Iveco lancerer den fuldelektriske S-eWay på det danske marked

Iveco lancerer den fuldelektriske S-eWay på det danske marked

Med lanceringen af den elektriske lastbil S-eWay tager Iveco og Hedin Nordic Truck et vigtigt skridt mod emissionsfri transport i Danmark. Lastbilen byder på op til 400 kilometers rækkevidde, lynhurtig opladning og stor fleksibilitet – både til distributionskørsel og specialiserede opgaver i fx bygge- og anlægsbranchen

Iveco fortsætter sin satsning på grøn omstilling med introduktionen af S-eWay på det danske marked. Den nye elektriske lastbil har en rækkevidde på op til 400 km og understøtter lynopladning med optil 350 kW, der giver mulighed for effektiv genopladning, mens føreren også lader op under sine pauser.

Med en tilladt totalvægt på op til 28 ton (6x2 solo langchassis) imødekommer S-eWay erhvervslivets behov ved både regional og bynær transport.

- S-eWay er en banebrydende lastbil for det danske marked. Vi oplever allerede stor interesse, især blandt kunder med klare grønne ambitioner.

- Med S-eWay tilbyder vi en robust, driftssikker og emissionsfri løsning, som passer perfekt til danske virksomheders behov for en effektiv transportløsning, siger Kåre Neergaard, Head of Product & Marketing hos Hedin Nordic Truck, som tidligere hed Iveco Danmark.

Kåre Neergaard ser S-eWay som et afgørende bidrag til omstillingen af den nordiske transportsektor.

Stor fleksibilitet med mange muligheder
S-eWay tilbydes i flere konfigurationer, men fokus på det danske marked ligger aktuelt på distributionsvenlige chassiser: et 4x2 chassis til opbygning med 18 pallers kasse og lift, samt et 6x2 chassis til 24 pallers løsninger – begge med AD-førerhus og høj standardudrustning.

Begge modeller er fabriksforberedt med den fulde MY24 opdatering (Herunder også GSR), der kendes fra Ivecos øvrige modelprogram og fuld luftaffjedring. Derudover tæller standardudstyret på S-eWAY også optioner som mirror-cams og Alcoa Dura-Bright fælge, der bidrager til bedre effektivitet og vægtoptimering.

Batteriet på den nye Iveco S-eWay er dækket af en garanti på 6 år, 600.000 kilometer eller 160 MWh gennemløbet energi – alt efter hvad der indtræder først.

- Iveco har altid været kendt for alsidighed og styrke. Den elektriske S-eWay viderefører de egenskaber i den nye, emissionsfri udgave. Vores kunder får nu mulighed for at vælge en elektrisk lastbilsløsning, som kan håndtere selv krævende opgaver, fortsætter Kåre Neergaard.

Med op til 400 km rækkevidde og op til 350 KW DC-opladning kombinerer S-eWay ydeevne og fleksibilitet uden kompromisser.

Optimal ydelse og førerkomfort
S-eWay er udstyret med en avanceret elektrisk drivlinje fra FPT Industrial med e-aksel og to elmotorer, der sikrer en effekt på op til 480 kW og et maksimalt drejningsmoment på 1.800 Nm. E-akslen medvirker til lavere energitab, hvilket betyder bedre effektivitet og rækkevidde.

Derudover tilbyder S-eWay op til tre forskellige ePTO-løsninger, som muliggør drift af udstyr som kraner, tippelad og køleaggregater.

Førerhuset er designet med maksimal komfort i fokus med en næsten lydløs og vibrationsfri køreoplevelse. Det digitale instrumentpanel giver intuitiv betjening og fuld kontrol – og med det høje standardudstyrsniveau, herunder Full-LED lygter, akseltryksmåler og elektrohydraulisk styretøj, får chaufføren en moderne og komfortabel arbejdsplads.

- Lanceringen af S-eWay styrker vores position som en af de førende leverandører af elektriske erhvervskøretøjer i Danmark. Tilskudspuljen for nul-emissionskøretøjer åbner også til efteråret – og her står vi selvfølgelig klar til at hjælpe vognmændene med ansøgning om tilskud fra puljen til grøn omstilling, afslutter Kåre Neergaard.

Iveco S-eWay kan allerede nu bestilles, og de første leverancer forventes i første halvår af 2026.

-hawin

23/5 2025
  • 1000 ellastbiler er nået

    1000 ellastbiler er nået

    transport ›Ved månedsskiftet nåede den danske transportbranche en milepæl, da ellastbil nummer 1.000 blev registreret og taget i drift. Mercedes står for en stor del af dem
  • Tre branchepriser til Webfleet

    Tre branchepriser til Webfleet

    transport ›Webfleet, Bridgestones avancerede flådestyringsløsning, har modtaget tre branchepriser i Italien og Polen som anerkendelse af virksomhedens innovative tilgang til flådestyring og kunstig intelligens samt dens bidrag til øget trafiksikkerhed
  • Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    transport ›Større produktudbud, øget konkurrence fra budgetsegmentet og stigende fokus på totaløkonomi har i 2025 gjort dækmarkedet mere komplekst. Midt i udviklingen leverer Continental Dæk Danmark rekordomsætning og oplever stigende efterspørgsel sine ydelser
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›DKV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el