur med elbus

    transport ›Torsdag sendte Movia for første gang nogensinde en elbus afsted fra København til Berlin på et testkørsel
  • Dæknavne er på plads

    Dæknavne er på plads

    transport ›Dækproducenten, Bridgestone rokerer rundt blandt cheferne i forretningsenheden for kommercielle produkter
  • Drænasfalt har reduceret støjen på Motorring 3

    Drænasfalt har reduceret støjen på Motorring 3

    transport ›Vejdirektoratets forsøg med støjreducerende asfalt på en strækning ved København har sænket trafikstøjen med 4 decibel. Nu ønsker transportministeren at udvide projektet